Gå til Dansk Radio forside
"De lytter til Radio Mercur!".........
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
Radio Mercur sender piratradio ind over København, og nævnes som den første private piratradio i Europa.

Den unge Peer Jansen, havde under rejser til Middelhavet, hørt radiostationer, der sendte illegalt fra skibe. Han kommer på den idé, at sende fra et skib i Øresund, da der, i et bælte mellem Sverige og Danmark, er et internationalt stræde. Peer Jansen havde læst, at radiospredning på AM og FM-båndet er reguleret af internationale aftaler, som ikke havde taget højde for fastliggende skibe, der sender radiofoni-udsendelser rettet mod land. Så hele ideen var, at der blev lagt et sende-skib ved tremilegrænsen, og så var der ikke noget den danske stat kunne gøre.

Der skulle udsendes programmer der i forvejen var indspillet på bånd, da det ville være for besværligt at havde studieværter på skibet. Indtægten skulle komme fra radioreklamer. Han går til sin onkel Ib Fogh med ideen, for at låne kapital.

I november 1957 stiftedes Radio Mercur A/S, hvor sølvgrosseren Ib Fogh, der ejer Danehof Sølvsmedie i København, lagde den største andel i selskabet med 75%. De sidste 25% kom fra ham der fik hele ideen - Peer Jansen.
Ib Fogh bliver Generalrepræsentant for "Internationalt Mercur Radio Anstalt, Liechtenstein", med administrationskontor adresse i Zürich, Schweitz. Det var for at sløre tilhørsforholdet. Konstellationen blev lavet sådan; at skibet og sendeudstyret var ejet af "Panama Baltic Shipping Company", skibet og udstyr blev lejet af "Internationalt Mercur Radio Anstalt, Liechtenstein" som videreudlejede til "Radio Mercur A/S".


De første mikrofoner bliver sat op i et lille studie i Humlebæk, men kort tid efter lejes en herskabsvilla på Maltegårdsvej 24 i Gentofte. Den havde tidligere været brugt som argentinsk ambassade. Det var et stort hus med mange rum, og det der tidligere var bibliotek, blev bygget om til Radio Mercurs koncertsal. Ib Glindemann og hans Big Band bliver hyret som radioorkester, og indspiller mange spolebånd med musik, som senere skal sendes ud på 93,12 MHz, til lytterne i hele København. I orkesteret sidder Pedro Biker og spiller på trommer, og hans skæbne bliver; udover at havde den "perfekte" stemme til radioens ID - "De Lytter Til Radio Mercur", at han bliver ansat som programmedarbejder, og bliver meget populær i æteren.

Midt i december 1957 tages kontakt til radioamatøren William Petersen, der var cykelsmed med eget værksted, i en kælder i Birkerød. Her blev der lavet andet end cykler, for WP havde en passion og teknisk begavelse for radioteknik og havde også arbejdet som radiomontør. Peer Jansen ansatte WP som cheftekniker, og WP skulle fremstille en radiosender med en sendeantenne, der kunne dække København, fra et skib i Øresund. WP lavede derefter en sender ud af en Taxa-radio suppleret med et hjemmefremstillet PA-trin, og det skulle kobles sammenmed en speciel "tæppeantenne", som skulle monteres i toppen af masten på sendeskibet. Derudover lavede han flere tekniske ting til radioen. Bl.a de forstærkere der skule benyttes i studiet og en antal mixerpulte med skydefaderen, som blev lavet ved hjælp af tandhjul.

Advokaten Børge Agerskov, bliver hyret til at holde styr på Radio Mercur A/S papirer. Børge Agerskovs fætter er Benny Knudsen, og han ansættes som studie- og programchef.

I marts 1958 anskaffer Radio Mercur, en gammel plimsoller af jern og navngiver den "Cheeta" og skibet ejes af et schweizisk selskab.  Det sejles til Stege Havn, hvor skibsbygger Vennike, på hans værft ombygger skibet. Der bliver monteret en 30 meter høj mast, som kan ses fra hele byen, og rygterne spredes om skibets funktion. Den 3. juni 1958 har Ekstra Bladet opsnappet en lokal historie, og bringer nyheden. "Privat radio vil konkurrere med Statsradiofonien".

Stereomixeren i studie 4 på Adolphsvej 61 i Gentofte, 1961. (Foto: Ukendt)
Bjarne Jørgensen klipper her spolebånd.

