Gå til Dansk Radio forside

Stationer
Billeder
Videoer
Lydklip

Opdateret
Der arbejdes på
Lyd og videomedier søges.
Senest tilføjet
Københavns Radio, 1982

Piratradioen Grill Radio, sender hver tirsdag på 102 MHz fra positioner i København, i efteråret 1982.
Københavns Radio er med P&Ts Pejlevogn, som vil finde senderen. (Lydoptagelse med billeder).
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
Velkommen rundt på frekvenserne!

Informationer, rettelser, én god historie eller materiale som omhandler emnet radio - enten om radioer der er listet her på siden, eller nye stationer, modtages meget gerne.
Radionyt
Aircheck videoer
Sommerpause
Radio Ådalen, Ødsted 2016.

Kom med på et besøg på Radio Ådalen, hvor Aksel Vinther laver eftermiddagsradio den 6. oktober 2016.


Foredrag og interviews om radio
Læs mere om Grill Radio og andre piratstationer på Piratradio
De danske lokalradioer brød DRs radiomonopol i 1983, og det er hovedsageligt
historien om dem, som er at finde her på Dansk Radio.
Kom med tilbage i tiden. Søg og find billeder, logoer, videoer, jingler og lydklip -
måske fra din yndlingsstation eller bare den radio, du altid lyttede til.
Dansk Radio er et elektronisk opslagsværk, der fortæller historien om 100-års
radiofoni, i den danske æter.
Radiosiden er også en hyldest, til alle mange radiopionerer, der har været ansat, eller arbejdet frivilligt, på en af de mange radiostationer, der har sendt rundt i landet.
Dansk Radio har fået mulighed for at bringe lyden fra forskellige foredrag og interviews.
De er alle med radiorelaterede emner og optaget til møder arrangeret af Audioklubben (BSAK - Blinde og Svagtseendes Audioklub),
i København af Henrik Olsen, der også har været alene ude med mikrofonen hos radiofolk.
Tema
12. juni 2017
Jesper Bæhrenz er tilbage på DR i sommerugerne
Efter 16 års fravær fra den danske æter, er Jesper Bæhrenz tilbage med et sommerprogram på DR P4. "Take Off" er programtitlen og sendes alle hverdage i fem uger, fra kl. 10.03 til kl. 12.00, første gang den 3. juli. Han er i dag bosat i USA, med hans hustru Mette Lisby, men - “Det kan godt være, solen altid skinner i Californien, men der er ingen steder på jorden, hvor der er så dejligt om sommeren som i Danmark, og det smitter af på danskerne. Derfor har jeg altid haft en kæmpe kærlighed til at lave sommerradio”, siger Jesper Bæhrenz til DR Presse, og fortsætter:
“Stemningen om sommeren i Danmark er helt speciel. Vi letter lidt på hatten, løsner slipset og bliver lidt sydeuropæiske på den fede måde, og det skal smitte af i radioen. Derfor bliver 'Take Off' et glad program, en slags radiofonisk soppebassin for det indre sommerbarn i korte bukser med kort vej til smil og en enkelt maveplasker her og der”.
Den første uges sendes der fra Kastrup Lufthavn.
Jesper Bæhrenz startede sin radiokarriere på Lokalradio Herning i 1980'eren og blev derefter vært på Radio Uptown i Charlottenlund. Senere kom han til DR, hvor han lavede "Syveren", bl.a. sammen med Kim Schumacher.

(Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
Dansk Radio Lydarkiv
Her kan der lyttes til hele udsendelser fra danske radiostationer, som findes i vores store lydarkiv.
Radio Mercur
I forbindelse med tv-serien om Radio Mercur har været sendt på TV 2 Charlie, har Dansk Radio besøgt tidligere medarbejdere fra Radio Mercur og lånt scrapbøger, spolebånd og billeder. 
Det er blevet til en side med materialet fra Radio Mercur, hvoraf meget, aldrig før har været vist på en hjemmeside. 
Der er også foredrag med Preben Ploug fra Radio Mercur og Poul Foged fortæller på engelsk, om Radio Mercur, til RadioDays i 1978, som foregik i Holland.




