"Stil nu ind på de danske stationer, Der er rytmer i æterens flor,
lad med lyse og festlige toner alle daglivets sorger forgå.
Nu kommer vi ind i din stue med spil og med dans i fine toneklang,
når du lytter til æterens toner, falder tiden dig aldrig for lang."


Frekvensplan gældende fra 1954. (tryk for stor)
2010
Ved indgangen til det nye år, var der udstedt 326 lokalradio-sendetilladelser.

I sommeren vinder SBS Radio licensen til et nyt forsøg på at drive den 6. radiokanal, som blev opgivet af Radio 100FM i efteråret 2009.  Det bliver under navnet POP FM. Opstart i oktober 2010. POP FM sender nu kun på nettet, men har tidligere sendt på lokale radiofrekvenser.

DR har i 2010 nået 1.000.000 lyttere som ugentligt stiller ind på en af DRs mange kanaler på DAB radio, antallet af lyttere på nettet er på lidt over 500.000.

33% af husstandene har en DAB radio, men andelen af nye DAB-lyttere er begrænset. På et år er DAB kun gået fra 7,0 til 7,3%, hvor netradio er steget med 0,6% til nu 2,8%. FM lytning er fortsat størst.

P3 Guld, den årlige musikpris, uddeles for 10. gang. Den betegnes som den vigtigste musikpris i Danmark.

Morgenandagten stopper på FM efter 80 år i luften fra Københavns Domkirke. Den bliver fremover kun sendt på DR P2 på DAB. "DR svigter kulturarv" skriver Kristeligt Dagblad og mener at langt færre end de 38.000 lyttere som hører den nu på FM, fremover vil lytte med på DAB.
Frekvensoversigt, 1964. (tryk for stor)
Gå til Dansk Radio forside
Koda indrapporteringsark. (tryk for stor)
Fyns Tidendes forside fra tillæg, 3. april 1960. (tryk for stor)
1925   
Ved indgangen til det nye år udsendes for første gang Københavns Rådhusklokker direkte i radioen. Der sker via en monteret mikrofon ved siden af den mindste af klokkerne.

22. februar kan der for første gang høres gudstjeneste i radioen. Garnisonskirken i København er rammen om den.

Den 3. marts godkender Finansudvalget, at det kommende Statsradiofonien, kan køre som et forsøg, frem til april 1926.

1. april giver Rigsdagen det nye Statsradiofonien monopol på radiospredning i Danmark. Der sendes i tre timer om dagen. Forsøget skal køre i et år, med radiofoniudsendelser fra et kvistrum hos Hovedtelegrafstationen i Købmagergades Postkontor, og der bliver sendt fra en sender i København. Emil Holm blev udnævnt til driftsleder i første omgang i et år.

Statsradiofonien har registreret, at der er 26.000 danske radiolyttere.
1926   
Pressens Radioavis, overtager Politikens Radioavis, og udsender nu dagligt oplæste telegrammer om aftenen, kl. 19.00 og kl. 22.00, gennem Den danske presses telegramudvalg med nyheder fra dagbladene (Politiken, Berlingske Tidende og København). Radioavis-redaktionen bestod af to redaktionelle medarbejdere, og en dame der var "ferm" til maskinskrivning.

Rigsdagen gør radiofoniforsøget fra Statsradiofonien ved lov permanent. Der blev besluttet at udsendelserne skal være alsidige, kulturelle og oplysende. Først flere år senere besluttes det at - den også skal være underholdende.

Statsradiofonien flytter til Axelborg på Vesterbrogade i København, og der starter en sender i Sorø, som næsten dækker hele landet, men i meget dårlig kvalitet.

Radiorådet som er Statsradiofoniens øverste myndighed, bliver oprettet. Medlemmerne og formanden er politisk udpeget.

Skoleradio bliver sendt på Statsradiofonien efter et ministerielt udvalg har lagt nogle rammer. Der bliver sendt direkte, og på skolerne samles man ved radioen. Der blev sendt hørespil og montager, som var suppleret med omdelt skolemateriale på skrift.

Der etableres faste transmissionsledninger fra kirker, restauranter og hyppige steder Statsradiofonien sender fra.
1929
Der udsendes nu dansk radio til udlandet på kortbølgebåndet via kaldesignalet - OXY som er Lyngby Kortbølgesender. Det er den den første danske kortbølgesender for radiofoni og er på 0,5 kW og produceret af M. P. Pedersen. De tre krystalstyrede frekvenser som blev anvendt var: 6.060, 9.500 og 15.320 kHz. Senderen blev opstillet på Lyngby Radio og der blev sendt prøveudsendelser som skal give danskere på skibe, i Europa, Amerika og på Grønland, nyheder fra Danmark. Der var også mulighed for, at få sendt en "kortbølgehilsen".

I april, deltager 157.000 lyttere i en lytterafstemning. Dommen var at der skulle sendes mere underholdning, dramatik og ældre dansemusik. Og der skulle sendes mindre undervisning, foredrag og klassisk musik. Emil Holm skyndte sig at gemme resultatet væk, og der skulle gå flere år, før lytterne fik nogle af deres ønsker opfyldt.

Over 300.000 radio-licensbetalere lytter nu til radio og betaler den årlige RADIO AFGIFT på 10 kr. for et krystalapparat, og 15 kr. for en lampemodtager. Mærket skulle sidde på modtageren, som vist herunder som kvittering.
1934
Som erstatning for den dårligt dækkende mellembølgesender midt i København, indvies den 125 meter høje Herstedvester Radiofonistation den 15.januar, med en sendeeffekt på 10 kW. På alle dansk producerede radioer i perioden frem til 1951, var der anført "Herstedvester" på frekvens-skalaen.

Mahogni-vognen, Statsradiofoniens første OB-vogn sættes i drift. Gunnar "Nu" Hansen, bliver senere en flittig bruger af OB-vognen, fra sportsarrangementer rundt om i landet.

Danmark er et af de lande, der er bedst dækket med radiomodtagere. Der er registreret 522.683 radioapparater i landet og 2 ½ million lyttere.
1958
I juli indvies den første udvidelse af Radiohuset. Det er en ny fløj på Worsaaesvej med teknik, redaktioner og studier. Der er også bygget et 17 meter højt tårn, som skal bruges til at sende signaler til og fra Radiohuset via Telefonhuset til videre distribution rundt i landet. Prisen for udbygningen var steget til næsten det dobbelte - 13 millioner kr., sat op imod det budgetterede i 1950, på 7 millioner kr.

Radio Mercur åbner den 2. august og sender ind over København på 93,12 MHz, fra et skib forankret ved øen Hven i internationalt farvand i Øresund, syv km fra kysten. Det var en privatdrevet piratradio. Udsendelserne optages i Radio Mercurs første studier på Maltegaardsvej i Gentofte og sejles ud med en lille båd til sendeskibet "Cheeta Mercur".
Radio Mercur bliver meget populær med den nye stil, som har amerikanske stationer som forbillede med populær musik, reklamer og radioshows med publikum fra Radio Mercur City i Ravnsborggade på Nørrebro i København.
1960
Regionalradio fra Danmarks Radio på Program 2 (kun FM) begynder den 4. april, med udsendelser hver mandag aften fra kl. 19.15 til 19.45.
De første er Radio Fyn (Odense), Radio Syd (Aabenraa), Bornholms Radio (Rønne), DR Regionalen (Næstved) (senere DR Sjælland), Nordjyllands Radio (Aalborg), Østjyllands Radio (Aarhus).
Problemet var bare at ikke mange danskere kunne aflytte Program 2 på FM, da en radio med FM ikke var hvermandseje. Kun i København, hvor Radio Mercur havde sendt på FM siden 1958, var antallet af FM-modtagere højere.
1963
Musikradioen - Danmarks Radio Program 3, starter den 1. januar kl. 12.00, med programmet "Æresrunden". Musikradioen bliver, efter forbillede fra Sveriges Radio, lanceret efter der, som en del af loven (Lex-Mercur), der lukkede pirat-senderen Radio Mercur, havde indset, at man i Danmark manglende en radio for de unge. Musikradioen sender fra kl. 6 til 8 om morgenen, og igen fra kl. 12 til midnat.
1968
Fra maj er der regelmæssige testudsendeler i stereo med MPX systemet på den københavnske FM sender - Program 2.

Danmarks Radio opretter Undervisningsafdelingen, som redaktionelt håndterer Skoleradioen.

"De Ringer, Vi Spiller" starter på Program 3, med Jørn Hjorting. Det er en blanding af quiz og samtaleprogram med musikønsker. Radioprogrammets lyttere, bestod mest af hjemmegående husmødre, og en gammel skrøne siger - at ventesalene hos de danske læger var tomme onsdag formiddag. Folk sad hjemme og lyttede til programmet, som samlede hele Danmark.

1. september har Dansktoppen med Jørn Hjorting på Program 3 premiere. Der efterlyses lyttere til et stemmepanel, og over 1200 lyttere meldte, sig på den første uge.
1981
Det var under daværende Kulturminister Lise Østergaard, at der blev vedtaget en lov, der skulle åbne for forsøg med lokale radio/tv stationer i en ny periode på tre år og gældende fra 1. april 1983. Der måtte kun sendes i begrænsede geografiske områder og idéen var at give borgerne adgang til radiomediet for at styrke den lokale debat. Det var et nærradio-forsøg udført i 1977 under navnet Svendborg Radio, der dannende normen for det nye lovforslag.
Staten skal bidrage med tre millioner kroner, og samme beløb skal kommunerne bidrage med, til lokalradio-puljen.

Provinsafdelingen der er placeret i den nordlige del af Aarhus, i en nyopført bygning, samler radio og tv-produktioner samme sted.

DR P3 sender på DR P2s frekvenser, når der ikke udsendes ordinære- og regionalprogrammer.

Mette Winge bliver den første kvindelig programchef i Danmarks Radio. Hun bliver chef for teater- og litteratur afdelingen.
1987
Danmark har nu også rådighed over FM-båndets 104 til 108 MHz fra den 1. juli. Det blev vedtaget, ved den internationale World Radio Assembly Conference i Geneve tre år tidligere i 1984 (GE84-mødet).

Radiorådet i Danmarks Radio nedlægges, og erstattes af en politisk udpeget bestyrelse på 11 personer. Der oprettes et programråd på 30 personer, og for at vurdere kvaliteten af regionalradioerne laves der amtsprogramråd, der skal afgive vurdering til programrådet.

De første optagelser fra lokalradio-forsøgene (1983 til 1986), som stationerne skulle indsende som pligt til Kulturministeriet, overdrages til det nyåbnede Statens Mediearkiv i Aarhus, der også gemmer lyd og billeder fra Danmarks Radio og fra 1988 -
TV 2 Danmark.

Radio Viborg, indfører som den første lokalradio i Danmark - professionelle jingler, indspillet hos Top Format Production i Nederlandene, med både danske korsangere og nederlandske sangere.

Danmarks Radios mangeårige vært - Christian Flagstad dør pga. af sygdom, i en alder af 51 år. Han startede på Danmarks Radio i 1960'erne, og var i starten fast vært på - "Dags Dato", som kørte alle hverdage på Danmarks Radio Program 3. Han speakede også på engelsk i kortbølgeradioen - Radio Denmark. Senere blev det som vært på mange populære musikprogrammer som - "Aftenposen", "Fanfare" og "Hej P3". Han sluttede næsten altid sine programmer af med at sige - "Glem ikke at være glad".
1996
Danmarks Radio omdøbes til DR, en fælles betegnelse for DR TV, DR Radio og det nye DR Online på internettet.
Den 5. januar åbner DR Online på internettet og når det første år op på 20.000 daglige brugere.


1999
DR omdøber P2 Musik til DR Klassisk og bliver den fjerde radiokanal som sender døgnet rundt via satellit til private parabolmodtagere og kabelanlæg. Om aftenen og natten udsendes samme kanal på P2 FM-senderne.

DRs direktion vedtager i sommeren, at godkende et samlet projekt hvor alle DRs virksomheder samles i en ny DR-By i Ørestaden (DR Byen).

Radio Fyn leverer det populære program "Trafik På 4'eren" til landsradioen. Finn Andersen og Amos Bendix er værter.



2006
DR-Byen åbner på Ørestaden på Amager, hvor både radio, tv, og koncerthuset er samlet.
Vejen ved den nye by hedder - Emil Holms Kanal, efter Statsradiofoniens første chef fra 1925 til 1937 - Rasmus Emil Holm (1867-1950).
2007
TV 2 Radio starter den 1. februar. Det sker på asken efter den lukkede Sky Radio, på den 5. landsdækkende kanal. TV 2 Radio-konsortiet kan sende de næste otte år, efter at have betalt 23 millioner kr. til staten. Jens Rohde som er direktør for TV 2 Radio, må erkende, at radiostationen ikke bliver det store gennembrud for kommerciel radio, som nogen måske havde ventet. De første lyttertal for TV 2 Radio, viser, at kanalen kom dårligere fra start end den nu hedengangne Sky Radio gjorde, på sin første måned tilbage i 2003, men bedre fra start end Radio 100FM. TV 2 Radio opnåede ifølge Gallup Radio Index kun en markedsandel på 3,5%. Ved de to andre kommercielle radioers debut var andelen 5%. for Sky Radio og 3%. for Radio 100FM. Sidstnævnte sender dog kun på den såkaldt lille frekvens, hvor dækningen ud over landet er væsentlig mindre.

Kalundborg Radiofonistations langbølgesender DR P6 på 243 kHz med en effekt på 300.000 Watt, lukker i februar. Selve langebølgesenderen har været i funktion siden 1926. Det skaber protester fra bl.a. fiskeriorganisationer, da det nu er slut for fiskere, langturschauffører, bilister og andre i udlandet at lytte til DR P1 og dermed vejrudsigten m.m.
2008
SBS Broadcast lukker Radio 2 i februar og fremover udsendes Radio City - "Rock Du Kender".

TV2 Radio må bukke under bl.a. pga. økonomiske vanskeligheder og SBS Broadcast køber stationen. Alle medarbejderne bliver opsagt.

NOVA FM åbner på den 5. landsdækkende kanal i september. SBS Radio driver stationen og TV 2 Danmark A/S har en lille aktieandel på 20%, der endvidere betyder at TV2 NEWS leverer timenyhederne.

Der er start med test af DRM - Digital Radio Mondiale, som er digital radio på lang- og mellembølge. Der anvendes den gamle langbølgefrekvens 243 kHz fra Kalundborg masten med ID: DR Kalundborg og der udsendes pausesignalet som er fra 1931.
For at masterne på halvøen Gisseløre kan få en længere levetid og for at få gjort klar till DRM, fjernes de tværbomme på hver mast som blev monteret i 1954. Masterne kommer derefter tilbage til den oprindelige udseende fra 1927.
2013
DR skifter logo.

DR P3 fylder 50 år den 1. januar. Frem til foråret, vil P3 søndag formiddag, sende "50 år med P3", hvor værten Jesper Holm, gennemgår hvert år fra starten, i 1963. Det er med historier fortalt af tidligere værter, flettet ind med lydklip og musik fra årene. Programmet kan også høres som podcast.

Det skaber stor debat i Midtjylland, bl.a. med nyoprettede Facebook protest-grupper, at Radio 1, Silkeborg og Silkeborg Guld, nedlægges efter at Herning Dagblad har opkøbt stationerne. Uden varsel bliver alle Radio 1's medarbejdere fritstillet, og der udsendes non-stop musik. Fra oktober udsendes fremover Radio M Silkeborg og Radio Alfa Silkeborg på frekvenserne.
1964
Danmarks Radios første logo.

Pressens Radioavis skifter navn til Radioavisen d. 1. juli, efter Danmarks Radio overtager driften fra Den Danske Presses telegramudvalg. Danmarks Radio redigerer nu selv indholdet.

Den "stive gammelmands ledelse" i Danmarks Radio, kunne ikke lide Ugens Top 20 konceptet, og sætter i sommeren en brat stopper for programmet, som var startet året før.

Danmarks Radio Big Band stiftes og Statens Musikråd er med til at finansiere bandet.
1995
DRs Natradio, er hidtil blevet afviklet med musik fra CDer, hvor der har været 2.000 skiver til rådighed. Men nu er stakken med CD'er, på vej ud af Natradioens studie. De mange løse skiver bliver 1. januar afløst af en harddisk, som indeholder al musikken. I forbindelse med overgangen til harddisk-afspilning er der udviklet software ved navn "Selector", til styring af musikprofil og afvikling. Når Selector er fuldt udbygget, kommer den til at indeholde oplysninger, om de 2.000 skæringer, som er udvalgt til Natradioen, udover jingler og spots. Der blive udskiftet 35 musiktitler om ugen.