Bang & Olufsen havde konstrueret den 8-kanals lydmixer, hvorfra blev der produceret én times stereoprogram om ugen, fra april 1961.
Programmet var sponsoreret af Bang & Olufsen selv.
Lytterne skulle bruge to radiomodtagere, for at høre B&O - Stereotimen. En modtager til hver kanal, som skulle indstilles til de to frekvenser der blev udsendt fra "Cheeta ll" - 88,0 og 89,5 MHz.

Programmet blev optaget på to spolebånd, ét til hver kanal. Teknikeren på skibet, skulle under afspilningen, starte båndmaskinerne meget præcist på samme tid, så det blev udsendt synkron. Det lød nogen gange noget "mærkeligt" fortæller Jerry Katz. Og lyden blev ikke bedre af, at mange lyttere brugte stuens gode radio til den ene kanal, og den dårligere transistor fra køkkenet, til den anden kanal.

Radio Mercurs stereoprogram, var det første program udsendt i stereo, fra en europæisk radiostation.

Berlingske Aftenavis, 31. juli 1962. (tryk for stor)
Der er kun "FM-sus" fra Radio Mercur-frekvensen fra Øresund i knap to uger. Den 13. august 1962, er der igen musik og den kendte fanfare fra Radio Mercur på 88,0 MHz, fra sende-skibet "Lucky Star".
For at omgå den nye lov, annoncerer Radio Mercur, at der bliver sendt fra et udenlandsk selskab, med udenlandsdanskere som værter og teknikere, og reklamer fra multinationale annoncører.



16 bevæbnede politimænd gik ombord, og var med da "Lucky Star" blev trukket ind til Tuborg Havn. (Foto: Ukendt)



Særmelding! Radio Mercur stopper med at sende fra "Cheeta II", som ligger i Storebælt på Elefantgrunden, og dækker Fyn og store dele af Jylland på 89,6 MHz.
Da loven var vedtaget om lukningen, besluttede Radio Mercur derfor, før tid, at lukke ned for udsendelserne den 10. juli 1962.
Skibet sejler derefter på værft i Flensburg for ombygning. (2:00)
Radio Mercurs første "radiohus" på Maltegårdsvej 24 i Gentofte, var lejet og havde tidligere været brugt som argentinsk ambassade. Allerede i foråret var bl.a. Jerry Katz og Preben Ploug blevet ansat og var i fuld gang med at trække kabler og indrette studier og teknik. De første programmer og udsendelser som blev indspillet til arkiv blev lavet her. Den allerførste lyd i der kunne høres i æteren - prøveudsendelsen med Hans Vangkilde, blev udsendt fra "Cheeta Mercur" på Øresund den 12. juli 1958. Radio Mercur hyrede Ib Glindemanns Big Band som husorkester og de kunne alle spillet samlet i husets store spisestue, der var "koncertsalen". Big Bandet ses her på græsset foran villaen med Ib Glindemann yderst til højre. (Huset er i 2009, renoveret til leibhaverboliger)
(Foto: Se og Hør, Gunilla Cairénius)
Radio Mercur bliver til en tv-serie på TV 2 Charlie, og der er premiere den 6. marts 2017. Adam Price er manden bag serien og SUN Production producerer tv-serien, "MERCUR". Alle indendørs scener med radiostudier og kontorer, blev optaget på Kogtved Søfartsskole som kulisse. Sendeskibet "Cheetah", lå i Svendborg havn, og det var en hyret coaster "Caroline S." der var location.
Åbningen den 2. august 1958, kl. 18.00, med rådhusklokker, fanfare og lydklip med hvad der kan høres på Radio Mercur.
På FM-senderen var der udfald, men dette er fra originalbåndet med optagelsen. (klippet) (3:40)
Prøveudsendelse med Hans Vangkilde på 93,12 MHz,
11. juli 1958. (0:50)
"Cheeta Mercur" og sendeantennen i 1958.
Hed oprindeligt "The Flying Englishman" og bygget i 1900. Vægten på det næsten 25 meter lange skib var 107 tons.
Radio Mercurs første sendeskib fra 1958. Men den store stakkede "måtteantenne", som William Petersen havde konsturet, var meget høj vind påvirkelig, så masten knækkede i efteråret 1958. (Fotos: Ib Hansen)
I januar 1959 flyttede Radio Mercur ind i denne tidligere lægebolig på Adolphsvej 61 i Gentofte. >
Her var der produktionen af programmer, sideløbende med produktionen af større shows inde i byen på Radio Mercur City, indtil lukningen i juli 1962.
(Bygningen er nedrevet og der er i dag parkeringspladser).
(Foto: Gentofte-lokalavisen, 1959)
Pausesignal.
(første linie af en gammel sang af B.S. Ingemann/Rudolph Bay) -
"Vift Stolt På Kodans Bølge...") (0:38)
"De Lytter Til Radio Mercur" - Fanfare, 1958.
Komponeret for tre tropeter af Ib Glindemann og spillet af Ib Glindemann selv, Palle Bolvig og Allan Botschinsky.
Indpillet i Gentofte Kino og speaket af Pedro Biker. (0:09)
"De Lytter Til Radio Mercur" - Fanfare, 1962.
Speaket af Pedro Biker, og med DCRs tidligere fanfare. (0:12)
Radio Mercur brugte tre skibe, i de fire år der blev sendt. Først "Cheeta Mercur" der sendte fra Øresund til København. Da der blev påbegyndt udsendelser fra Storebælt til Fyn og Jylland i november 1961, blev "Cheeta Mercur" omdøbt til "Cheeta I", og lagt for anker på Elefantgrunden i Storebælt. Et nyt skib - "Cheeta II", dækkede Sjælland fra Øresund. Efter sammenlægningen med DCR, sendes der fra "Lucky Star" som DCR havde sat i drift, ved dennes start, i september 1961.
Bang & Olufsen, som selv leverede stereo-teknik til produktionen på Radio Mercur, havde på denne FM-skala, "ved en fejl", stavet stationen med K. Det ses på flere af deres store modeller i den periode, hvorimod der på de mindre BEOLIT®-modeller er stavet rigtigt.
En model af "Cheeta l", er udstillet på Ringsted Radiomuseum, der har en mindre permanent montre, med effekter fra radioen. Bjarne D. Nielsen fra museet fortæller, at der blev lavet to modelskibe.
Den ene står han med her, og den anden var ombord på skibet, og stod i senderummet. Det var Eigil Jacobsen der byggede den, der kom med på skibet. Han havde i 1958, fået lov til at tage mål og tegne skibet, imens det fik monteret teknik og antennemast hos Albert Vennikes Skibsværft i Stege. Hans søn - Hans Ole Jacobsen byggede den, der nu er på museet i Ringsted. Han så interesseret med, da faren lavede modellen, og besluttede sig for, at bygge en til sig selv.

