1923
Den 24. juni bliver den allerførste europæiske nyhedsudsendelse sendt permanent via Lyngby Radio. Ugen forinden havde speakeren - Svend Carstensen, efter en koncert, oplæst en nyhed fra en løbeseddel, som Politiken havde omdelt. Det var så populært at der blev modtaget breve fra lyttere som ønskede mere. Så Politikens Radioavis bliver sat i værk. Avisen betaler 60.- i afgift pr. aften, for at benytte stationen, men det var rigeligt pengene værd, da man havde erfaret, at der var omkring 3.000 lyttere.
Radioen flytter ind i Meteorologisk Instituts lokaler, som i forvejen har et studie til oplæsning af vejrmeldinger.
Staten var ikke interesseret i modtagestationer, men ønskede et tilsyn med dem. Alle med radiomodtagere skulle senest 1. juli 1923, hos politiet, anmelde deres modtager. Det var der 3000 der gjorde. Men man mente at der var over 10.000, der havde modtagere, men af frygt for en afgift, gik de stille med dørene. Men det var ikke statens hensigt at opkræve afgifter; kun registrering var aktuelt.
Dansk Radio-Klub, benytter nu udover Lyngby Radios sender på 2,4 kW på 125 kHz, også Ryvang Radios ingeniørregimentets sender på 1190 meter-båndet fra København. Denne har også relæ-sendere i Odense og Hjørring, men kvaliteten var meget ringe, da man brugte Rigstelefonens almindelige luftledninger, imellem landsdelene for at få signal til senderne. For at flere jyske lyttere kunne få glæde af programmerne, var der anbragt en sender på DFDS færgen mellem København og Aalborg. Så når færgen lå til kaj i Nordjylland, var sendeområdet dækket, så vidt som muligt.
Fra senderen i Hjørring, kunne der én gang om ugen - om aftenen, høres - den første lokale radio i Danmark. En lokal organisation, havde indgået en aftale med militæret om at låne senderen, når den ikke var i brug. Der blev sendt fra et primitivt studie i stationsbygningen. Bl.a. var nogle af programmerne med lokale harmonikaspillere.
Fra august sender Metrologisk Institut vejr- og høstmeldinger om formiddagen.
Dansk Radio-klub starter en indsamling iblandt dem der aflytter programmerne (datidens første licens), så man kan udvide med aftenprogrammer.
Der er 3.209 radioapparater i de danske hjem.
Dansk Radiofonifond dannes. (I kort tid - Dansk Rundtelefonifond), Det var bestyrelsen fra Radioklubben og radiobranchen der stod bag fonden, som ville have Emil Holm (1867-1950), til at påtage sig ansvaret for det kunstneriske og organitoriske bag de udsendte radioprogrammer.
Radiolytterere i København, var meget irriteret over, at mens de lyttede til radiofoni, kom de kraftige morsesignaler fra Orlogsvæftet på Flådestation Holmen i København, ind over. De var meget kraftige, da der skulle sendes morsebeskeder, til skibe, i hele Europa.