RDS kommer på flere lokalradiosendere. Enkelte forsøgte, og kører stadig med dynamisk RDS, hvor der f. eks. kan aflæses aktuel stations-ID - musiktitel - kunstner - klokken i displayet.
Statsradiofoniens historie af Christian Munk Scheuer, 1925 - 1950. (pdf fil).
1961
Radio Mercur sender nu fra april i "stereo", en time om aftenen, med B&O som sponsor. B&O var også med som samarbejdspartner under fremstillingen af Radio Mercurs nye udstyr, til det nye stereostudie på Adolphsvej i Gentofte. Som lytter krævede det, at man har to radiomodtagere, da hver kanal har en særskilt frekvens. Man brugte hovedfrekvensen 88 MHz til venstre kanal og 89,6 MHz til højre kanal. Den frekvens blev også brugt af den svenske udgave af Radio Mercur, men var ledig om aftenen. Man drejede så antennerne fra retning Skåne, til retning København. Danmarks Radio testede i samme periode, med samme idé - men her var det blot et fjernsyn stillet ind på Gladsaxe-senderen VHF kanal 3, som skulle udgøre den ene lydkanal for at aflytte i stereo.
1962
De to piratstationer (DCR og Radio Mercur), bliver lagt sammen fra den 29. januar, under navnet Radio Mercur.

Københavns Radio, regionalradioen for Storkøbenhavn åbner i februar. Der sendes hver mandag aften kl. 19.30 til kl. 20.00, fra et studie i Radiohuset under navnet - "Det københavnske regionalprogram".

Udsendelserne fra Radio Mercur stoppes ved lov "Lex-Mercur", den 31. juli. En lov som bl.a. gjorde det ulovligt at danske statsborgere deltog i radioarbejdet på Radio Mercur, og der var ikke tilladt danske firmaer at annoncere på radioen. På Radio Mercurs sender er der sus, men den 13. august, starter Radio Mercur med udsendelser igen, men den 16. august kl. 4 om morgenen, sejler politiet ud til sendeskibet "Lucky Star", som bliver opbragt og slæbt ind til Tuborg Havn.
Læs mere om Radio Mercur.
1932
Der er nu over 40 steder i landet hvor der er faste transmissionskabler monteret, så Statsradiofonien kan sende til studiet i København. Der er også kablet kontakt med Sverige og Tyskland. Når der skulle transmitteres fra en sendebil, bruges det nyeste i tilbringerudstyr (teknisk ord for den sender der er på reportagestedet), som giver en god transmisssionskvalitet fra sendebilen til nærmeste mast, der opfangede transmissionssignalet som blev sendt med radiobølger. Den blev så koblet på de nærmeste linier til København.

Erik Fiehn komponerer og Louis Preill skriver teksten til "Stil Nu Ind På De Danske Stationer", som bliver sunget af Johannes Wahl. Den bliver brugt før og efter udsendelserne fra Statsradiofonien.
2003
Der bliver ændret i radioloven, så det blev muligt at networke med andre stationer, så man reelt kan indgå en fællessending under samme navn, dog kan det lokale radio-tv nævn bestemme, at der skal sendes lokalt i et tidsrum pr. døgn. Sky Radio 95,0 er den første som benytter denne mulighed og networker nu i Roskilde og omegn med hovedprogrammet fra Farum-senderen. Men også The Voice følger med og på Fyn og i Jylland høres nu programmet fra København, kun afbrudt af lokale reklameblokke.

DR Radio ændrer middagssignalet der varer i to minutter med klokkespillet fra Københavns Rådhus. Man vil være med nutidige, og starter "Radioavisen" lige efter klokkespillet, så de 12 timeslag udgår.

Der er auktion over FM5 som er landsdækkende og FM6 som dækker Sjælland og Østjylland, begge udsendes også på DAB. Sky Radio vinder FM5 og FM6 bliver selskabet Talpas - Radio 100 FM. Dermed brydes DRs landsdækkende radiomonopol.
DR er ikke tilfreds med at Sky Radio bruger P5 i deres logo og Sky Radio får fogedforbud mod at bruge det. DR ejer navnene P5 og P6 og vil bruge dem som navn på programmerne som udsendes fra mellem- og langbølgesenderne i Kalundborg.

DR Radio udsender for første gang det internationale Melodi Grand Prix direkte på DR P4, kun afbrudt af "Radioavisen".

SBS Broadcasting køber Radio 2 af Clear Channel. Fra efteråret bemandet med værter, efter i mere end seks år, at have haft sloganet "Alletiders Hits - Uden Snak". SBS relancerer Radio 2, efter at have lukket POP FM på Fyn og i Jylland.

DRs natradio bliver til rene musikprogrammer uden værter, fra kl. 2.00 til kl. 5.00 på hverdage og til kl. 6.00 i weekenden.

DR P3 får ét slogan - "Det Du Hører - Er Du Selv", forfattet af den fynske eventmager - Bo Bomuld.

DR P3s "Børneradioen" lukker, fordi den efter nutidens format, ikke mere er "Rimelig Rar - Rimelige Rå", og derfor ikke passer ind i P3's programprofil.
1984
Stereo på lokalradioerne blev som den første startet af Radio Viborg i marts. Det var en væsentligt omkostning af skifte udstyr, så flere stationer lavede indsamlinger. Her kan nævnes ONR med STEREOKASSEN.

Radiobingo blev lanceret på Lokalradio Herning af nu afdøde Sven Hillebrandt som havde en fortid hos Danmarks Radio. Radioen i Herning var i en periode den mest succesfulde i landet. Den første lytterundersøgelse man lavede i Herning i foråret 1984, viste at 68 % i området, dagligt lyttede til Lokalradio Herning. Omsætningen fra Radiobingo var den eneste indtægtskilde, en radio kunne have - udover medlemskontingenter og sponsorater, så flere stationer kom med på bølgen, og helt frem til starten af 1990'erne var bingo stadig at høre rundt omkring i landet på lokalradioerne.

KODA/Gramex skal i forsøgsperioden have 25.- kr. pr. udsendelsestime fra hver lokalradio. KODA er en forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark. De repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag. Gramex indhenter betaling for musikken og fordeler betalingen til de pladeselskaber, der har rettighederne til det enkelte musikstykke.
I mange år skulle den programansvarlige udfylde kodalister når der var stikprøve-rapportering. Der skulle angives data om den spillede plade, programtitel, vært og præcis tid for afspilning uden speak.
For "De samvirkende lokalradioer i Aarhus" som består af 6 stationer, betyder det en årlig udgift på 300.000 kr. Et alt for højt beløb mener man, og demonstrerer i et døgn ved ikke at spille musik. Der bliver indsamlet knap 150.000 kr. fra lytterne ved den happening der havde titlen "Den Musikløse Dag".
1941
Flere medarbejdere flytter ind i det nybyggede "Radiohuset" i januar, efterhånden som lokalerne bliver klar i det store byggeri.

De første forsøg med FM-radiofoni sker fra en sender på loftet i Radiohuset i København, antennen placeres på en 30 meter høj mast på Radiohusets "lav fløj", det er bygningen med facaden mod Forum. Der sendes på 41,2 MHz med 800 Watt, fra kl. 15.00 til udsendelserne stopper. Senderen kan aflyttes 30 km. i radius fra Radiohuset. Det blev starten på regelmæssig FM-radiofoni i Danmark, og Statsradiofonien er dermed de første i Europa med FM-radiofoni.

Da mange lyttere klager over dårligt signal fra mellem- og langbølgesenderne, vedtager Radiorådet at få udarbejdet feltstyrkemålinger, så man kan få udarbejdet et kort over områderne med modtager problemerne.

De første båndoptagere blev taget i brug i Radiohuset, og optagelser på lakplader udfases.

Kongens nytårstale sendes for første gang i radioen.
Program for torsdagskoncert 22. februar 1940.
Det er før man flytter ind i Radiohuset, så det er Stærekassen, som nævnes som Statsradiofonibygningen.
(tryk for stor)
1973
DR P1, P2 og P3 er i stereo fra alle FM-sendere fra 1. november. Der udsendes hver lørdag formiddag en stereotest på fem minutter, så nyerhvervet Hi-Fi udstyr, kan anbringes korrekt i stuen, og spille i "fase".
Lyt til Stereotest.

En ny radiolov vedtaget i juni åbner for - efter idé fra udlandet, at starte forsøg med lokalradio og tv. Der skulle kun kunne sendes igennem kabel-tv anlæg, så det var kun i større danske byer, at man kørte forsøg.

De syv regionalradioer og TV-Provinsafdelingen, samles under afdelingen i Aarhus.

Danmarks Radio starter det meget populære radioprogram, "Bilmusikradio" med Lars E. Christiansen og Christian Flagstad bag mikrofonen, hver fredag eftermiddag, sammen med repræsentanter fra Politi, Falck og et forsikringsselskab. Programmet blev senere omdøbt i to omgange til "Køreklar" og "Trafikradio".

Det populære sommerprogram på P3 - "Sommerferiebussen" er på Bornholm. Fra Sandvig sendes der fra havnen i juni.
En af de medvirkende er Søren Kragh-Jacobsen (med krøller), som ses herunder siddende med ryggen til, i den blå stol med en guitar i hånden. Værten Elith Nørreholm sidder ved bordet foran ham.
Under oktober-stormen, som nærmer sig orkanstyrke, springer en af stålwirerne på den 147 meter høje radiomast i Kalundborg. Masten er bygget så den i praksis kan stå af sig selv, men alle master med den højde har hjælpewirerne.

Det antages at over 600.000 danske DAB-modtagere er lige til at skrotte, når DR fra december 2014 planlægger at lukke for det gamle DAB-signal, og overgå til DAB+, som flere andre lande har brugt siden 2006. Planerne udskydes dog senere.

Fra 1. juli skal der ikke mere betales radiolicens, som ellers har været tvungen opkrævet i 88 år. Der betales fremover medielicens, som nu også dækker streamning på tablets, PC og smartphones.
1978
Regionalradioen - Bornholms Radio i Rønne, flytter til nyopførte bygninger på Åkirkebyvej.

Københavns Radio flytter til egne studier i Landskronagade i København, efter at have sendt fra Radiohuset i 16 år.
Statsradiofoniens pausesignal har premiere den 28. august. Den er komponeret efter det ældste stykke dansk musik (fra omkring år 1300), man kender  fra noden til folkevisen "Drømde Mik En Drøm Inat Um Silki Ok Ærlik Pæl".
Tårnursfabrikant Fritjof Bertram-Larsen, der byggede xylofon-apparatet der afspillede pausesignalet direkte i æteren.
Radioens Symfoniorkester bliver etableret med 30 medlemmer, og spiller for første gang i julen, fra et studie på 3. sal på Hoftelegrafstationen i Købmagergade.
1928
Det første rigtige radiohørespil - Viggo F. Møllers "Det Tredie Glas", opføres i radioen. Det var skrevet specielt til radioen og blev sendt direkte. Tidligere var det radioversioner af sketchs og teaterstykker, lyttere kunne lytte til.

Speakeren ved Statsradiofonien, indleder med ordene - "Kalundborg og København Radio".

Statsradiofonien flytter ind i store lokaler på Axelborg i København.

Der oprettes talestudier i posthuse, i de større danske provinsbyer - Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Aabenraa, senere kommer Randers, Skive, Nykøbing F. og Rønne til.
1931
Ved Skamlebæk på Vestsjælland, opføres en kortbølgesender til Statsradiofonien.

Der udsendes regelmæssige gudstjenester, som er morgenandagten fra Københavns Domkirke.

Den første større radioreportage sendes fra Tuborg Bryggerierne i Hellerup. Teknikerne har otte mikrofoner og over 100 meter kabel at holde styr på. Samme år bliver den første reportagevogn, indkøbt til Statsradiofonien. Vognen var indrettet med den nye opfindelse - lakplade skæremaskiner, så reportagerne kunne optages, gemmes og udsendes senere. Lakplade skæreteknikken bliver brugt til langt i 1940'erne.
Skala på dansk produceret radio fra starten af 1960'erne.
Statsradiofoniens Drengkor synger for første gang.

Dansk Radio-Hjælpefond oprettes. Det var en landsdækkende organisation som hjalp mindre bemidlede folk med at kunne høre radio. Pengene kom fra overfrankering af RADIO AFGIFT. Man fik leveret et radioapparatet mærket med en blikplade, med ejerforhold. RADIO AFGIFT betalingen påhvilede dog stadig låneren.
1927   
Statsradiofonien bliver landsdækkende fra en ny oprejst sender i Kalundborg og den kan også aflyttes i den nordlige del af Europa. Kalundborg Radiofonistation, åbner den 29. august, fra halvøen Gisseløre ved Kalundborg. Speakeren åbner med - "Hallo, Hallo, Her er Kalundborg Radio, Bølgelængde 1.153 meter". Radiosignalet føres i kabel fra radioen i København til Roskilde, og derefter i luftledning til senderen, som står i den nybyggede Centralstation på Gisseløre og leverer sendesignalet til to master på hver 105 meter.

Ved udgangen af året, er der 127.000 radio-licensbetalere.

12 skoler, for udleveret en radiomodtager i et forsøg. Meningen er, at skolerne, skal levere efterkritik til Statsradiofoniens udsendelser.

I december fremsætter regeringen, et forslag om, et stort byggeri af et nyt radiohus, hvor der også skal tilbygges en teatersal, som Det Kongelige Teater skal leje sig ind i.

Musikken i Statsradiofonien bliver leveret af en trio, men i takt med øgede indtægter, øges musikerne til syv personer. Senere kommer ensemblet op på 24 musikere.

Jesper Peter Jespersen (1883-1963), bedre kendt som Kaptajn Jespersen, starter den 30. august med "Morgengymnastikken" på Statsradiofonien. I de næste 27 år frem, var der mange der fulgte hans fynske accent med - "Arme bøj og arme stræk".

1985
Danmarks Radio og Vejdirektoratet indgår et samarbejde. Der opstilles på alle motorvejsstrækninger blå infoskilte der angiver frekvenserne for Danmarks Radio P2 og P3 i det pågældende område man kører i. Det er de to programmer der udsender trafikmeldinger. Skiltene står helt frem til 2000, hvor de bliver overflødige, fordi RDS er i alle bilradioer og sørger for frekvensskift. Det var kun Danmarks Radio der måtte have deres frekvenser angivet på skilte, og det demonstrer Radio ABC i Randers imod i slutningen af 1990'erne, ved at opsatte egne skilte på hovedfærdelsårene i Kronjylland.
1922   
Rundt om i de danske hjem, bliver der fremstillet krystal og 2 lampers-modtagere, der kan modtage programmerne fra Berlin i Tyskland, og om natten programmer fra Amerika på de lave bånd længder. Det var ikke lovligt at lytte til radioprogrammerne, pga. telegrafi-sikkerheden. Tidligere chefredaktør for Politiken, Cavling, fik således en bøde på 400 kr, og en konfiskation af det radioapparat, han havde købt, for at kunne følge med i nyhederne fra udlandet, da 1. verdenskrig udbrød.

To radioklubber oprettes næsten samtidig i efteråret, med en bindestreg til forskel i navnet. De finder sammen kort tid efter under navnet Dansk Radio-Klub og udsender Danmarks første radioblad "Den Traadløse".

Foreningen Dansk Radio-klub lejer sig ind på Lyngby Radios sendemast og udsender forsøgsudsendelser med tale-programmer til registrerede forsøgsmodtagere. Sideløbende sendes også fra en sender monteret på Amerikabåden "Hellig Olav", som lå i Frihavnen i København. Rundt omkring på Sjælland bliver der opsat radioer, som publikum kommer og lytter til.

29. oktober er en vigtig dato fra radiofoni i Danmark. I den store sal på Teknologisk Institut i København, er samlet personer der interesserer sig for radio. Det er ingeniører, personer fra tekniske højskoler, presse etc., for at høre hvad radiofoni er for noget. Det er premierløjtnant H. Garde, der er initiaitivtager til sammenkomsten, hvor der til lejligheden er opsat højtalere i salen, og de skulle afspille et modtaget signal fra Dansk Radio Aktieselskab i Københavns Frihavn, hvor der var opsat en sende-antenne der sendte på 403 meter. Der var opbygget et lille studie, hvor der var en skare af sangere, musikere og skuespillere, der skulle synge, spille og oplæse prologer ind i den primitive mikrofon. Otto Schrei var speaker, og skulle styre programmet.
Men alle de fremmødte i salen, fik aldrig noget at høre, for fem minutter før udsendelsen skulle starte, brød modtagerapparatet sammen. Men radioamatører - med hjemmelavede modtagere, kunne lytte med.
1930
Post- og Telegrafvæsenet, og Statsradiofonien bliver enige om at forbedre kvaliteten af radiotransmissionen. Fra København til relæ-senderne, skal det ske ved at gå væk fra telefonledningstransmission, og fremover bruge nye "radiofoniledninger" som går parallelt med telefonledningerne på luftmasterne mellem landsdelene. Når der skulle sendes radio "fra marken", havde man nu en kortbølgesender med i en bil og en 8 meter høj antenne, som blev sat op. Så kunne der sendes direkte i op til 15 km, fra den nærmeste modtageantenne i den by, hvor "radiofoniledningen passerede".