Den store sende-antenne, var placeret øverst på masten. Bunden af skibet var fyldt med flere tons store sten, for at masten forblev oprejst, også i hårdt vejr. Motoren var pillet ud af "Cheeta Mercur", så den skulle bugseres til dens sende-position.

TV 2 Charlies tv-serie - "MERCUR", havde premiere i marts 2017, og Ringsted Radiomuseum leverede båndmaskiner, tekniske apparater og andet radiogrej til brug for optagelserne i Svendborg. På museet er der genopbygget en model af "Cheeta Mercur", hvor der er indrettet senderummet, så man som gæst, kan få en ægte oplevelse af Danmarks første reklameradio fra Øresunds bølger.

Kø ved Radio Mercur City i Ravnsborggade den 29. juli 1962, da der bliver solgt ud af radioes diskotek, på over 10.000 enheder.
Det gav en indtægt på 50.000 kr.
Alle plader fik en mærkat med - "Tak fordi De har lyttet". >
Indtægten skulle redde så meget af økonomien som muligt.
(Foto fra Radio Mercur City: Preben Ploug)
Radio Mercur siger tak for de fire år i æteren, og stopper med at sende fra "Lucky Star" den 31. juli 1962.
De sidste 10 minutter indeholder; Journalist Fru. Henny Knauer som har bedt om at låne mikrofonen. To reklamer. Vagn Jensen og Per Wiking fortæller og bringer tidligere klip med udtalelser fra politikere. Radio Mercur siger tak! og derefter FM-sus.
Over 100 ansatte bliver sagt op og lytterne må også sige farvel til programmer, som de aldrig ville kunne høre på Danmarks Radio, og erhvervslivet måtte fremover, nøjes med trykte annoncer, eller reklamer i biografen. (Klippet) (10:23)
Radio Mercur kortet. (tryk for stor)
Bånd til Øresund-senderen, blev sejlet ud fra Skovshoved Havn eller Toldboden, og til Storebælt-senderen fra Reersø Havn.
Radiotekniker Verner Skovgaard Hansen, afvikler bånd på "Cheeta Mercur". Ole Baden (tv) er radiointeresseret, og er på besøg den
27. august 1960. (Fotos: Ole Baden)