Kassettebånd, spolebånd, DAT, MiniDisc, videobånd og andre medier med optagelser, produktioner og jingler fra danske radiostationer, lånes/modtages gerne af Dansk Radio for kopiering. Lyd og video materialet, bliver lagt ind på siderne.
Så smid ikke ud, og skriv en mail!.
  • Hør et foredrag med radiotekniker Erik Køie, der fortæller om Radio Danmark, kortbølgetjenesten, teknik og små anekdoter med lydklip, fra sit spændende arbejde hos Danmarks Radio i 41 år. Erik Køie er i dag gået på pension.

  • Studietekniker på Radio Mercur - Preben Ploug (1935-2013), fortæller sjove historier fra hans arbejde på radioen og hans senere jobs, på teatrene i København.

  • Kajplads 114 - ungdomsprogrammet fra Danmarks Radio og TV, sendte i 1985. Driftstekniker Claus Jørgensen fortæller om teknikken og opbygningen på den gamle Storebæltsfærge som ligger i Københavns Havn. Poul Nesgaard fortæller om planlægningen af programmerne.

  • Lydtekniker Erik Holmen fortæller til Henrik Olsen, om sit arbejde i Danmarks Radio i 43 år, med hørespil og andre lydopgaver.

  • Radiomedarbejder Lars E. Christiansen startede på Statsradiofonien i 1956 og blev meget populær med "Trafikradio" udsendelserne på Danmarks Radio Program 3 fra 1968. Han fortæller til Audioklubben, om et liv med journalistik og radioarbejde.

  • Trafikjournalist og oplæser på Radioavisen Jørn Træholt, fortæller til Henrik Olsen, om 34 år ved Danmarks Radio. Før ansættelsen ved radioen i 1965, var han journalist ved provinspressen.

  • Henning Pade, teaterchef for Radioteatret i Danmarks Radio fra 1971 til 1982, fortæller i 1978, om arbejdet i studie 7 i Radiohuset.

  • og mange flere interessante lydoptagelser....

      > Foredrag og interviews
  • Beatles og deres musik, sendt på Radio HSR i København i 1987. Benny Haugshøj er vært på 10 programmer, om den legendariske gruppe fra Liverpool i England, der hen over natten, blev tidens populæreste popgruppe. I Danmark udkom den første single "Love Me Do", i november 1962.

  • Eftermiddagsradio på Radio Horsens med Jan Boogaloo den 25. juni 1985. Kim Schumacher interviewer Carsten Bo fra "Mænd I Blåt", som ikke får et ord indført!

  • Flemming "Bamse" Jørgensen besøger Radio Horsens i 1990 og fortæller til Jan Boogaloo om Bamses Venners nye album med titlen - "16".

  • Shu-Bi-Dua er på radiotour og er på Station Fyn i Odense den 8. november 1994. Jesper Lind Hansen har dem i studiet, hvor de fortæller om deres nye CD - "Live Og Glade Dage".

  • Bonnie Tyler telefoninterview på Radio Viborg den 2. oktober 1995, med Poul Foged.

  • Elvis Presley kunne i 1995, have fyldt 60 år. Henrik Liniger fra Radio Viborg, er i USA og sender hjem fra Graceland til de midtjyske lyttere. Poul Foged er vært i Viborg.

  • og der er flere programmer at lytte til...

     > Lydarkiv
I arkivet på redaktionen, ligger der materiale fra over 100 stationer endnu, som løbende vil blive lagt op.

Følg med under Senest tilføjet.
(da materialet indeholder musik, er udsendelserne lagt på mixcloud, som kræver login.
Det er simpelt at blive bruger)
advanced