Statsradiofonien har nu studier i Heilbergsgade.

Radioens sendetid forøgedes med 3.700 timer. Der bliver nu sendt i halvdelen af døgnet og der bliver beskæftiget 35 medarbejdere.
1951
Den 15. juli ophører Statsradiofoniens FM-forsøg på 41,2 MHz, fra masten placeret på Radiohuset. Der vil være en pause til oktober, hvor Program 2 åbner. Her vil der vil blive åbnet to frekvenser påFM-båndet mellem 88 til 108 MHz. Det FM-bånd er vedtaget på europærisk plan i 1947, som det FM-bånd der må bruges til radiofoni.

En ny mellembølgesender i Skive, prøveudsender Statsradiofoniens Program 2 på 1430 kHz.

Statsradiofoniens - Program 2 åbner den 1. oktober. Ikke alle var tilfredse, med kun "en" radiokanal, så Statsradiofonien udvider, for at kunne sende mere "bredt". Program 2 begynder at sende i aftentimerne og søndag formiddag.
De to FM-programmer regelmæssigt fra to nye FM-sendere, placeret på taget af Nørre Hospital ved Sortedamssøerne i København. Program 1 sendes på 90,7 MHz, og Program 2 på 96,5 MHz. De kan modtages sideløbende på langbølge (Program 1) og mellembølge (Program 2). Det blev samtidig en forberedelse til et landsdækkende skift på landsplan, fra AM til FM.

Facts om:
Program 1, som skal udsendes fra:
Kalundborg Radiofonistation (60 kW), 245 kHz
Københavns Radiofonistation i Herstedvester (2 kW), 1484 kHz
København på FM (5 kW), 90,7 MHz fra en sender placeret på taget af Nørre Hospital ved Sortedamssøerne i København.

Program 2. som skal udsendes fra:
Kalundborg Radiofonistation (60 kW), 1081kHz)
Skive Radiofonistation (70kw), 1430 kHz
Københavns Radiofonistation i Herstedvester (10kw), 1430kHz - med retningsantenne mod Københavns centrum.
København på FM (5kw), 96,5 MHz, fra en sender placeret på taget af Nørre Hospital ved Sortedamssøerne i København, frekvensmoduleret.
Esbjerg (2 kW), 1594 kHz
Aalborg (280 Watt), 1484 kHz
Tønder (250 Watt), 1484 kHz

1954
I sommeren åbner en ny og kraftigere langbølgesender på 150 kW fra Kalundborg Radiofonistation. Den udsender Program 1 fra Statsradiofonien, suppleret med meddelser til søfarten, og vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut. Der annonceres fra senderen med - "Danmarks Radio København-Kalundborg og Danmarks Kortbølgesender".

Der udarbejdes en FM-plan, som vil betyde at det meste af Danmark bliver dækket med FM-radiofoni fra 1955 på Bornholm, til den sidst opsatte i 1960, hvor FM-senderen fra Sdr. Højrup masten på Fyn, kommer i drift.
Berlingske Aftenavis, 16. august 1962. (tryk for stor)
Musikradioens programoversigt, august 1963.
(tryk for stor)
Fra den 1. januar, kræver pladeselskaberne nu ikke mere annoncering af "plademærke", efter en spillet grammofonplade.

I slutningen af januar starter "Ugens Top 20" på Musikradioen, Program 3. Det er den 16 årige gymnasieelev Jørgen Mylius, som efter et besøg i et radioprogram, ytrer ønske om en hitliste som "de har i udlandet". Han bliver straks antaget på Danmarks Radio og skal både være vært og sammensætte hitlisten. Han har 30 min. hver uge, men det bliver hurtigt ændret til en hel time så der kan spilles flere numre fra hitlisten. Ikke alle numre kan spilles fordi der er et udvalgt under navnet "pladekoncilitetet" med bl.a. Jørn Hjorting der 100 % bestemmer hvilke plader der må være i Diskoteket, og det er kun plader derfra der må spilles. Mange plader blev simpelthen sendt retur til pladeselskaberne fordi udvalget fandt dem "underlødige" = det der nye larmende pop musik. Musikradioen var fra starten ikke det samme som det folk havde hørt på Radio Mercur, for Danmarks Radio spillede meget klassisk og jazzmusik og ganske få af de unge ville høre - det nye.

Der opkræves nu licens for autoradio. Næsten 45.000 stk. sidder der i den danske vognpark.

Der er lytterklager til Danmarks Radios telefonsluse, fordi, at en dame, nu oplæser nyhederne i Radioavisen. Det er journalist Alice Westergaard, der høres bag mikrofonen. Den første kvindelige oplæser i nyhedsafdelingen.
2014
1. januar stopper DR radiotransmission via satellit. Via Canal Digitals transpondere har man siden slutningen af 1990'erne, kunnet lytte til alle DRs kanaler. Canal Digital vælger i marts at sætte den mest populære radio DR P3 på igen.

DR Sydeuropa stopper med både tv og radiosignaler til udenlandsdanskere, som befinder sig på solkysten i Spanien.
1933
En ny og kraftigere sender fra Kalundborg Radiofonistation starter med 60 kW på udgangstrinnet. Det sker efter at der er blevet udbygget på radiofonistationen. I samme forbindelse er der bygget tjenesteboliger til de ansatte, ved siden af funktionærboligerne i Kalundborg.

Der laves en fælles europæisk frekvensplan, og her beslutter man også at gå væk fra bølgelængder udtrykket i meter, og indfører frekvensen udtrykt i kHz.

I august retter Radiorådet henvendelse til minister Friis-Skotte, om at der snarest må tages beslutning om at bygge et radiohus, der kan rumme Statsradiofonien alene, og hvor der kan produceres programmer i ordentlig kvalitet - også fremadrettet.

Torsdagskoncerterne på Statsradiofonien starter.

På et europæisk møde afholdt i Rom, Italien, vedtages det, at grammofonproducenterne fremover, skal have udbetalt penge fra en afgift, som radiostationerne skal betale for at afspille plader. Indtil nu har det været gratis at spille musik, og grammofonindustrien har nærmest været meget velvillige til at få frempromoveret ny-indspillet musik.

Den 3. december taler Kong Christian 10., for første gang i radioen til alle danske lyttere.
Sendeantennen til FM-radiofoni på Radiohuset over "Lav Fløj". (tryk for stor)
1947
"Lytternes Ønskeprogram på Grammofonen", er et nyt program på Statsradiofonien, med Karl Bjarnhof som vært. Lytterne betaler for et musikønske og overskuddet går til organisationen Red Barnet. Programnavnet ændres den 8. januar 1950, til Giro 413, med Otto Leisner som vært. Programmet er det længst kørende radioprogram i Danmark, kun med en kort pause i 1965. 

Pressens Radioavis sender igen morgennyheder nu kl. 6.15 og kl. 8.00. Der havde været et par år uden morgenradioavisen, som ellers under besættelsen var blevet sendt kl. 8.30 - censureret. Der sendes også radioavis til middag og om aftenen.

Statsradiofonien tester en FM-sender fra en position i Bellahøj, København. Den sender med 1 kW. på 93,1 MHz. Den sender frem til maj 1951.

Under typografstrejken, blev oplæsning af bekendtgørelser fra Statstidende i radioen ligeså retsgyldig, som hvis du kunne blive trykt. Men der blev lavet en særlov for at dette kunne træde i kraft.
1955
I Aarhus opretter Statsradiofonien i december et talestudie i et lokale på Aarhus Teater.

Der påbegyndes opbygning af radiokædetårne spredt rundt i landet, for at distribuere radio og tv-signaler fra Radiohuset i København, til hele landet. Signalerne overføres via mikrobølgeparaboler.
1992
"Dansktoppen" som blev relanceret i 1991, lukkes igen, pga. manglende lytteropbakning.

DR sender en bærebølge på 100 MHz fra Hove-senderen. Den bruges til tekniske test fra Radiohuset.

"DanmarksKanalen" fra Danmarks Radio, med regionalradioerne som programleverandør, sender i dagtimerne på DR P2.
På P1 vender et speakerkorps tilbage under navnet P1 Præsentation, og annoncerer næste program efter Radioavisen eller ved timeskift. Samme hold udgav bladet EMIL, og producerede spots for kommende programmer.

Som den første danske lokalradio begynder The Voice at sende på satellit under navnet The Voice Of Scandinavia. Der samsendes med The Voice i København, og formålet er at kunne sende til teleselskabernes hybridnet over hele landet på lige fod med udenlandske satellitkanaler.

Danmark Radio tester på 91,4 - 100,0 og 102,3 MHz i en kort periode for at lave en undersøgelse af FM-dækningen fra Hove-senderen, forud for en flytning af Danmarks Radios FM-kanaler fra Gladsaxe til Hove. Selve flytningen medførte imidlertid så mange klager over dækningen, at man måtte flytte tilbage til Gladsaxe igen.

Radio Horsens er med i et forsøg med nyheder som nedtages på satellit fra Norge, og sendes færdigredigeret ud. Det er en dansk journalist der sidder på Radio Nettwerk, og speaker de nyheder som kommer ind.

Pejlevognen kommer på pension efter 21 år i tjeneste.

Kim Schumacher dør i en alder af 40 år. Han startede på Program 3 i 1982. Senere kom han over på DR TV og lavede før hans død bl.a. programmet "Labyrint". Kim Schumacher tilbragte meget af sin tid i New York og bragte pop, dance, hiphop, R'n'B, og techno musikken ind i de danske stuer. Han var også en af de første værter som talte ind over musikken - til stor irritation for mange (som optog musik på kassettebånd).

De tre FM-kanaler fra Danmarks Radio, begynder at udsende RDS signal. I de første år kunne man også på P1 og P3 programmerne, aflæse hvilken sender den blev modtaget fra - eks. "DR P3 FYN".

Trafikmeldinger fra Danmarks Radio starter og autoradioer med RDS kan afbryde musikken, via en kode der udsendes på FM-signalet (TA).

P3 har premiere på aftenprogrammet "Erotica", med værten Alex Nyborg Madsen.

Danmarks Kortbølgeradio skifter den 12. februar navn til Radio Danmark. Senderen i Herstedvester lukker og nu udsendes programmerne fra lejet sendetid hos NRK i Norge, som også udsender Radio Norway fra samme master.
1952
På den 30 meter høje mast ved Radiohuset påmonteres i marts to nye antenner, hvorfra ser sendes tv-prøveudsendelser, og fra 2. oktober sendes der tre dage om ugen, i en time hver aften.

Statsradiofoniens åbner "stemmearkivet", et arkiv der rummer radiooptagelser på metalmatriser fra 1931, og lakplader fra 1934.
1/4" spolebånd indgår nu, da Statsradiofonien fremadrettet optager på bånd (magnettofon). De første forsøg med bånd blev gjort før 2. verdenskrig. Optagelserne i arkivet bliver skrevet ind i bøger, og er opdelt i tre kategorier - A, B, og C. A optagelser er bevaringsværdige for eftertiden (stemmer, kendte folk, kongetaler, ministertaler, hørespil m.m.) B (reportager fra åbninger af broer, vigtige begivenheder); måtte ikke slettes, og C optagelser (nyheder og musikprogrammer) der var mindre vigtige og blev slettet efterhånden som man løb tør for råbånd. Prisen for råbånd var meget høj og det var blevet besluttet at genbruge - og dermed mistede man for eftertiden historiske øjeblikke.
Arkivet lå i kælderen under Radiohuset, og kom i de næste årtier til at fylde otte store kælderrum. Det lå ved siden af "Diskoteket" som er navnet på radioens pladearkiv.

Kaptajn Jespersen, der siden august 1927 har lavet gymnastik til danskerne i radioen, går på pension. Programmet var i starten sponsoreret, og hed "Belingske Tidendes Morgengymnastik".

Ved Stockholm-konferencen i Sverige får Danmark tildelt tre FM-frekvenser.
1986
Radio Horsens laver dansk rekord ved at sende samme underholdningsprogram 48 timer i træk hen over årsskiftet. Radioværten Jan Boogaloo er pladevender.

Loven om den permanente ordning for lokalradio i Danmark, træder i kraft den 1. april. Det er Lov nr. 589 af 19. december 1985. Det bliver nu muligt for en lokalradio, at opsætte antennemaster i omegnskommunerne, hvis radionævnene går sammen.
I forbindelse med den nye lov fratages enkeltpersoner, dagblade og selskaber retten til at drive lokalradio. Flere igangværende radioer tvinges til at stoppe.
Programoversigt, 4. september 1925.
(tryk for stor)
Programoversigt, 5. januar 1931.
(tryk for stor)
Radio Danmark, sendeplan, 1990.
(tryk for stor)
The Voice som sender på 102,8 MHz i København, udsender fra foråret hver lørdag fra kl. 17.00 til 18.00 programmet "Datavoice". Der udsendes bip-bip lyde som er små programmer, som kan optages på en kassettebåndoptager. Derefter kan de afspilles på en Commodore 64 eller ZX Spectrum og der kommer sjove tegn og billeder frem på skærmen.

Det er FN's Ungdomsår og i den anledning bruger Danmarks Radio sendetimer, hver uge på at sende tv og radio fra færgen "Sjælland", som ligger ved kajplads 114 i Københavns Havn, deraf navnet på tv-programmet. Danmarks Radio har lejet den gamle udtjente færge af DSB for 1 kr., indtil 1986. Når tv-programmet er slut, fortsætter radioens "P4 i P1" med programmet "Dødssejleren", der tager emner op fra aftenens tv-program.
1983
I start 1980'erne kunne man på Program 3 - gennem en dag høre pop, jazz, klassisk og harmonikamusik, pausegymnastik og en 30 minutters lang Middagsradioavis. Danmarks Radio ved, at de snart får kamp om lytterne og lancerer i januar, fire måneder før lokalradioerne må starte, et program i programmet - Radio Rita "din station efter skoletid". Det er en pendant til de nye kommende lokalradioer, og der "sendes" fra en lejlighed i den fiktive by - Nordby. Radio Rita kører i de næste fire år med de to fremtrædende værter Monica Krog-Meyer og Hans Otto Bisgaard. Der sendes mandag til fredag om eftermiddagen fra kl. 15.05 til 16.00 og Radio Rita betegnes i dag stadig af mange som et kult-program.
Den 1. juni 1984 er 67 lokalradioer i luften. Det var ikke alle de foreninger der havde fået tilladelse i 1983, som var kommet i æteren, enten pga. manglende økonomi, personale, opbakning, eller bristede visioner.

I årene op til at det bliver tilladt at sende radioreklamer, er der flere stationer der bryder reglerne med "skjult" reklame. De bliver tildelt karantæne i en angivet periode af det lokale radio/tv-nævn.

ONR - Odense Nærradio er den første enkeltradio, der sender døgnet rundt fra den 20. august, bl.a. direkte fra Discotheque Boccaccio i Odense. Der var 100 meter mellem radioen og diskoteket, og for at spare en APL-linje, blev der trukket et langt lyd-kabel mellem mixeren på diskoteket og mixeren på ONR.

Danmarks Radio P2, bruges til stereo-transmissioner af tv-programmer på DR TV, som endnu ikke har stereo på senderen. F.eks. musik optaget på Roskilde Festivalen.

Ved den internationale World Radio Assembly Conference i Geneve i 1984 (GE84), fik Danmark rådighed over FM-båndets 100 til 108 MHz. GE84-aftalen træder i kraft i 1987.
1994
Danmarks Radio bruger 102,3 MHz fra Hove-senderen til at udsende en 24 timers udgave af P2-musik, som også blev udsendt på DAB.
Vinylhylder i Diskoteket under Radiohuset.
(Foto. Danmarks Radio)
(tryk for stor)
1998
Københavns Radio starter med at samsende med svenske SR Radio Malmöhus hver onsdag formiddag, under navnet "Øresund Direkte".

DR samler Radioavisen, TV-Avisen, DR Online (internet) under en fælles platform - DR Nyheder.
DR Online er nu landets største nyhedsudbyder og bliver døgnbemandet.

DR P2 Musik bliver døgnradio, med klassisk natradio via satellit.

DR P3 programmet "Strax", kører kampagne for, at Frisko skal få Kong Fu-isen tilbage på markedet. Det lykkedes og Frisko meddeler at den kommer tilbage i 1999.
2004
Radio Viborg er den første station der hæver sendestyrken til 500 Watt, fra Viborg frekvensen på 105,0 MHz. Det er udvalgte stationer fordelt rundt i landet der må hæve styrken.

Radio 100 FM, sender på 100,0 MHz fra Hove på Sjælland og i Østjylland på 99,0 MHz fra Lyshøj ved Randers og 106,5 MHz fra Jelshøj ved Aarhus, og relæer lyd fra senderen på satellit, så antenneforeninger i hele landet med en specialmodtager som Radio 100 sørger for, kan nedtage og distribuere radioen på deres net.