(tryk for stor)
Foredrag med studietekniker Preben Ploug
Tekniker på skibene - Ib Hansens egne billeder og lydoptagelser
Preben Ploug (1935-2013), der var studietekniker på Radio Mercur,
afholdte i marts 2006, hans første og eneste foredrag.
Audioklubben - en klub for svagtseende i København, havde inviteret
ham til Valby, for at fortælle om hans liv med Radio Mercur og senere
på teatrene i København.
Bragt med tilladelse af Henrik Olsen, Audioklubben. (2:17:14)
Ib Hansen ved sendepulten på "Cheeta Mercur", 1958. (Foto: Ib Hansen)
Dansk Radio har besøgt Ib Hansen, som var ansat som tekniker på "Cheeta Mercur" og Cheeta ll", fra 1958 til lukningen i 1962.
Han har velvilligt udlånt egen filmede dias billeder og lydoptagelser fra hans arbejde på sendeskibene.

Ib blev ansat i august 1958, en uge efter åbningen, som var den 2. august. Han er uddannet elektroniker, og søgte stillingen efter at have set et opslag i avisen. Et par dage efter at ansøgningen var sendt, ringede William Petersen. Det var ham der havde fremstillet senderen, der var installeret på skibet. Han var cykelsmed i Birkerød, men havde flair med en loddekolbe, da han var radioamatør på hobbybasis. Cykelsmeden spurgte Ib, om han kunne starte dagen efter, og det blev det til næsten fire år på Cheeta-skibene. Udover Ib, var der op til tre andre på skibet, en maskinmester, skipperen og en kok.

Ib Hansen fortæller -

“Jeg fik en aftale med elektronikfirmaet, jeg var ansat i, og gik så til søs. Vi arbejdede en uge af gangen, fra mandag til mandag og havde en uge fri. De weekender vi var på skibet, fik vi tit besøg af gæster der kom sejlende, og vinkede til forbigående skibe - bl.a. linjebåden "LABOE" , der sejlede mellem København og Landskrona var "faste gæstesejlere". Min kone Jonna, kom også på besøg i weekenden, og hun ankom sammen med en ny sending spolebånd og forsyninger, med transportbåden. Vagterne på skibet, i de sidste år, var op til 18 timer lange da Radio Mercur var oppe på det timeantal. Mit job bestod af at holde lysmaskinen og FM-senderen i gang og sørge for at afvikle programmerne med de bånd, en lille fiskekutter fra Skovshoved havn sejlede ud med. Somme tider blev pakken med båndene dog kastet ned fra et fly, hvorefter vi fiskede den op.

I begyndelsen havde vi kun to Philips Major spolebåndoptagere, men den lillebitte motor kunne ikke holde til at køre hele dagen, og så måtte vi reparere om natten. Det største problem var, at båndet på Philips Major mistede hastighed, og så var der ikke andet at gøre, end at skrue lidt op for omdrejningerne på lysmaskinen, så motoren fik et par hertz mere. Samme teknik brugte vi, når afviklingen af udsendelserne skulle passe med et bestemt klokkeslæt.
Senere blev teknikken dog opgraderet. De dårlige Philips Major båndmaskiner blev suppleret med to mere driftsikre LYTEC TR 2 båndmaskiner med Papst-motorer. Det var også et problem, når kokken skulle lave mad. For kogepladerne tog så meget strøm fra lysmaskinen, at teknikeren skulle skrue op for dens omdrejningstal, så båndafspillerne ikke mistede hastighed. Men somme tider glemte kokken at fortælle os, at madlavningen stod for døren, og det kunne høres på musikken. Endnu værre var det, når kokken tog den termostatstyrede ovn i brug, for så steg og faldt hastigheden i takt med termostaten. Det lød ikke godt, erindrer Ib Hansen.

