Verdensfredskongres 1986 - København
Debatbånd om verdensfredskongressen i Bella Centret, København fra den 15.-19. oktober 1986, i anledning af FN's internationale fredsår. Indslaget opridser debatten omkring tilslutning; bredde, emner osv. Der er interviews med en række politikere fra de partier, som deltager på kongressen samt folk, der står bag de tre fora: et fagligt, et ungdoms- og kvindeforum.
(11:50) Fredssekretariatet/Anders Jacobsen, 9. september 1986.
Fredskongres 1986
Hvorfor var der tumulter på den internationale fredskongres i oktober i København? Grethe Møller (Kvinder for Fred), samt Birte Jensen og Else Galde (Hvidovre for Fred) var deltagere. De kommenterer spørgsmålet, samt giver deres synspunkter om fredssituationen i verden. Tove Duchnik (Nej til Atomvåben) mener, at kongressen havde slagside og ikke var lige kritisk over for både USA og Sovjet. I indslaget medvirker Knud Damgård (SD) og Tue Svendsen (SF), som fremlægger deres forsvarspolitiske synspunkter.
(35:18) Hvidovre NærRadio/Claus Brauer, 1. november 1986.