Der er bryllup i Danmark - Frederik og Mary skal vies i maj og derfor åbner DR på DAB - eventkanalen DR Royal der sender fra den 1 til 14. maj. Når der senere på året er EM i Portugal, er DR Sport klar med den 11. DAB kanal der starter med EM nyheder og fremadrettet vil sende ordinære sports programmer.
Efter 55 år i luften til hele verden, lukker kortbølgetjensten Radio Danmark. Den udsender "Radioavisen" fra kl. 12 og 18, med tilføjelse af DR Radiosporten i "loop", hver time kl. halv, i forskellige retninger og på forskellige kortbølgefrekvenser. Der har siden 1990, været sendt via en lånt mast hos den statsejede NRK (Norsk Rikskringkasting) i Norge.
2005
DR fylder 80 år og markerer gennem året, at musik altid har "spillet" en stor rolle i de daglige programmer.
Teknisk afdeling og kantine ved sendemasterne i Kalundborg. (tryk for stor)
2009
Koncerthuset i DR Byen åbner i januar. Der bliver sendt direkte på DR P2, P3 og P4, og næsten 1 million lytter med.
Når gæsterne skal kaldes sammen efter pausen, er det lyden af det gamle pausesignal lavet til Statsradiofonien i 1931 som runger.

Nu lytter hver anden til radio via internettet, mest populær er DR Radios programudbud. Netradio aflytningen udgør dog kun få procent af den samlede lytning.

Når DRs medarbejdere skal bruge musik, søges der i "MUSA" (Musik-arkiv), en database indeholdende metadata for DR's musiksamling ("Diskoteket"). Databasen indeholder metadata for ca. 3,5 mio. skæringer, fordelt på omkring. 400.000 udgivelser ("fonogrammer"). MUSA efterfulgte søgeprogrammet "DISØ", som i perioden 1977-2002, fungerede som DR's database for fonogram-registreringer.

1982
Kulturministeriet godkender sendetilladelser, på baggrund af et indsendt budget og hvad foreningen eller personer (hvor mindst halvdelen af bestyrelsen skulle være bosiddende i sendeområdet) ville udsende. Men det var ikke alle, der kom i betragtning i første runde. 175 ansøgninger fra lokalradio og lokal-tv projekter indkom til udvalget, hvoraf 53 lokalradioer samt 22 lokal-tv stationer fik sendetilladelse. De udvalgte stationer ville sende meget forskellige programtyper som - kristen, pop, landbrug, undervisning, teknologi, viden og kravet var også at indholdet skulle være fra lokalsamfundet. Det var ikke tilladt at samsende, sende reklamer og effekten på den tilladte udleverede sender fra P&T, ville kun være på 10W ERP - 30 meter over terræn og det var i mono. Desuden måtte et selskab ikke eje en sendetilladelse.
Kulturministeriet gav samtidig et tilsagn på en samlet økonomisk støtte på 5 mill. kr. Det var ikke store penge, og mage ansøgere fik også sendetilladelse uden tilskud. Forsøgene med lokalradio- & tv var forventet sat i gang i efteråret 1982. Det blev ikke i 1982, men den 1. april 1983.
Dagbladet Roskilde med projektet - Radio Roskilde, var en af de første der fik en prøvefrekvens tildelt.

Kalundborg Mellembølgesender fra Gisseløre øger effekten til 250 kW og skifter frekvens til 1062 KHz (tidligere 1061 KHz) fra den 21. marts. Det er efter en ny frekvensplan for mellem- og langbølgesendere, hvor sendefrekvenserne skal kunne deles med 9. Langbølgesenderen skifter senere på året og fra den 15. november udstråles der med 300 kW på nu 243 kHz (tidligere 245 KHz).

I juni er der æter krig i Silkeborg. Efter silkeborgenserne i efteråret 2013, mistede deres lokale station Radio 1, til fordel for nonstop kanalen Radio M - Silkeborg, åbner der samme dag den 2. juni to nye radioer.
Radio M - Silkeborg lukker og relanceres som Radio Silkeborg, med værter fra den netop lukkede Radio Mojn. Herning Folkeblad som driver stationen sammen med ABC Gruppen i Randers, erkender at det var en fejl at lukke den populære Radio 1.
Derfor åbnes i hast Radio Silkeborg på flere frekvenser i Silkeborg og i oplandet - fordi i kulissen lurer Din Radio Silkeborg på en enkelt frekvens, hvor flere tidligere værter fra Radio 1, nu er tilbage i æteren. Din Radio Silkeborg er en søsterstation til Din Radio, som også sender på Sjælland og Fyn, og som nu vil ind på radio og reklamemarkedet i Søhøjlandet. De fleste mener at der kun plads til en kommerciel radio i byen, så tiden må vise hvilken station der erobrer lytterne.
1997
Radio 2 åbner som kabelradio og sender over Tele Danmarks hybridnet. Man vil tage kampen op imod DRs landsdækkende monopol og hyrer en håndfuld værter fra netop DR, blandt andet radioens nye leder Hans Otto Bisgaard. Af andre navne kan nævnes - Jørn Hjorting, Michael Juul Sørensen, Monica Krog-Meyer og George Julin. Radio 2 vil lave en strømlinet programprofil. Det var TV 2 Danmark og Tele Danmark der var ejere mens Tele Danmark stod for distributionen. TV 2 Danmark leverede nyhederne til Radio 2 fra et lille studie fra Kvægtorvet i Odense. Men lytterne var der ikke og allerede året efter blev stationen frasolgt.
1966
I april sløjfes navnet Musikradioen og bliver til Danmarks Radio Program 3.

Danmarks Radio sender en gammel rusten bus på de danske veje i skolernes sommerferie under programtitlen "Sommerferiebussen".
Det er Elith Nørreholm der bestyrer programmet med en håndfuld journalister, der drager rundt til feriesteder i landet og sender direkte hver anden dag. De andre dage er det et hilsenprogram med pladeønsker.
Sommerferiebussen var rundt i landet med en ny bus, her i Middelfart. Elith Nørreholm står med mikrofonen. (Foto: Matrix Film)
Tredje generation af Sommerferiebussen, leveres af Scania og nu er der to busser - en til studie og redaktion, og den anden til teknik. Her fotograferet i Radiohusets baggård. (Foto: Henning Nielsen)
1975
Danmarks Kortbølgeradio som sender fra Herstedvester Radiofonistation, og har sendt herfra siden 1948, vælter de fleste af de gamle træmaster med antenner, og opsætter nye af jern. Indtil alle de nye master er rejst, er der kun de træmaster der aktive, med antenner rettet mod Grønland og Afrika.

Radio Syd, Danmarks Radios reginalradio til Sønderjylland, med studier i Aabenraa, starter som den første af regionalradioerne, med at sende i stereo over Program 2.

Time-radioaviser bliver indført, og Radioavisen sender nu i fem minutter, hver hele time.
1976
Undervisningsafdelingen i Danmarks Radio, som har Skoleradio som arbejdsområde, underlægges Landscentralen for Undervisningsmidler, som nu også overtager det økonomiske i afdelingen.

På P3 kommer der nu nyheder på engelsk, tysk og grønlandsk.

Fra den 1. april, sender alle regionalradioerne fra Danmarks Radio i stereo, over Program 2. Der blev også tilført transmissionsvogne til regionerne. Hos Nordjylland Radio i Aalborg, fik man den første der hed OBR-1, Radio Syd i Aabenraa fik OBR-2, Østjylland Radio i Aarhus - OBR-3 og Radio Fyn i Odense - OBR-4. Regionalen fra Næstved og Københavns Radio deltes om OBR-5. Københavns Radio fik først deres egen i 1986.
Radioavisens teknik i Radiohuset i midten af 1970'erne.
Nyhedsoplæser Ole Aaby (1927 - 2014), sidder i studiet.
Han nåede i årene 1961 til 1990, at redigere og speake 47.000 Radioaviser.
1971
Ugens Top 20 på Program 3, skifter navn til "Tipparaden". Nu var det ikke pladesalget, men lytternes indsendte stemmer, på udvalgte numre, som man brugte til at lave hitlisten efter.

Radiorådet beslutter pga. nedskæring, at Program 3's sendetid skal reduceres fra 14 timer, til 8 timers programmer i døgnet.

Navnet "Program 3" udfases og bliver til P3.
Pejlevognen med Danmarks Radio emaljeskilt med krone (Tjenestevogn), som kørte rundt i 1970'erne.
Århus Nærradio starter om morgenen kl. 7.30 og studieværten Jack Fridthjof kommer ind i sit studie - nu uden pladespillere!, da der er musikløs dag på lokalradioerne i Aarhus (30:23)
1914
Da 1. verdenskrig bryder ud, er det militæret, der overtager al styring radiofoni i Danmark.






1938
Opførelsen af Statsradiofoniens nye hovedsæde - Radiohuset på Rosenørns Allé 22 på Frederiksberg starter i maj. Arkitekten er Vilhelm Lauritzen.

Statsradiofoniens Pigekor dannes som et modspil til Drengekoret, som blev stiftet ni år tidligere.

Krigen nærmer sig sydfra, og Pressens Radioavis udvides til 18 daglige udsendelser, for at kunne informere danskerne.
1950
I april, fremlægges en udbygningsplan af Radiohuset mod Worsaaesvej, med et budget på 6 millioner kr., der senere bliver hævet til 7 millioner kr.

Statsradioen fylder 25 år den 1. april. Der er stor interesse for jubilæumsudstillingen i Forum i København. Her vises tv-udsendelser fra radioens nyoprettede fjernsynsafdeling.
1953
I juli starter udbygningen af Radiohuset mod Worsaaesvej.
1970
Det nye højhus på 14 etager i TV-Byen indvies og Radiorådet flytter ind på øverste etage.

Efter pejlevognene var kommet ud at køre i 1969, fik Danmarks Radio en merindtægt på 15 millioner, da over 25.000 lyttere og seere meldte sig til DR-Licens.
1989
Radiohusets Koncertsal får igen ændret på den meget udskældte akustikløsning fra 1958 med akrylglas-plader i loftet. Der blev ændret på pladerne i loftet og lavet isolering af bagvæggen.

På DR P3 høres en ny stilart - Hip Hop. Det er i "Det Duer" Dansk Ungdomsradio, der den første dag på ugen har "Mandags Hip Hop". Værten er Carsten Schack, som også går under navnet "Scratzmaster".

Fra den 15. april indføres der RDS på alle DR's sendere.

Netplus er en af de første online computere der tilsluttes telenettet. En lille skærm i s/h og med tastatur. Her kan ses nyheder og der kan skrives beskeder med andre der er på netværket - forløberen til e-mail. Dertil få andre ting fra udbydere, der er med i forsøget. På Odense Nærradio er der i en periode opstillet en af disse maskiner til personalet til forsøg.

DR P3 starter den 10. november med en ny morgenradio fra kl. 05.05 til 09.00 - "God Morgen P3" med forskellige værter gennem ugen, som kom fra Morgenredaktionen. Der spilles musik og der fortælles hvad klokken er - uden nogen form for snak om emner, dog havde Radioavisen nogle få emner inde mellem kl. 07.00 og kl. 08.00. Først fem år senere kom der journalistisk indhold og emner ind i hele fladen.

Den 1. oktober lukker FM-senderen fra Gladsaxe-masten og fremover sendes de tre DR FM-kanaler fra Hove-senderen på 60 kW.

I oktober fyldte Radios Big Band 25 år. Orkesteret startede under navnet - Det ny radioorkester. Niels Jørgen Kejser fik ideen til det i 1964 og Ib Glindemann blev ansat som leder i de første fem år. DRs Bigband er et af Europas fineste orkestre af slagsen.

Før var det et speakerkorps der præsenterede programmerne efter Radioavisen på Danmarks Radio, men et nyt tiltag ændrer dette så det fremover er programmedarbejderen selv der introducerer, enten lige efter Radioavisen eller i kendingsmelodien.


21. november er annonceret som den sidste gang, at det 75 år gamle DR UnderholdningsOrkester spiller. Det nedlægges fra årsskiftet efter at DR har udmeldt en større spareplan som følge af medieforliget der er indgået tidligere på året. Men det er danskerne ikke tilfreds med, og flere politikere vil have DR til at omstøde deres plan.
Men i december underskriver Kulturminister Marianne Jelved den nye public service-kontrakt, som er gældende frem til 2018 med DR, og Underholdningsorkestret nedlægges dermed 31. december.
Orkestret sidste optræden på tv, er i DR´s Store Juleshow fra Koncerthuset.

Der bliver solgt over 240.00 DAB-radioer. Salget er fordoblet på et år, og det er til dels på grund af, at DRs DAB-kanaler, overtager programmer fra FM.

En kendt stemme på DR P4 København - Jette Beckmann stopper med trafikradio. Trafik-Jette har i 14 år, givet københavnerne meddelelser om trafikken. Hun modtog i 2010 DR's sprogpris, for sine kreative sprogblomster og altid gode humør. Hun er blandt andet kvinden bag ordene "kysse kofangere", "kigge-køer" og "burka-bilist", som er en bilist, der kun lige akkurat har skrabet forruden så meget fri for is, at der er en lille sprække at kigge ud af.
Emajleskilt som blev påmonteret på kørende materiel.
Radio Mercur indvier sendeskibet "Cheeta l", som sender fra Elefantgrunden på Storebælt. Den dækker Fyn og når også ud til store dele af Jylland. Skibet viser sig ikke at ligge godt på Storebælt, så det byttes rundt med "Cheeta ll", som sendte fra Øresund.

Konkurrenten til Radio Mercur, DCR - Danmarks Commercielle Radio, åbner med samme koncept som Radio Mercur, og mange tidligere Radio Mercur medarbejdere, er nu at høre på den nye piratradio. De sender fra skibet "Lucky Star", som ligger tæt på Radio Mercurs skib.
FM-forsats fra B&O, til aflytning af Radio Mercur.
Udstillet på Radiomuseet i Ringsted.
2001
DR P2 Musik & Kultur på den nye fjerde landsdækkende radiokanal, starter i marts, efter at DR vinder udbuddet om muligheden for at bruge frekvenserne. DR P4 åbner på det tidligere P2, hvor regionalradioerne sender. Til P2 Musik & Kultur overflyttes fra P1 flere kultur programmer og fra P2 de klassiske musikprogrammer.
B&O leverer specialbyggede DAB-testradioer til DR. 500 udvalgte lyttere i København og Nordvestjylland skal teste modtagelse og brugen af DAB-systemet. Da forsøget er slut, indsamles DAB-radioerne og hensættes på et lager i Hvidovre. Her er der senere indbrud og mange af DAB-radioerne bliver stjålet.

P4 i P1 nedlægges efter 24 år på P1. Det mest kendte af temaer var "Tværs", som de første 20 år, var med Tine Bryld. Andre temaer i programmet er "P4 Pop" og "Det Elektriske Barometer".

DR har 3.408 ansatte.
Den gamle tribune i Parken i København nedbrydes og det er et farvel til den gamle kommentatorboks øverst oppe under tribunetaget. Boksen blev taget i brug i 1955, da Idrætsparken blev forsynet med tribunen. Det var herfra at Gunnar "Nu" Hansen har speaket mange landskampe i radioen og på TV.
Kommentatorboksen bag glasruden, ses til venstre i billedet.
Blikskilt som var monteret bag på apparatet med udlåns nummer på.
Mærkat med støtte på 25 øre.
Helark med mærkater, udsendt i 1966 af Dansk Radio Hjælpefond.
Danmarks Radio fylder 50 år, og der udsendes en jubilæumsplatte.
Den gule Sommerferiebus med teknik inde i vognen. (Foto: Michael Deichmann)
Teknik inde i bussen. Pladespillerne ses ved ruderne. Der var to studiegrammofoner som fyldte lige så meget som et skrivebord.
(Foto: Michael Deichmann)
Postkvittering for betalt radioafgift i finansåret 1948-49.
(tryk for stor)
1979
Der siges stadig af speakeren på Danmarks Radios tre radiokanaler - "De lytter til Program 1, 2 eller 3", meget formeldt efter Radioavisen, og i programmerne siger værterne - P1, 2 eller 3. Speakerne der hørtes på kanalerne, bliver ansat af Danmarks Radios Speakertjeneste.

Skive Radiofonistation som tilbage i 1951, startede med at udsende det nyåbnede Program 2 på mellembølge, lukkes ned. Senderen er slidt, og de fleste hører nu radioprogrammerne på FM. Der indkommer kun to klager fra lyttere over lukningen. En fra en pensionist, der kun have en ældre radio med AM, og en fra en ung fyr, der kun ejede en transportabel AM-transistorradio.
Danmarks Radio P3 for ny struktur og skifter stil fra at være musikradio - som har været kendetegnende siden starten, til at være en underholdningskanal.
Før blev der holdt fællesmøder om, hvad der skulle sendes og hvor kanalchefen godkendte forslagene. Men nu kommer der redaktioner, som skal dække sendefladen. Der kommer en morgen, formiddags, eftermiddags, aften og nat-redaktion.
Den 3. april sender den første lokalradio i Danmark - fra Kalundborg. Det var den kristne Skt. Olai Senderen på 102,4 MHz.
Derefter fulgte de resterende stationer henover sommeren efterhånden som teknik og arbejdskraft blev stablet på benene. Her kan nævnes Lokalradio Herning i maj og Radio Århus i juni. Alle stationer som startede i 1983 sendte på FM imellem 100 og 104 MHz i mono.