Radio Mercurs senderskibe lå for anker og havde ingen motorkraft, så en bugserbåd måtte bruges, når sendeskibene skulle ind til land for reparationen og da skibene blev flyttet rundt mellem Øresund og Storebælt. Skibet lå for anker på en fast position, og for at sende-antennen i toppen af af den høje mast ikke skulle følge bølgernes rullen i Øresund, var hele bunden af skibet fyldt op med brosten, for at stabilisere. I hårdt vejr kunne det knibe med at holde retningsantennen, en almindelig 4 elm. yagi-antenne rettet mod København, på plads. En dag i dårligt vejr åbnede vi lidt for lugen for at kigge ud for at tjekke antennen og den rigtige retning mod Svanemølleværket, men så blev skibet ramt af en forkert sø. Det fossede ind med vand – som løb ned i udstyret. Der skete en kortslutning, Radio Mercur blev lagt død og lysmaskinen kørte op i omdrejninger. Først næste dag kom vi igen i luften igen – efter at udstyret var blevet tørt. Det gik endnu værre, den dag vandet begyndte at stige op over dørken. Og det hjalp ikke, at Falck kom ud med ekstra pumper. Vi måtte afmontere alt udstyret og i den mørke nat flytte det over på det andet sendeskib, "Cheeta II". "Cheeta I" blev sejlet til Hven og sat på grund, så det ikke sank”.



Samme pult i i højre side af senderummet i 1960 med flere detaljer. (tryk for stor)
LYREC TR 2 spolebåndmaskiner på toppen af pulten. Mellem dem et ur og en højtaler til medhør fra senderen. Philips Major båndmaskiner med LYREC prof-tonehoveder bygget ned i bordet. Den store drejeskive til venstre med sort kant, er til FM-modtagelse, og et hvidt "æggeur", så der blev ringet lidt før et bånd udløb. De små spolebånd på væggen, er forud indspillede spots, der kunne henvise til kommende programmer, teknisk uheld, pausemelodi, og jinglen med Pedro Bikers iørefaldende stemme og Ib Glindemanns trompet fanfare - "De Lytter Til Radio Mercur". (Foto: Ib Hansen)

Ib Hansen betjener her LYREC TR 2 spolebåndmaskinen. De to maskiner der var anbragt stående, var surret fast med et kraftigt elastikbind, for ikke at falde ned, under høj søgang. (Foto: Berlingske Tidende)
Kahytten med køjesenge på "Cheeta Mercur".
Tekniker på Radio Mercur - Jerry Katz' egne billeder
"Cheeta l" fik monteret sendedipoler og der blev installeret sendeudstyr og teknik på Albert Vennikes Skibsværft ved Stege Havn, i "hemmelighed", fra foråret til juni 1958. Den forlod havnen den 10. juli 1958 (Foto: Aage Sørensen)
Ib Hansen, 2016. (Foto: Dansk Radio)
William Petersen - cheftekniker, fortæller om antenner til Radio Mercur
William Petersen, en cykelsmed fra Birkerød, fik jobbet som cheftekniker i 1957, og skulle fremstille en FM-sender til Radio Mercur, "der skulle kunne dække hele Sjælland". Den 200.000. - kr. dyre sender, blev monteret i det gamle lastrum på 12 m2, midtskibs på "Cheeta Mercur". Han lavede også, ikke uden problemer, den sendeantenne, der skulle monteres i toppen af masten. Den skulle kunne række fra skibet og ind over København. William Petersen lavede også de første mixerpulte til studierne på Malthegårdsvej 24. Det var ud fra et tandstangsprincip, med skyderegulatorer på indgangene, noget som han selv havde fundet på. Han var tit ude på skibet og se til udstyret. Her et billede, hvor han ses yderst til højre sammen med andre gæster og besætning.

Over en periode på omkring ½ år i 1961/62, blev spolebånd i perioder, leveret til skibene med Radio Mercurs lejede flyvemaskine, fortæller Jens-Otto Møller, der selv var pilot på mange af flyveturene til skibene. Det var i tilfælde at meget høj søgang, så transportbåden ikke kunne sejle ud, eller ekspres leveringer, at den mulighed blev brugt. Nogle gange skulle det gå rigtig stærkt, så Jens-Otto Møller var flere gange selv ude ved studierne på Adolphsvej, og få overrakt båndene af Preben Ploug eller Jerry Katz. Flyveturen med produktionerne kunne i nogle tilfælde, være både til Øresunds-senderen og derefter Storebælts-senderen på samme tur.
På skibet var der så mulighed med en net, at indfange de flydende runde beholdere med bånd, som ses under maskinen. Ellers blev de kastet ned i vandet lige før rælingen, og så fløj maskinen hen over skibet og smed en snor, der var bundet på beholderen, så den let kunne trækkes til skibet.  
Modellen Piper (OY-AIM), fra DANFLY ses herover, og den lettede fra Skovlunde flyveplads og senere fra den ny anlagte flyveplads i Kalundborg. DANFLY var ejet af greve Chr. Lerche-Lerchenborg.
(Foto til venstre: Ib Hansen, højre: Ukendt)