Danskerne tager hurtigt de nye lokal- og nærradioer til sig, da man på Danmarks Radio kører en meget stiv programprofil. Eksempelvis uden hitlister, ingen dansktop-musik og det var sjældent, at man kunne høre sådan noget som maxisingler afspillet på den statsejede public service radio; her var det kun Kim Schumacher der spillede lidt i programmet "Studie 83".

Hvor man på de nye lokalradioer bruger 1:1 på at lave et program, dvs. værten tager en stak plader med i studiet, gerne nogle værten selv kan lide og selv sætter på grammofonen, tager telefonen, speaker osv. er der andre forhold på Danmarks Radio.
Her har værten 8 timer til at planlægge 1 times udsendelse. De grammofonplader der skal spilles i programmet skal bestilles "nede" i Diskoteket og derefter gennemlyttes for ridser, for det måtte der ikke være på plader der skulle i æteren.
Når man kom til studiet var der altid en tekniker/producer som sørgede for afvikling, så værten kunne side på den anden side af ruden og havde kun en boks med startknap til grammofonen og mikrofon tænd/sluk.

Danmarks Radio vil nedlægge Radioens Pige- og Drengekor, men Pigekoret overgår til Københavns Radio der fortsatte driften. Drengekoret blev derimod helt nedlagt.

Danmarks første radio der sender døgnet rundt er "De Samvirkende Lokalradioer i Århus" , hvoraf en af de seks stationer - Radio Århus, starter Natradio-redaktionen den 13. oktober, hvor over 40 mennesker er involveret i projektet.

Kalundborg Radiofonistation tager en ny fælles reservesender i brug. Den var den eneste, AEG-Telefunken byggede, der kunne skifte frekvens fra langbølge (LB) til mellembølge (MB) og modsat, og samtidigt kunne skifte effekt, modulation (300/250) - (P1/ P3) og antenne (LB/MB). Skiftet tog 2 ½ minut fra forvarmet standby tilstand.

På P3 driller Kim Schumacher de nye lokalradioer, ved ofte at kalde Danmarks Radio for "hele Danmarks lokalradio".

Et nyt begreb opstår - man siger "landsradioen" når man har lyttet til noget fra Danmarks Radio.

Et forskerhold er sat til at tage sig af lokalradioforsøget, og skal vurdere om der er grundlag for en fremtidig løsning. Kulturministeriet modtager hver 14.dag rapporter fra stationerne om hvad der er udsendt.

Danmarks Radio indkøber en "Musikbus", en rullende OB-vogn, der kan optage koncerter, rundt om i landet. Den har base ved Radiohuset på Frederiksberg. Den har 48-kanaler, og er udstyret med 6.798 knapper.
1980
I Danmarks Radio er der lige knap 3000 ansatte i radiosektionen. Der er en fordobling siden 1970.
1949
Efter tyve år som radioserie, sender Statsradiofonien afsnit 914 og det sidste afsnit af komedien om Familien Hansen som fik danskerne op af stolen. Der var heftige debatter i landets dagblade efter de sendte afsnit - både positive og negative om de emner der var sendt. Der blev sendt et afsnit hver uge af 15 minutters varighed og næsten 66% af danskerne lyttede med.

Da der nu var kommet flere mellembølgesendere i drift, rundt om i landet, udfases annonceringen "Danmarks Radio - København-Kalundborg" - som der havde været sagt siden 1927, da senderen, som den eneste der udsendte Statsradiofonien blev indviet. Det var den daværende borgmester Frederik Andersen, som ville havde indført "Kalundborg" i oplæsningen, nu da byen havde lagt grund til sendeantennen.
1974
Regionalradioen i Holstebro senere Radio Midt & Vest, som er regionalradio fra Danmarks Radio til Midt- og Vestjylland starter den 1. april.

I december er Morgennisserne med overfrankerede kuverter for første gang på P3. Det er Gunnar "Nu" Hansen og Jørn Hjorting, der er første par.
Sommerferiebussens program er så populært, at Radiorådet frigiver midler til to nye moderne busser til teknik og studie/redaktion.
(En rød bus med hvid DR logo på hele siden og en hvid bus med rødt logo).
Sommerferiebussen på landevejen.
(Foto: Michael Deichmann)
En enkelt station sendte på FM - i stedet for blot via kabel i forsøgsperioden, som blev vedtaget i 1973. Det var på FM 94,2 MHz fra Svendborg i oktober 1977, et forsøg etableret af Danmarks Radios afd. Båndværkstedet under navnet Svendborg Radio.
Man havde lavet et intermistisk studie i den gamle Sparekasse på Torvet, hvor borgerne kunne komme forbi med deres meninger, holdninger og tanker eller synge en sang. Forsøget kørte over en enkelt uge, hvor der blev sendt om eftermiddagen fra kl. 16 til 18.
Læs mere om Svendborg Radio.
Pladelabel.
(tryk for stor)
QSL kort. (tryk for stor)
1988
Lokalradioerne må udsende reklamer fra 1. august. Der må udsendes reklamer i seks min. pr. time, enten samlet eller fordelt i timefladen. Der skal tydeligt indikeres med en jingle, når en reklameblok starter og slutter. Flere stationer syntes det er for få minutter og sender flere reklamer end tilladt, eller bringer reklamer for produkter uden for rammen. Her kan nævnes Kanal O fra Odense, som i oktober må slukke for senderen i fire uger, som straf givet af det lokale radio/tv-nævn.

Danmarks Radio starter med at at sende døgnet rundt på P3, med programmet "Natradio".
Statsradiofonien har mange lyttere, og har europarekord i lytterantal og har nu råd til at flytte ind i hos Det Kongelige Teater, i "Stærekassen". En bygning der var upraktisk og ikke særlig brugbar til radioproduktion. Så den blev allerede for starten, meget udskældt.
1943
750.000 radio licensbetalere er der registeret, og det betyder at næsten alle i landet har adgang til informationer igennem radioen.

29. august 1943 ophørte den danske regering, Rigsdagen og kongemagten at fungere, hvorefter den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand, og den tyske besættelsesmagt invaderer Statsradiofonien og gør den til tysk propagandasender. Radioen ledes nu af "Rundfunkkommissar" Lohmann. Nu er al britisk og amerikansk musik forbudt

Radioen får nu en betydelig position i krigen, og samler familie og venner - især når der er programmer fra BBC London om aftenen, hvor der var et pausesignal før starten af udsendelsen så der kunne rettes ind på den for flere hjemmelavede rumpeformede modtagerantenne. Pausesignalet var tromme "banke" lyd i flertoner, som dannede morsesignalet V = VICTORY. Tyskerne opsætter støjsendere ved alle større danske byer, for at forhindre, at BBC London bliver aflyttet. BBC sendte på dansk hver aften kl. 20.30, en lang nyhedsudsendelse og de velkendte særmeldinger i form af "tale koder", med danske drenge- og pigenavne (f.eks. Oscar, Victor, Julie), som var hemmelige beskeder til Modstandsbevægelsen som dekrypterede hilsnerne, så de vidste, hvornår de skulle slå til.
1945
1. maj starter Den Frie Danske Radio, som er en illegal radio fra Charlottenlund. Den lukker fire dage efter, da Danmark bliver befriet.

Den 4. maj kl. 20.34 under BBC's direkte aften-udsendelse til Danmark, afbrydes programmet ............ der er en længere pause, og speakeren - Pressens Radioavis' souschef Johannes G. Sørensen, kommer med budskabet - "Det meddeles netop nu at Montgomery oplyser, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig". Det gentages to gange, og det officielle frihedsbudskab, kommer direkte fra de allieredes hovedkontor kl. 20.47. Det er udsendt af Ritzaus Bureau, kl. 20.40.








Lige efter midnat den 6. maj, sender den nu ucensurerede Statsradiofoni, den første tale fra Frihedsrådet.

Radiohuset og koncertsalen, indvies efter 2. verdenskrigs afslutning, af kongen (Hans Majestæt Christian X.), den 11. september. Internt hed den nye bygning - "Radiopalæet".

Pressens Radioavis flytter ind i Radiohuset. Det gør også det nye kontor for "Radiofoni-forstyrrelser".

Otto Leisner starter på Statsradiofonien efter at have søgt ind efter krigens afslutning. Hans første rigtige program var i slutningen af året hvor han skulle assistere Jens Frederik Lawaetz i underholdningsprogrammet "Weekend-Hytten".
1944
Den 19. september trænger en gruppe SS-folk ind i Radiohuset og afbryder udsendelserne, efter at Pressens Radioavis' medarbejdere, har nægtet at arbejde under censur.
Specifikation af radioprogrammet, 9. april 1943. (tryk for stor)
Kanal 94 åbner og dækker Trekantområdet med regionalradio fra nye studier på Karl Bjarnhofs Vej i Vejle Øst. Det er en af de tre nybyggede distriktbygninger som Danmarks Radio opfører fra 1980 til 1983 (også i Aalborg og Odense). Kanal 94 er udsplittet af Østjyllands Radio i Aarhus og der er nu ni regionalradioer. Fra 1978 var der et ugemagasin på Østjyllands Radio, som henvendte sig til borgere i den sydlige del af Østjylland under navnet Radio Vejle. Navnet Kanal 94 ændres til DR P4 Trekanten i 2007 og distriktbygningen i Vejle sælges. Man sender nu fra mindre faciliteter fra en bygning ved havnen i Vejle.
Kanal 94, Vejle.
(tryk for stor)
2012
DR P3 og DR P4 har alle præsentationer af programmer været forud indspillet siden 2003, men nu er speakeren igen "live" på, for at lave en mere levende radio.

SBS Radio opkøber Radio 100 i forsommeren, og er dermed den største aktør på det danske radiomarked. Man flytter alle aktiviteter, som er spredt rundt på adresser i København, til SBS hovedkontoret i Skovlunde og laver et fælles studiemiljø.
Radio Karen, der sender fra Sydhavnen i København på 98.9 MHz, bliver kendt i hele landet, da TV 2 Zulu, laver en dukkeserie hvor originallyd fra radioens programmer indgår. Her er er nu dukkerne som udgør studieværterne og afsnittene afspejler hvilke lyttere der dagligt ringer ind til radioen.
2015
Jysk Fynsk Medier, som er en ny fælles fusion mellem tre dagblade, flytter deres tre selvstændige radiostationer - Radio Skala, Radio Klubben og Radio VLR, til et nyt stort fælles miljø den 1. juli 2015. Det bliver hos Vejle Amts Folkeblad. De to mindre stationer - Radio S-FM i Faaborg og Radio Horsens Classic, involveres også i flytningen.

DR fylder 90 år den 1. april. P1 vil i dagene op til fødselsdagen, sende en ny programserie om radio og lytning i fortid, nutid og fremtid, der handler om radio gennem 90 år. På tv, har seerne kunne stemme om det bedste tv-program gennem tiden, og her er Matador en klar vinder, efter at over 100.000 har stemt.
1991
Lokalradiofonden nedlægges. Den viste sig at være en total fiasko. Den blev oprettet i 1988, i forbindelse med, at det blev tilladt at sende reklamer på lokalradioerne. De stationer som ikke sendte reklamer, kunne søge om støtte fra fonden.

Efter en pause på 14 år, vender "Dansktoppen" tilbage på DR P3 som et forsøg. Kriteriet var ikke at synge på dansk, men kompositionerne skulle være danske.
1993
8. januar prøver DR P3, for anden gang, at genoplive "Dansktoppen", som blev lukket ned første gang i 1977 og senest i 1992, efter kun et halv år i æteren. Nye regler for musikken i programmet er som i den første periode (1968-1977), at numrene skal synges på dansk og være i en stil, der er ikke er kopier af udenlandske numre. I det første program kunne høres Jodle Biger, Anders Frandsen, Richard Ragnwald m. fl.

Musiktelefonen får stor succes på de danske lokalradioer. En telefonsvarer optager på kassettebånd lytternes opkald med musikønske, og det afspilles nærmest - uredigeret, hen over introen på pladen.

"Båndcentralen For Nærradioer" genåbner efter en pause. De indsamler gode udsendelser fra lokalradioerne, som er bevaringsværdige, og som kan lånes ud til andre medlemmer af "Centralen".
Den danske afdeling af den franske radiostation Radio Energy - NRJ, lukker for alle sendere i maj, efter 15 år i luften. Franchaisetageren Henrik Hansen har gennem årene, tabt to cifrede millionbeløb på NRJ stationerne rundt om i landet.
Den sidste store radiostation som sender fra Odense - Radio Klubben, lukker i juni. Senderne overtages af Skala FM, som sender fra Kolding. Jysk Fynske Medier som ejer VLR, Skala FM, Klubben og S-FM, vil have færre stationer i deres portefølje. S-FM som sender fra Faaborg, må ligeledes lukke og vige senderen for den jyske radio.
15. juli, om natten, sprænger Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge i København i luften. Københavns Radio sender hele natten med service-informationer til københavnerne. Derudover reporterer de til Radioavisen.

Folkeradio, er et begreb som kan høres på regionalradioerne. Det er et rullende båndværksted, hvor folk fra gaden, kan komme ind og tilrettelægge et radioprogram. Regionalradioerne skiftes hvert år, til at have redaktionen.
Dansk radio historie
Irma´s kamp imod KODA/Gramex, var et indslag som lokalradioerne kunne bruge i deres programflade, som en "happening".
(Produceret af Radio Randers) (01:33)
Radio Viborg er på 1 år blevet landets mest aflyttede lokalradio. En AIM undersøgelse (datidens Gallup) viser at 67 % procent af mulige lyttere i Viborg og opland dagligt stiller ind på den populære radio med "Full service" (musik, nyheder, bingo, natradio, magasinprogrammer, debat, hilsner m.m.). 38 % lytter til programmerne fra Danmarks Radio.

KODA/Gramex kræver høje beløb fra lokalradioerne for afspillet musik. Det får flere stationer til at stoppe med musikken og demonstrere over for KODA/Gramex, eller spille musik som der ikke er KODA/Gramex afgift på (ældre end 50 år). Flere stationer samler penge ind for at kunne betale.
Radio FM skilt fra Hirtshals i Nordjylland.
Øverst er angivet P2's (P4) frekvens, hvor regionalradioen har trafikinfo, og nederst er P3's frekvens.
Klistermærke til bilen, Regionalen i Næstved, 1986.
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
1946
"London kalder Danmark", var en takketale til BBC, fra det danske folk, oplæst af den folkekære forfatter - Erling Kristensen (1893-1961). Den blev bragt i februar og Erling Kristensen modtog efterfølgende, et utal af breve, fra taknemmelige lyttere.

Statsministerens årlige nytårstale i radioen; som har været sendt siden 1940, hvor forhenværende Statsminister Th. Stauning var den første, bliver en fast tradition og Knud Kristensen taler til folket.
På Stockholm-konferencen i 1961, besluttede man, ikke at planlægge for radiofoni i Danmark fra 100 til 104 MHz.
2016
I marts er en af de første T-DAB sendere med lokalradio i luften, fra Lysnet i Randers. På DAB+, kanal 8A, kan der høres Radio ABC, SOLO FM og Radio Alfa Østjylland.

1, august fylder "Radioavisen" 90 år. DR Medieforskning har lavet en status der viser, at halvdelen af danskerne – eller helt præcis 49% – lytter til radionyhederne dagligt fra DR. Og i løbet af en uge bliver "Radioavisen", nyhedsoversigter og P3 Nyhederne, hørt af cirka 3,4 millioner lyttere over 12 år i Danmark. Mest hørt er 12-Radioavisen, som i gennemsnit havde 761.000 lyttere hver dag i 2015, efterfulgt af 8-Radioavisen, som 712.000 hører dagligt på hverdage.
1967
Danmarks Radio tester stereo på FM. Det er med 1 kanals radiostereofoni.

Karlsens Kvarter, med små populære hørespil som var ironiske kommentarer til udviklingen i samfund og familieliv, har premiere i radioen. Det sendes helt frem til 1984, dog med pauser i perioder. Programmets indhold bliver skrevet af skiftende forfattere, bl.a. Leif Panduro og Lise Nørgaard. Skuespillerne Henning Moritzen og Lise Ringheim spiller det midaldrende forstadsægtepar - Per og Bitten.
Christian Flagstad i Program 3-studiet med "Hej P3" i Radiohuset på Rosenørns Allé. (Foto fra Hjalte Flagstad)
"Hallo! Hallo!", her er Københavns Radiofonistation på 775 meter, Otto Schrei er speaker. (01:27)
Radiorådet indser at en udbygning af Radiohuset er nødvendigt inden for en årrække.
1920
"London Kalder Danmark", sådan lød det den 31. juli, fra den verdenskendte danske tenor - Lauritz Melchior, efter en musikudsendelse sendt fra et studie i London. Programmet blev sendt til skibe og de nordiske hovedstader, og da programmet var afsluttet, og lige før senderen blev slukket, lånte Melchior mikrofonen, kaldte Danmark et par gange, og sang derefter nationalsangen som en hilsen til fædrelandet. Derved var det første gang, at der blev sendt fra et europæisk land til Danmark. Det eneste problem var, at der ikke var mange der kunne lytte med - for der var kun få hjemmebyggede radiomodtagere produceret.
1917
Lyngby Radio etableres ved Bagsværd sø. Telegrafvæsenet overtager det hus, som Valdemar Poulsen tilbage fra 1904, havde lavet udviklingsarbejde med buegeneratoren i.
1924
Entusiastiske radioamatører begyndte at tale om radioen - som en "fuldkommen kulturel og kunstnerisk revolution".

I Danmark var radioamatører med et krystalapparat, tit på bølgelængden fra den store tyske sender - Königs Wusterhausen, som sendte et meget kraftigt signal fra sendemasten syd for Berlin.

I april laves de første rigtige forsøg med bue-sendere på Lyngby Radio. Ritzaus Bureau indgår i et forsøg i provinsen, og får opstillet en modtager. Pressetelegrammer bliver sendt fra København, og ude ved modtagerne skal kvaliteten af modtagelsen bedømmes. I yderzonerne var der dårlig modtagelse.

I løbet af efteråret er der ikke mindre end tre udbydere af radiofoniudsendelser via Ryvang Radio, Lyngby Radio og fra København Radiofonistation, som bliver indviet den 11. september - den første danske æter krig var brudt ud. Den "krig" varer til april 1925 da staten dikterer, hvem der må udsende radiofoni.

Dansk Radio-Klub åbner i december et nyt radiostudie på knap 8 m2, i Hovedtelegrafstationen i Købmagergade. Under navnet Københavns Radiofonistation, sendes der nu fra en to nye, høje og bedre antenner placeret på taget af Telegrafskolen i Jorcks Passage ved strøget i København. Senderen var udvilket af Valdemar Poulsen.
1923
Den 24. juni bliver den allerførste europæiske nyhedsudsendelse sendt permanent via Lyngby Radio. Ugen forinden havde speakeren - Svend Carstensen, efter en koncert, oplæst en nyhed fra en løbeseddel, som Politiken havde omdelt. Det var så populært at der blev modtaget breve fra lyttere som ønskede mere. Så Politikens Radioavis bliver sat i værk. Avisen betaler 60.- i afgift pr. aften, for at benytte stationen, men det var rigeligt pengene værd, da man havde erfaret, at der var omkring 3.000 lyttere.

Radioen flytter ind i Meteorologisk Instituts lokaler, som i forvejen har et studie til oplæsning af vejrmeldinger.

Staten var ikke interesseret i modtagestationer, men ønskede et tilsyn med dem. Alle med radiomodtagere skulle senest 1. juli 1923, hos politiet, anmelde deres modtager. Det var der 3000 der gjorde. Men man mente at der var over 10.000, der havde modtagere, men af frygt for en afgift, gik de stille med dørene. Men det var ikke statens hensigt at opkræve afgifter; kun registrering var aktuelt.

Dansk Radio-Klub, benytter nu udover Lyngby Radios sender på 2,4 kW på 125 kHz, også Ryvang Radios ingeniørregimentets sender på 1190 meter-båndet fra København. Denne har også relæ-sendere i Odense og Hjørring, men kvaliteten var meget ringe, da man brugte Rigstelefonens almindelige luftledninger, imellem landsdelene for at få signal til senderne. For at flere jyske lyttere kunne få glæde af programmerne, var der anbragt en sender på DFDS færgen mellem København og Aalborg. Så når færgen lå til kaj i Nordjylland, var sendeområdet dækket, så vidt som muligt.

Fra senderen i Hjørring, kunne der én gang om ugen - om aftenen, høres - den første lokale radio i Danmark. En lokal organisation, havde indgået en aftale med militæret om at låne senderen, når den ikke var i brug. Der blev sendt fra et primitivt studie i stationsbygningen. Bl.a. var nogle af programmerne med lokale harmonikaspillere.

Fra august sender Metrologisk Institut vejr- og høstmeldinger om formiddagen.

Dansk Radio-klub starter en indsamling iblandt dem der aflytter programmerne (datidens første licens), så man kan udvide med aftenprogrammer.

Der er 3.209 radioapparater i de danske hjem.

Dansk Radiofonifond dannes. (I kort tid - Dansk Rundtelefonifond), Det var bestyrelsen fra Radioklubben og radiobranchen der stod bag fonden, som ville have Emil Holm (1867-1950), til at påtage sig ansvaret for det kunstneriske og organitoriske bag de udsendte radioprogrammer.

Radiolytterere i København, var meget irriteret over, at mens de lyttede til radiofoni, kom de kraftige morsesignaler fra Orlogsvæftet på Flådestation Holmen i København, ind over. De var meget kraftige, da der skulle sendes morsebeskeder, til skibe, i hele Europa.
1937
I januar underskriver Statsradiofonien og Københavns Kommune købsaftalen, om køb af grunden på Rosenørns Allé på 12.500 m2. Prisen er lige knap 1 mill. kr.

Statsradiofoniens chef gennem 12 år, Emil Holm, fratræder pga. sin høje alder. Radioens nu ene chef, erstattes med fem nye chefer. Den nye direktør bliver F. E. Jensen.

I april opsættes en 6 kW kortbølgesender i Skamlebæk, hvorfra der sendes mest om natten.

På lakplader der sælges hos forhandlerne, ses der i bunden af pladelablen påskriften rettet mod Statsradiofonien - "Radioudsendelse uden Tilladelse forbudt".
1936
I sommeren indleder Statsradiofonien forhandlinger med Københavns Kommune, om køb af en grund på Rosenørns Allé på Frederiksberg.

Statsradiofonien starter med at indlede programmerne med sætningen - "Danmarks Radio København-Kalundborg".

1. august starter Pressens Radioavis med radionyheder oplæst kl. 19.00 og 22.00.
1935
I november vedtager Radiorådet, at sende et nyt Radiohus-projekt som er budgetteret til 5,5 mill. kr. videre til godkendelse i regeringen.
1940
1. januar sendes den første nytårstale i radioen fra Statsministeren - Thorvald Stauning (1873-1942).

Statsradiofonien begynder at flytte fra "Stærekassen", som hidtil husede studierne ved Det Kgl. Teater. Det nye domicil - Radiohuset, som er nyopført efter fire års byggeri er færdigt dog undtaget Koncertsalen. Samme år har nu 85% husstande i Danmark en radiomodtager, og der skal betales 10 kr. i licens pr. modtager; ellers var man det der med et moderne ord blev kaldt for en "plankeværkslytter".

Statsradiofonien overgår fra Trafikministeriet til Kulturministeriet.

Da Radiohusets koncertsal er ikke opført endnu, bruges det store studie i Stærekassen til de populære torsdagskoncerter, som transmitteres direkte.






1939
Pressens Radioavis udvider med en middagsradioavis, udover de to der bliver udsendt nu kl. 19.00 og kl. 22.00.

Radiounderholdningsorkesteret, giver sin første koncert i radioen.

I september påbegyndes bygningen ved siden af det nye Radiohus, Studie 1 som også bliver radiohusets Koncertsal med hovedindgang mod Julius Thomsens Gade. Det vil senere vise sig at tage seks år at bygge det færdigt, da krigen bryder ud under arbejdet, og man "lader" opførelsen trække ud.

Der bliver åbnet en særlig afdeling for radiofoniforstyrrelser, der sendte assistenter ud til lyttere med støjproblemer - ganske gratis.

80% af alle husstande, har et radioapparat.

Da 2. Verdenskrig bryder ud, reduceres den daglige sendetid, så Statsradiofoniens udsendelser slutter kl. 23.

Statsradiofoniens pigekor bliver oprettet i oktober.
1948
Statsradiofoniens Kortbølgeafdeling indvier på Herstedvester Radiofonistation, en ny kortbølgesender i september, til Danmarks Kortbølgeradio, overværet af kongen (Hans Majestæt Frederik 9.) og Statsministeren (Hedtoft). Nu kunne Statsradiofonien høres i hele verden, fra den 1. oktober fra senderen på 50 kW. Senderen var bestilt i 1941, men pga. af krigen tog det syv år at få den leveret.

Statsradiofonien udvider FM-transmission med en ny antenne på 1 kW, monteret på Bellahøj vandreservoir. Den sender det daglige program på 93,1 MHz.

Der oprettes en underholdningsafdeling i Statsradiofonien. Her sidder Otto Leisner, Volmer Sørensen, Svend Pedersen m.fl.

Befolkningen opfodres til - her via et poststempel tegnet af Buus, at dæmpe lyden på ens radiomodtager for at mindske genen overfor naboen!
1956
I foråret er det nye talestudie i Odense klar til brug i et lejet rum på Odense Teater.

Fra maj 1956, bliver Aarhus og Østjylland dækket med Statsradiofoniens FM og tv-signaler fra den nyopførte Søsterhøj-mast ved Skåde Bakker syd for Aarhus, som også videresender signaler, til masterne i resten af Jylland.

Statsradiofonien sender støtteprogram for Ungarn, som i oktober havde mistet mange borgere under demonstrationer mod de sovjetiske besættelsesstyrker i landet.
1959
Radio Mercur flytter til nye studier på Adolphsvej i Gentofte. Baghaven ligger ved biografen - Kino, og der kan her laves større musikarrangementer med publikum. Der trækkes kabler gennem haven over plankeværket ind til biografen.

Statsradiofonien skifter navn til Danmarks Radio den 30. juni, og fjernsyns-afdelingen hedder Danmarks Radio TV. Det sker efter at der er lavet en ny radiospredningslov. Nyt er, at der ikke mere er en direktør, men en generaldirektør.
Radiohusets Koncertsals akustik bliver forbedret efter flere klager fra bl.a. dirigenter. Der opsættes en "lydhimmel", som er reflekterende plader i akrylglas på 1 x 2 meter, over orkestergraven og en del af podiet.
1969
Program 1 og 2 er nu i stereo på alle sendere i landet fra 1. oktober, efter man i Radiohuset havde opgraderet det tekniske afviklingsudstyr til fuldt stereo, i de to programmers afviklingsstudie. Men kun et af programmerne kunne sende stereo ad gangen, da der ikke var linier nok ud til senderne. Så det program der havde musik eller andet, der var krævede stereo, fik tildelt 2 linjer fra Radiohuset. Program 3 var ikke STEREO klar endnu teknisk, og sendte i mono.

Danmarks Radio har 2.274 ansatte.

Dansktoppen bliver lukket på Program 3, i april, men genåbner igen samme år i september.

Der er 10 pejlevogne som sendes ud på de danske veje - først i Aalborg. Kampagne var rettet mod "plankeværkslyttere" og sortseere. Effekten var der med det samme, når det blev nævnt på tv og i radioen, at vognen kom til en nævnt by. Licenskontoret kunne tydeligt aflæse på indbetalingerne, at borgere fra den nævnte by, fik travlt med at få bragt tingene i orden.
1972
P3 sender dagligt på hverdage fra kl. 12.00 til kl. 20.00, og i weekenden fra kl. 09.00 til 20.00. Eftersom der er efterspørgsel på musik om aftenen, og til dem med natarbejde, udvider P3 fra november, med natradio til kl. 2.00. Der samsendes med P1, som udsender natradioen i stereo, hvor P3 kun sender i mono. Stereo på P1 blev aktiveret fra Radiohuset alt efter udsendelsesprogram, og netop natradioen var en af de første i stereo. Så efter midnatsradioavisen, lyste "stereo-indikatoren" på radioen, når teknikeren trykkede om til stereostudiet.

Radioavisen sender kun et minut hver hele time.

I november, åbner Båndværkstedet under Danmarks Radio, i Osborne-bygningen på Vesterbrogade i København. Det var et medie som kunne bruges af den menige borger, der ville have et emne, synspunkt eller mening frem, enten ved selv at låne transportabelt optageudstyr, eller lave udsendelse i et studie med hjælp af professionelle radiomedarbejdere. Noget som senere blev kendetegnede ved lokalradioerne, der starter i 1983.
1977
"Tipparaden" med Jørgen Mylius og "Dansktoppen" som blev præsentret af Christian Flagstad på P3 sender for sidste gang den 27. marts. Radiorådet lukker fra den 1. april, for alle hitlister på Danmarks Radio, da man mener, at listerne er manipuleret bl.a. er påvirket af pladeselskaberne og så er 5/6 af alle numrene, en dansk oversættelse af udenlandsk musik.

P3 sender fra kl. 5.00 til kl. 2.00 fra mandag til lørdag, og om søndagen startes der kl. 7.00, og der sendes frem til kl. 2.00.

Københavns Radio, sender fra 1. april, nyheder og information, én time om ugen, på enten serbokroatisk, urdo eller Tyrkisk. Det er til det stigende antal fremmede, der arbejder i landet.

Pausegymnastik starter på P3 i august, og sender om formiddagen. Programmet er især rettet mod hjemmegående husmødre og arbejdspladser, hvor medarbejdere kan tage et hvil og røre sig lidt.

Fra Sønderjylland, kan danskerne lytte til piratstationen Radio Viking, som sender på 48 meter båndet. Læs mere på Piratradio.
1. marts har Danmarks Radio premiere på P2s Musikaften, der sendes klassisk musik på alle hverdage fra kl. 20 til midnat på P2. Her er det de regionale radioer der dækker dele dagsfladen.
Fra 9. januar genoptages der en hitliste på P3, med Leif Wivelsted og Karlo Staunskær. Hitlister har ellers været ude fra Danmarks Radio i over 11 år. Det er lokalradioernes store succes med diverse lister der giver udslaget. Den nye Top 20 bliver baseret på op til 50 pladebutikkers indberetninger af salgstal for vinyl og CD plader, men ikke kassettebånd (MC). Den manglende inddragelse af salget af MC - som også kan købes fra stativer på blandt andet tankstationer, giver et misvisende salgstal, da mange bånd er impulskøb. Det gør at Jodle Birger, som kun udkommer på MC, aldrig er med på disse lister.

Skoleradioen, som har sendt siden 1926, lukker. Den hørte indtil 1987 ind under Landscentralen for Undervisningsmidler og afdelingen kom tilbage i Danmarks Radios regi, men lukkes pga. nedskæringer.

Der er i efteråret 277 lokalradioer der sender.

Trafikradioen med Lars E. Christiansen, Erik Kirkholm og musikvært Finn Kragerup, sender direkte fra Grønland, i en samsending med KNR - Grønlands Radio.

Danmarks Radios pladearkiv i kælderen under Radiohuset - Diskoteket, har nu en pladesamling på næsten 500.000 plader, kassettebånd og CD-skiver, hvoraf 1/5 er dubletter. Lyttere kan på hverdage ringe fra kl. 9.00 til 11.00 med spørgsmål om titler, plademærker og spillede kunstnere som er spillet i ét radioprogram. De ansatte søger på DISØ (Diskotek-Søge-systemet).

EDB er ved at vinde indpas og fra i år registreres alle Danmarks Radios programmer på en computer, så man nemmere kan søge på tidligere programmers indhold.
Albertslund Nærradio gå i den modsatte tekniske retning og skifter fra stereo til mono fra sendeantennen. Det er for at udvide sendeområdet, så lyttere i ydergrænsen som modtager fra den svage sender, kan modtage et rimeligt brugbart signal.
Radio Alfa fra Randers, som spiller musik for en ældre målgruppe, starter i august som en søsterkanal til Radio ABC, som har de unge som målgruppe. Radio ABC er dermed den første lokalradio, der lancerer to-format-systemet til samme lokal område.
Radiohuset fredes.
Networking af nyheder blev tilladt, men der var stadig forbud mod anden networking, og den tilladte sendestyrke bliver hævet, fra 30 til 160 W.

Radio NRG, studenterradioen i Lyngby, er den første danske radiostation som har en homepage på det nye og meget populære internet. Fren franske radiostation NRJ, er ikke helt tilfreds med den danske radios navn som "klinger" // og henvender sig til fogedretten.

Under verdenstopmødet (World Summit for Social Development Copenhagen 1995) fra den 5. til 12. marts - som afholdes i Bella Centeret i København, sendes der direkte taleradio under navnet Radio Denmark Summit Channel. På FM dækkes hele Sjælland og det halve af Fyn fra Hove-senderen på 100,0 MHz med RDS: "DRSUMMIT" og resten af Nordeuropa kan lytte med på retransmissionen via Kalundborg mellem- og langbølge. Om aftenen sendes der i forlængelse af de danske nyheder udsendt på kortbølge fra senderen i Norge, oversigtsindslag om begivenhederne. Det er Danmarks Radio med bl.a. den engelsktalende radiovært Julian Isherwood fra "News in English"-redaktionen, som sender nyheder fra topmødet oplæst på engelsk og andre værter præsenterer på fransk, spansk og russisk. Det hele produceres i et studie i Bella Centeret.

DR starter med DAB-forsøg i efteråret på 227,36 MHz til landsdækkende DAB-udsendelser, og regoinale udsendelser sendes i Jylland på 237,488 MHz samt til Øerne på 220,352 MHz.

DR P2 Musik åbner på 102,3 MHz den 1. september, med en effekt på 60 KW fra Hove-masten ved København. Der sendes klassisk musik hver dag fra kl. 13.30.
Dansk Radio-Hjælpefond lukker. Siden 1929, har organisationen hjulpet folk med lav indkomst, til at kunne låne en radio og/eller et fjernsyn. I starten var det finansieret med midler fra overfrankering af RADIO AFGIFT, og til sidst, var det overfrankering fra radioens "Morgennisserne", der var grundlaget.

Folketinget frigiver midler til de ikke-kommercielle lokalradioer, som ikke sender reklamer. Der kan søges penge efter hvor stor stationen er, og dens driftsudgifter.

Efter at have sendt siden 1973, lukker "De Ringer - Vi Spiller" på P3 og flyttes til P4. Det er Jørn Hjorting der har kørt de fleste af udsendelserne, i alle årene.

Radioavisen på DR P3, kl. 16, 17 og kl. 18 er på 10 min. Men den lange Radioavis på 30 minutter udgår af P3s sendeflade og sendes nu kun på P1 og DanmarksKanalen.
DR udsender "Radioavisen" og "Orientering" som "On Demand" på internettet, under det nye DR Online. DR P3 streames i Real Audio formatet.
2002
Udvalgte lokalradioer får tilladelser til på 45 udvalgte frekvenser, til at hæve sendeeffekten, fra 160 Watt til 500 Watt.

I februar lukker DR for kortbølgeredaktionen, der siden 1948, har været selvstændig og produceret udsendelser, specielt rettet mod danskere i udlandet. Hver dag kl. 10.30 - dansk tid, blev den første udsendelse sendt direkte fra radiohuset i København. Udsendelsen blev båndet, og derefter udsendt i loop, hver time, frem til kl. 18.30, hvor en ny udsendelse blev produceret. Nu er det kun en klippet version af den ordinære "Radioavis" fra kl. 12 og kl. 18.30, suppleret med sport, der udsendes.

Hver uge er stort set hele befolkningen over 12 år inde og lytte radio. Hele 85% lytter til en af DRs landsdækkende radioer i løbet af en gennemsnitsuge og 59% har tunet ind til en af de kommercielle radioer på en uge. Ifølge Gallups Radio Index 3. kvt. 2002 er den mest aflyttede radiostation i Danmark - DR P4, som hele 55% tænder for i løbet af én uge. DR P3 er også uhyre populær med 51%, mens den noget smallere ”snakkeradio”, DR P1, kan samle 19% af danskerne i løbet af en uge. DR-radio er samlet set mest populær i Aarhus-området og mindst aflyttet i Esbjerg. De primære kommercielle radiostationer er i dag kun delvist landsdækkende med sendere i to eller flere af byområderne. Modsat DR radioerne, der uden problemer kan modtages overalt i landet. The Voice er Danmarks mest populære kommercielle radiostation. 16% af danskerne – primært de yngre – tænder for The Voice på en uge. Derefter kommer Radio 2 med 12%, POP FM med 10% og Sky Radio med 9%. Sidstnævnte var dog kun på FM i Storkøbenhavn, da målingen blev foretaget.
DR P3 starter fra årsskiftet med egne "P3 Nyheder" fra morgenstunden og over middag, istedet for Radioavisen som er på de to andre kanaler. Dog er enkelte timenyheder på P3 stadig "Radioavisen". Tempoet på P3 Nyhederne er mere frisk og nu med baggrundslyd under oplæsningen.

Næsten 20 lokalradioer politianmeldes, på baggrund af ulovligt sendeudstyr, som er monteret på sendemasten. Det er købt lovligt hos importøren, men efter flere forstyrrelser på bl.a. luftfartskommunikationen, bliver det konstateret af senderen mangler en cirkulator, som skal forhindre intermodulation.

Den 14. september, tre dage efter terrorangrebet på World Trade Center i USA, holder alle DRs radiokanaler og mange lokalradioer to minutters stilhed.

Radiohuset er solgt til Det Kongelige Musikkonservatorium og DR bor nu til leje i bygningen, indtil udflytningen til DR-Byen finder sted.

Radioteatret som er blevet udsendt siden 1925, skifter navn til Radiodrama.

1. september lukker DR det populære radio-program "Hotel Evergreen". Over 700.000 lyttere, mister dermed deres søndags-program.

DR P3 har premiere på et nyt radio-satireprogram "Chris & Chokoladefabrikken". Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann som også arbejdede under titlen - Svedbanken, stod for programmet om Chris, der hver dag ringer til sin chef, med en undskyld for, at få fri for arbejde! "Der er nogen der har taget alt mit tøj i nat, chef", kunne være en undskyldning.

Den 10. oktober indvies DAB-sendenettet officielt. Der er otte DR-temakanaler at vælge imellem. Deriblandt DR PLUS, som sender udvalgte programmer i rotation, fra de fire DR FM-kanaler. Der er bare ikke mange, der kan lytte med, det er kun taxier i hovedstadsområdet, der har DAB-autoradioer installeret, og de 500 DR-testlyttere der kan høre digital radio. Fra DR vurderer man - at der vil gå 10 til 20 år, før alle danskere kan modtage DAB-formatet.

Danmarks første private kortbølgeradio WMR - World Music Radio, som før under samme navn har sendt fra udlandet, starter med programmer på 5815 og 15810 kHz fra sendere i Karup og i nogle måneder på internet stream. Man har også ambition om at sende på FM, men det kommer aldrig i gang. Det er radiomanden Stig Hartvig Nielsen, der driver WMR fra Randers.
Sky Radio lukker i november, efter at have sendt på den 5. landsdækkende kanal. Der lukkes ned, dagen før den årlige afgift til staten skal betales.

DR skifter logo.
DR udsender i april, i anledning af H. C. Andersens 200 års fødselsdag, en eventkanal med oplæsning af eventyr.
De kommunale lokalradionævn nedlægges og opgaven med at tildele sendetilladelser til lokalradio og tv, overgår til Radio- og tv-nævnet, under Kulturministeriet. Samtidigt indføres, at sendetilladelser kun kan uddeles efter landsdækkende udbud, og at ubenyttet sendetid, som stationer måtte ligge inde med, skal inddrages og sendes i nyt udbud.

2011
Berlingske Media og People Group byder ind som den eneste der har interesse i at drive en kommende P4 - "Radio Møller" modellen. (Navnet er taget fra Per Stig Møller (K), kulturminister i denne periode).
Navnet på stationen bliver Radio24syv, og den skal drives som en public service radio med især tale-programmer, musik af alle genrer og nyheder. Radioen bliver godkendt af radionævnet i april.

I april starter The Voice med at udsende hovedprogrammet fra København på DAB, til hele landet.

The Voice har nu samlet; 1 mio. ugentlige lyttere i hele landet, og SBS Radio er selskabet bag de største kommercielle radioer i Danmark: The Voice, NOVA FM og POP FM.

DR Radio har succes med en ny app, med DRs radioprogrammer live. Over 100.000 downloader den til smartphone på tre uger.

Radio24syv starter 1. november på DAB og de tidligere DR P2 frekvenser på den fjerde landsdækkende radiokanal.

KODA/Gramex lemper på afregningsreglerne for udsendelse af netradio, så mange stationer udsender parallelt med FM med playere på deres hjemmeside.

Udsendelserne på langbølge 243 kHz fra Kalundborg, der blev lukket ned for ordinær drift i februar 2007 og siden har testet DRM, genoptages den 16. juni med en styrke på 50 kW fra en nyindkøbt canadisk-produceret Nautel-sender (den gamle sender var på 300 kW). I stedet nedlægges Kalundborg mellembølgesender på 1062 kHz den 27. juni, og sendemasten til mellembølge bliver efterfølgende bortsprængt.

I Nordsjælland indledes et forsøg med lokalradio på DAB+. En række lokalradioers kanaler udsendes fra en DAB+-sender, som lokalradioen Kanal Plus selv opsætter og driver.
Den gennemsnitlige daglige lyttetid på radiostationer er faldet markant på fem år. Fra 131 minutter i 2008, til nu 117 minutter. Det er de unge der falder fra, da digitale medier som Spotify og You Tube er oplagt til egne playlister og musik "her og nu".

Podcast som DR har udgivet siden 2005, har tidligere været fraklippet musik pga. rettigheder, men nu er alle podcast i fuld programlængde, med musik.
Jørgen de Mylius, sender for sidste gang '"Eldorado'" DR P4, den 19. december. Fra 2016, skifter han kanal til DR P5, og skal sende programmet "Hithouse".

EB Radio/Ekstra Bladet Radio åbner i april. Den starter som netradio med nonstop popmusik med indflettede nyheder fra Ekstra Bladets redaktion.
2000
Digital afviklingsudstyr på PC (RadioHost og Dalet) afløser pladespillere, Compact Disc, spolebånd, MiniDisc, DAT og Cartridge jingle maskiner på mange lokalradioer.

De ni DR regionalradioer, udvider sendetiden i weekenderne.

Et nyt EU-direktiv medførte, at der ikke længere kunne opretholdes særlige danske krav til FM-sendere. Så havde senderen et CE mærke, måtte den anvendes i Danmark. Det betød, at en masse lokalradioer skruede voldsomt op for sendestyrken.

RadioNyhederne som leverer timenyheder til flere lokalradioer åbner og bryder DRs landsdækkende nyhedsmonopol på radio. De produceres af RadioNet A/S som både har en redaktion på Christiansborg og i det centrale København.

DR fylder 75 år.
Radio Soft, søsterkanalen til Radio100 FM, udsendes nu landsdækkende på DAB.

DR enorme arkiv med lydbånd "stemmearkivet", som er opbevaret i kælderen under Radiohuset og på et fjernlager på Islands Brygge i København skal flyttes til DR-Byen. Lageret fra Islands Brygge fylder alene 7000 flyttekasser og kælderrummet under DR-Byen kan ikke rumme begge lagre, så alle bånd fra Radiohuset kælder køres til båndarkivet under kælderen i TV-Byen. Der er 180.000 stk. radio og tv-bånd med optagelser på 10 kilometer hylde plads.

Danmarks længst kørende radioprogram "Radioavisen" (først Pressens Radioavis) fylder 80 år i august.

Ved udgangen af året lukker "De Ringer - Vi spiller" som har været i æteren i 38 år (1968). Jørn Hjorting var vært til 1996 og derefter var der skiftende værter bl.a. Keld Heick, Vagn Pilegaard, Jørgen De Mylius og Karsten Vogel.
Ordet radio, stammer fra det 1. led af det latinske ord - radius 'stråle'.
2017
1. januar genoptager DR succesprogrammet "Eldorado" med Jørgen de Mylius. Nu bliver det sendt om søndagen på DR P5. Programmet blev lukket ned i december 2015, men efter mange lytterreaktioner, er det blevet sat på programmet igen.

I september er der premiere på podwalk fra DR Radio Drama. "Tryk Play For Mord" er titlen, og hvis man går rundt i Aarhus og lytter med, kan det blive til en nervepirrende gåtur. Ved brug af telefonens GPS, ledes man rundt og med Podwalk-app installeret kan programmet fra DR hentes.

Danskernes radiolytning udgør 1 time og 51 minutter dagligt. Det er 6 minutter mindre end i 2016. Samlet lytter 92% af befolkningen til radio i løbet af en uge.
Morgennisserne har premiere i december på Program 3. De første morgennisser var Arne Myggen, Claus Walther og Dirch Passer.
Otto Leisner, der startede på Statsradiofonien i 1945, dør 91 år gammel. I 1948 var han også med til tv-forsøgene fra Radiohuset, og blev senere en populær vært. I radiodagene havde han mottoet: "Husk du laver radio for lytterne - ikke for dig selv!"
Erhard Jakobsens annonce fra dagbladene.
"Vær med til at starte en lytterforening".
(tryk for stor)
P4 i P1, er et nyt tiltag fra 1. april med ungdomsradio på P1 søndag aften. "Tværs" med Tine Bryld (1939 - 2011), er det mest kendte, af de mange programmer, i programmet. Her kunne unge ringe ind med dagligdagens problemer og snakke med Tine Bryld.


Den første rene danske internetradio - Studio 33 åbner. Det er et islandsk foretagende der står bag og programmerne vil være hovedsageligt på dansk, men også på engelsk og islandsk. Lyden sendes på nettet via Real Audio formatet. Det krævede dog at lytterens modem kunne modtage mere end 28.000 baud via telenettet.
DR Onlines første side på internettet, 1996.
(tryk for stor)
Originisationen Dansk Beat laver en demonstration foran radiohuset på Rosenørns Allé. De er utilfredse med, at der ikke testes dansksprogede beatnumre på Dansktoppen. Ekstra Bladet skrev: ”At Danmarks Radio uden indgriben, lader Jørn Hjorting køre sin egen diktatoriske pop-linje i Dansktop-programmet, hvor melodier og tekster, som ikke stemmer overens med Hjortings lyserøde, sukkersøde syn på dansk underholdningsmusik, ikke har en chance for at blive testet”. Danmarks Radio bøjer sig og tester beatmusik på dansktoppen, dog uden at de opnår nok lytterstemmer til at komme ind.

Aktiv Lytterkomité (fra 1976 Aktive Lyttere og Seere) bliver lanceret af Erhard Jakobsen (CD) (1917-2002). Han opretter en lytterstation, som holder et vågent øje med især Danmarks Radios børne- og ungdomsprogrammer og medarbejdere til disse. Han beskylder Danmarks Radio for ikke at leve op til deres målsætning om alsidighed, upartiskhed og fairness.

Frekvensoversigt og info om Radio Danmark, 2003. (tryk for stor)
Radioens Ønskekoncert skifter navn til "Giro 413". Det er Otto Leisner der har den ide.
Skalaen på en Philips radiomodtager. København 1 og 2 på FM, ses angivet øverst.
RadioNyhederne som produceres i København og Aalborg lukker i marts. Det er Nordjyske Medier, der er ejere af RadioNyhederne, som indtil nu, har leveret stof til næsten 30 af landets lokalradioer.
I 2001 startede RadioNyhederne, som et alternativ til DR's "Radioavisen" og sendte timenyheder til hele landet - hele året rundt. RadioNyhederne lavede nyheder i to varianter, et Hit-format til målgruppen under 30 år, samt et Guld-format til en målgruppe der befinder sig mellem 30 og 50 år.
Juleaften bliver den første kirke prædiken udsendt i radioen.

Nytårsaften hørtes første gang nytårsklokkerne over Københavns Radiofonistation, derefter kunne der dagligt høres timeslag og klokkespil kl. 12, og når der blev lukket kl. 24.
DR ændrer logoet, så der nu er en baggrundsfarve.
(tryk for stor)
"Hallo! Hallo!, her er Danmark!". Otto Schrei den 29. oktober 1922. (00:41)
Svend Carstensen på Lyngby Radio og morsesignaler fra Orlogsværftet, 1923. (01:15)
Podcasting er ny teknologi, og spås en stor fremtid. DR starter i juni, med at lægge flere radioprogrammer på nettet, dog fraklippet musik pga. rettigheder. I et spot på DR TV, bruger DR Radio, en iPod fra Apple som afspiller, og en seer klager til radionævnet over det. Det bliver af nævnet senere kaldt for - skjult reklame.

The Voice lukker det populære morgenprogram "The Freakshow". Det skete efter, at en lytter der ville vinde 10.000 kr. havde kastet en lagkage mod en chokeret bagerekspeditrice på Østerbro i København. Fem værter fra The Voice, blev efterfølgende sigtet, for medvirken til vold. "Freakshowet" blev kult, også fordi der blev sendt telefonjokes med Ole Møgdahl.
Dansk radio historie fra 1902 til nu....

1902
Valdemar Poulsen starter med at eksperimentere med sin opfindelse, buegeneratoren. Den laver højfrekvente svingninger, og trådløs transmission bliver en mulighed.



1904
Der bygges en forsøgsstation ved Bagsværd Sø. Stationen bliver senere til Lyngby Radio. I starten var det telegrafi, den blev brugt til.
1907
Rigsdagen vedtager ved lov, at al kommende radiospredning, skal høre ind under telegrafvæsenet. Lov 97 af 19. april, kræver ikke måtte sende eller lytte til radiofoni, uden "ministriel sanktion". Blev det opdaget, kunne der udstedes en bøde på 400 kr. og apparaterne blev konfiskeret,

På et areal ved Bagsværd sø i Lyngby opsættes et træskur (senere Lyngby Radio), og her arbejder dansk-amerikaneren Peter L. Jensen og hans kompagnon - Aksel Forsmann Jensen den 9. maj, med en buegenerator og sender for første gang radiosignaler ud i æteren. Signalet fra antennen i Lyngby er så kraftigt, at det kan opfanges på én modtagestation i Esbjerg.


1908
OXA - Søværnets Radiostation på 775 meter båndet, sender fra et nyopført træhus på Frederiksholm.
Her nedenfor, ses huset i en restaureret udgave, efter det blev flyttet til Nyholm på Holmen ved Københavns Havn, i efteråret 2003.
OXA, Nyholm.
Hanen "Herluf" indgår Københavns Radios logo og morgenkanalens jingle:

"Når Herluf ryster sin hanekam,
I byens tidligste radioprogram.
Med højlydt hanegalen sporer dig ind på morgenkanalen.
Så ender det men, så er du en af dem, der lytter til 96,5".

2018
I forbindelse med H.K.H. Kronprins Frederik 50-års fødselsdag i maj, medvirker han for anden gang i et helt radioprogram på DR (sidst var i 1995). Det er et program om ham selv - et radiointerview der sendes på DR P4 op til fødselsdagen. Værterne er Anders Agger og Alex Nyborg Madsen. Sidstnævnte er "DUS" med Kronprinsen.

H.K.H. Kronprins Frederik i studiet på DR P4 i DR Byen. (Foto: DR)
Jørgen de Mylius. (Foto: DR)
Peter L. Jensen og Aksel Forsmann Jensen fortæller til radiomedarbejder Karl Bjarnhof om radioforsøgene ved Bagsværd sø. Fra Statsradiofonien den 9. maj 1957. (50 år efter forsøget) (13:18)
DR Radiosporten sender den 30. december for sidste gang "Aftensporten" kl. 18.03 på DR P4. De korte sportsopdateringer på DR P4 er sparet væk fra 2019.
Franske NRJ som stoppede med at sende i Danmark i 2013, vender tilbage på tre FM-frekvenser i Storkøbenhavn og lokal DAB.

EB Radio/Ekstra Bladet Radio lukker den 31. december, efter at have sendt i 3½ år. I april 2015 åbnede den som ren netradio med nonstop popmusik med indflettede nyheder fra Ekstra Bladets redaktion. Den 1. oktober 2017 startede EB Radio op på det landsdækkende DAB+ MUX, efter at have betalt en årlig afgift til Digital Radio Teracom, der står for det danske sendenet. For at styrke sendefladen kom Café Hacks talk program på fra september 2018, med Søren Dahl, som kunne høres // på Classic FM og youSee infokanalen på TV.
Christian Flagstad siger velkommen og farvel til aftenudgaven af "Hej P3", sendt på Danmarks Radio Program 3. (01:09)
BBC sender sin første dansksprogede udsendelse til Danmark, den 9. april kl. 18.30, og dansk bliver det 22 landesprog fra den engelske sender. I det første program, proklameres det britiske folks harme, over besættelsen af tyskerne og da der er indført pressecensur i Danmark, bliver der sendt en kort nyhedsoversigt fra London - "Her Er London". Modsat de andre besatte lande, var det i Danmark tilladt at aflytte BBCs programmer, fordi landet havde særstatus, som en formelt suveræn stat. Men besættelsesmagten forsøgte allerede fra starten, ved at opsætte støjsendere, at minimere og irritere lytternes muligheder for at lytte til BBC. Men BBC gav nogle "opskrifter" på, hvordan man med antenne og indstillinger, kunne undgå støjsenderne.
Den største nyhed i Danmarkshistorien, fik lytterne ikke noget at vide om morgenen den 9. april. Besættelsen skete i de tidlige morgentimer, men da lytterne åbnede for deres radio, kunne de som sædvanlig fra kl. 7.00, høre "morgengymnastik" efterfulgt af grammofonmusik. Kl. 7.30 blev udsendelserne dog afbrudt og der var "død" æter indtil kl. 8.30. Studiet på Rosenørns Allé på Frederiksberg og Kalundborg-senderen var blevet overtaget af tyske soldater.
Speakeren Carl F. Schiønning blev tvunget til at læse tyskernes "OPROP!" op, om besættelsen af Danmark. Over en ½ million eksemplarer af "OPROP!", var på det tidspunkt, blevet kastet ud over danske byer fra de tyske flyvemaskiner. Forklaringen på, at radioen ikke orienterede om tyskerne allerede kl. 7.00 er forskellige. Pressens Radioavis var klar, men fik forbud af Udenrigsministeriet mod at sige noget om tyskerne. Og det er nok i det lys, at man skal læse den senere forklaring fra chefredaktøren på Pressens Radioavis, Niels Grunnet: "Ingen ansvarlig dansk myndighed fremsatte noget ønske over for Statsradiofonien om, at der straks i morgenudsendelserne skulle gives offentligheden meddelelse om den tyske besættelse af landet og om, hvad dette ville indeholde af vilkår for befolkningen". Først kl. 14.00, går det op for de fleste danskere at Danmark er blevet besat, da en meddelelse underskrevet Kong Christian 10 og Statsminister Th. Stauning, oplæses som én officiel meddelelse. Tyskernes kontrol med radioen de følgende fem år betød censur, krav om at udsende tyskvenlige programmer og det blev også pålagt Statsradiofonien at udsende oplysningsprogrammer om det "nye" Tyskland.

Erklæring fra den danske regering til det danske folk. Meddelsen om at Danmark er blevet besat, blev udsendt kl. 14.00. (01:53)
Flere pop-up radioer sender på landsdækkende DAB+ ved særarrangementer. Det er CIBICOM (tidligere TERACOM) der ejer og står for driften af sendemasterne i Danmark, der står for den tekniske afvikling. Folkemødet fra Bornholm er blevet dækket med livelyd i flere år via Radio Folkemødet i juni. I juni sendte Radio IOTWeek på engelsk fra Aarhus og Radio Radiodays - et endags radioevent fra Amager, blev sendt i september med optagelser fra dagens mange foredrag.
2019
Radio FM4 A/S som er ejet af ni regionale mediehuse, er den eneste der bliver godkendt som ansøger til at sende på landsdækkende FM4 fra den 1. november. Radiostationen som hedder Radio4 (R4DIO - Taler med Danmark) vil blive produceret fra studier på Banegårdspladsen i Aarhus, i samme bygning som Århus Stiftstidende har redaktioner. Radio4 vil også få en lokalredaktion i København. Radio4 vil også sende på DAB og netradio.
Radio24Syv som skal forlade FM4 fra den 31. oktober, ansøger i september om at fortsætte med at sende landsdækkende på DAB+. Der er to mere der ansøger om det samme - radiostationerne LOUD og DK4 Radio også om den ene sendeplads.

Den 22. oktober taber Radio24syv senderettighederne til ungdomskanalen LOUD, som bliver bedømt af radio- og tv-nævnet til at kunne give den bedste taleradio til danskerne. Der kan sendes fra den 1. april 2020 med statsstøtte på 70 millioner kroner årligt - i fire år til at drive radiokanalen. LOUD har hjemme i selskabet Kulturradio Danmark A/S der har hovedsæde i Svendborg. Der er tale om en public servicekanal, som skal have fokus på kultur til unge i alderen 15 til 32 år. Det er Radio Diablo i Svendborg, der er største aktionær i selskabet. I ejerkredsen er også Din Radio i Aarhus, Radio Viva fra Kolding, Radio Victoria som sender fra Esbjerg, Radio Globus der har hjemsted i Rødding, Radio Max i Holstebro og Ringkøbing, Radio Limfjord på Mors, Classic Rock i København og Horsens som skal producere programmer til LOUD. Partnere er Roskilde Festival, Nationalmuseet, spillestedet Vega, Danske Studerendes Fællesråd, Mungo Park, Trap Danmark, Ungdomsbureauet, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Lex.dk og Enigma.

Din Radio radiostationerne lukker og overtages af Classic Rock. Der er blevet sendt fra flere sendere på Sjælland og Jylland og en overgang på Fyn (Odense).

Radio208 er navnet på en ny radiokanal fra København på 1440 kHz. I modsætning til andre radiostationer i det storkøbenhavnske område, så sendes der hverken på FM eller DAB+. Radio208 sender i stedet på mellembølge, og det er første gang siden 1978, at der bliver sendt på mellembølge i København. Og efter at DR stoppede med at sende på mellembølge i 2011 fra Kalundborg, så er Radio208 også den eneste danske radiostation på mellembølgebåndet.
2020
DR har pga. af krav om besparelser besluttet i 2018 at nedlægge landets eneste nonstop 24/7 musikkanal DR P7 Mix, der siden 6. juni 2011 sendte på landsdækkende DAB+ og net streaming. Dette til trods for at kanalen koster i DR’s budget og minutprisen er lille. Det er den eneste landsdækkende radiokanal som udelukkende spillede rigtige hits (med pop og sjæl) og ørehængere fra de sidste 50 år. DR P7 Mix lukkede den 2. januar kl. 3 med ABBA hittet "Thank You For The Music".

Bauer Media åbner på DAB+ og netradio modsvaret mix 7 som spiller samme musiktype som DR P7 Mix gjorde, dog uden værter. Bauer Media vælger at lukke Radio Klassisk på DAB+, da det ikke økonomisk er realistisk at forsætte på den platform, og det er nu kun på app, der kan høres nonstop klassisk-koncertmusik.

Coronavirus/covid-19 lukker landet ned og den 12. marts indfører DR samsending mellem DR P1 og DR P4, da mange medarbejdere hjemsendes for at minimere smitten. De to radiokanaler samsender syv timer hver dag. Om morgenen mellem kl. 6.00 og 10.00 på hverdage og igen mellem kl. 15.00 og 18.00. I weekenderne dækker samsendingen perioderne kl. 7.00 til 10.00 samt fra kl. 16.00 til 18.00. Indholdet vil blive produceret af en fælles redaktion, som er sammensat af medarbejdere fra DR's ni distrikter samt "P1 Morgen" og "Orientering", som normalt udfylder hhv. morgen- og eftermiddagsfladen på P1. Radioaviser og regionale nyhedsoverblik udkommer "i fuldt format". DR P3 sender med værter fra kl. 10.00 til 16.00. Øvrig tid sendes musik.

Mange danske lokalradioer er med blandt de 180 radiostationer i hele Europa, der fredag den 20. marts, kl. 8.45, går fælles om at spille den samme sang i radioen på samme tid. Det drejer sig om Gerry And The Pacemakers' udødelige klassiker "You'll Never Walk Alone". Initiativet til at spille sangen i radioen, kommer fra den hollandske radiovært på 3FM - Sander Hoogendoorn, som tilegner sangen til de tusindvis af sundhedsmedarbejdere, der gør et utroligt arbejde i forbindelse med behandling og hjælpen til de mange tusinde der er ramt af Coronavirus/covid-19 epidemien.

Den 20. september 2019 byder radiokanalerne Radio24syv, LOUD og dk4 Radio ind på den kommende landsdækkende DAB+-radiokanal på DAB 1-blokken. Den 22. oktober 2019 vinder ungdomsradioen LOUD sendetilladelsen til at sende fra den 1. april 2020. Det er selskabet Kulturradio Danmark A/S der driver radiostationen.
Radio LOUD bliver navnet med mottoet "Hele Danmarks tale- og kulturradio for unge" og radiostationen går i luften midnat den 1. april. Midt i covid-19 tilstanden hvor landet er lammet, må Radio LOUD starte op med hjemsendte værter og et nødprogram. Hovedstudierne med redaktioner ligger i Widersgade på Christianshavn, København og nyhederne bliver oplæst fra nyhedstudiet i Svendborg. Radio Diablo der sender fra Svendborg er den største aktionær i selskabet - Kulturradio Danmark A/S. Der vil blive produceret udsendelser til Radio LOUD fra flere forskellige eksisterende lokalradioer i "provinsen", da ejerkredsen er Radio Viva i Kolding, Radio Victoria i Esbjerg, Din Radio i Aarhus, Radio Globus i Rødding, Radio Max i Holstebro og Ringkøbing, Radio Limfjord på Mors, Classic Rock i København og Horsens. Sendetilladelsen gælder indtil videre til den 31. marts 2024.
Danmarks Radio Program 3 får en kendingsjingle - "De Lytter Til P3". (00:12)
I oktober starter Danmarks Radio deres første hitparade "Ti vi ka´ li´- Teenagere vælger ugens top-melodier' på Program 1. Det er to måneder efter at Radio Mercur lukker. Det er blevet indset, at der er opstået et behov for at de unge lytterne kan høre - moderne musik. Lytterne stemmer og indsender deres egen hitliste - på brev til Radiohuset, som samlet giver en liste, som præsenteres i radioprogrammet.
2021
Radio LOUD har siden åbningen haft meget få lyttere, så få, at den ugentlige radiolyttermåling fra Kantar/Gallup ikke kan måle nogen lyttere. I november ønsker ledelsen at relancere Radio LOUD med et nyt navn - 24syv fra januar 2022.

DR P3 stopper med at sende timenyheder når timeslaget rammer 00.00 den 1. januar 2022. DR vil gøre op med de klassiske timenyheder. Timenyhederne passer ifølge DR ikke til den måde, unge får deres nyheder på, og derfor skal det ske på en anden måde gennem hele sendefladen.
2022
I maj blev det bekendtgjort i regeringens medieaftale at DAB-kanalen 24syv får ikke forlænget sendetilladelsen og statsstøtte på 60 mill. kr årligt til programdistribution på DAB+ efter 2024.

dk4dab slukker i juni for udsendelserne på landsdækkede DAB+. Programmerne har indeholdt Dansktop-musik og lydsiden af af DK4s tv-programmer. Fremadrettet sendes kun som netradio, uden musik.

NRJ (Energy) Danmark lukker i juli og august på først DAB+ og senere de to FM-frekvenser i Storkøbenhavn, efter konsortiet bag radiostationen, taber udbuddet på at sende på den 5-landsdækkende radiokanal fra 2023. Det er Bauer Media med radiokanalen NOVA, der hidtil har sendt på disse frekvenser, der vinder den nye periode på otte år.
Den danske udgave af NRJ stod radiomanden Philip Lundsgaard bag. (Fotos: NRJ)
......Mennesket har et grundlæggende behov for at udveksle informationer!
Læs mere om Radio Mercur.
2023
24syv som afløste Radio LOUD, får ikke ikke forlænget sendetilladelsen i 2024.

Kalundborg Radiofonistation lukker for langbølgesenderen på 243 kHz den 31. december. Allerede i oktober blev DMIs daglige vejrudsigter udfaset og efter at have sendt i 12 år, lukker DR for transmissionerne helt ved årskiftet. 96 år med signaler fra halvøen Gisseløre ved Kalundborg Fjord er slut. Der er få lyttere og i udlandet, på søen og hos andre interesserede, der vil lytte til de daglige farvandsefterretninger og vejrudsigten fra DMI, kan høre det via internettet og andre platforme. Den sidste udsendelse var et særligt mindeprogram med ældre programmer omhandlende Kalundborg og til sidst H. M Dronning Margrethes nytårstale - der blev noget specielt, da hun meddelte at hun vil abdicere den 14. januar 2024.


2024
I forbindelse med at H. M. Dronning Margrethe giver tronen videre til Kronprins Frederik den 14. januar, samsendes der live på både DR P4, DR1 og TV 2, et fælles underholdningsprogram - "Dronning Margrethe - Den største tak", fra en scene på Kongens Nytorv i København. Op mod 40.000 er mødt op på pladsen.
Royal.fm er navnet i tre dage på den radiostation fra Kolding der til daglig hedder Classic.fm. Der bliver sendt fra den 12 til 14. januar. Men hylder tronskiftet med Kronprins Frederiks favoritnumre og egen sammensat hitliste.
Både DR P1 og P4 sender den 14. januar, fra indsættelsen af H. M. Kong Frederik X i København. Der er mødt op til 150.000 mennesker op på Christiansborg Slotsplads, for at hylde kongen, da Statsminister Mette Frederiksen proklamerer at H. M. Dronning Margrethe er abdiceret og H. M. Kong Frederik X er indsat. 28% af danskerne over 12 år lyttede med på mindst én af DR's radioudsendelser om tronskiftet i løbet af dagen. Det svarer til 1,4 millioner danskere.
1990
Rasmus Radiomus kan høres første gang den 7. januar på P3 i programmet "Noget for dig", der blev sendt alle dage kl. 18.05.
Rasmus Radiomus er bedst kendt for sin optræden fra 1992 til 1999 i morgenprogrammet "Ti i syv" hvor Christian Winnem er vært. Hans Henrik Bærentsen (tidl. skuespiller) lagde stemme til musen, hvis hæse stemme var "pitchet" op.
24syv på DAB+ lukker den 31. marts, til midnat.