William Petersen. Cykelsmeden med flair for teknik. Han
var radioamatør som hobby og kunne noget med fingrene. WP byggede Radio Mercurs FM-sender.
Her står han ved "Cheeta ll"s lille elværk. (Foto: BT)
Dansk Radio har digitaliseret næsten 90 dias billeder,
som Ib Hansen har fotograferet på "Cheeta Mercur / l" og "Cheeta ll".
Ikke alle kan bringes, men et udvalg ses herunder.


Radio Mercur som tv-serie på TV 2 Charlie
Her er facaden som skal forestille huset på Malthegårdsvej i Gentofte. Det er den nedlagte Kogtved Søfartsskole ved Svendborg, der har lagt hus til optagelserne til tv-serien "MERCUR". (Fotos: Dansk Radio)
Jerry Katz, 2016. (Foto: Dansk Radio)
Jerry Katz blev ansat på Radio Mercur i foråret 1958, før der blev startet med blive sendt programmer fra Øresund. Han fik jobbet efter en kort ansættelsessamtale med en produktionsansvarlige Benny Knudsen. Han spørge Jerry, om han kan betjene en LYREC. Det kunne han, og jobbet var hans! Jerry Katz var med til opbygge studierne på Maltegårdsvej i Gentofte. Han var tekniker på indspilninger, og havde flair at "lege" med lyde, og var også en af de faste teknikere på reklame indspilninger. Ved flytningen til nye studier og produktion på Adolphsvej, fik han sit eget studie. Han var også med til opbygningen af "Radio Mercur City" i Ravnsborggade, som var Radio Mercurs hovedstudie, til store koncert- og show indspilninger. Jerry Katz arbejdede efterfølgende i Sverige, og opbygger studierne og er ansat som tekniker på Skånes Radio Mercur i Landskrona. I 1961 stopper Jerry Katz på Radio Mercur, og bliver ansat som "tonemester", på den nyåbnede -
DCR - Danmarks Commercielle Radio, som havde bygget et radiohus på Hvidovregade 67 i Hvidovre. Her var han i den periode indtil januar 1962, da Radio Mercur og DCR valgte at blive sammenlagt, under navnet Radio Mercur, hvor han forsatte til lukningen.

Jerry Katz ved mixeren på Adolphsvej i Gentofte. Træerne i haven skimtes gennem vinduet, hvor der i baghaven var indgang til bagsiden af Gentofte Bio. Herfra blev der trukket et kabel over haven mellem biografen og mixeren, så der kunne optages musik og shows fra scenen i Gentofte Bio. (Foto: Jerry Katz)
Jerry Katz "cuer" en LP, under indspilning af et spolebånd på LYREC-maskinen i baggrunden, i et tidligere bryggers med klinker på væggen. (Foto: Jerry Katz)
Jerry Katz' teknikpult med studiet bag ruden. (Foto: Jerry Katz) (tryk for stor)
"Lucky Star" ved indsejlingen til Tuborg Havn. Til venstre anes Svanemølleværket i Københavns Nordhavn. Teknikerne på sendeskibene brugte bygningen som pejlemærke, når sende-antennerne skulle rettes ind imod København. (Foto: Kai Nielsen)
Ved indsejlingen til Tuborg Havn. (Fotos: Kai Nielsen)
"Cheetah" er sendeskibet i tv-serien "MERCUR", og hedder normalt i skibsregistret - "Caroline S." af Svendborg.
Det bemærkes at der er et "h" i enden af "Cheetah", hvor det originale sendeskibs navn blev stavet "Cheeta". Her fortæller producenten af tv-serien til Dansk Radio, at personer og navne ikke - nødvendigvis skal være autentiske, da det ikke er en dokumentar der er produceret, men en fri fortælling ud fra en historie. (Fotos: Dansk Radio)
Radio Mercur udstilling på Ringsted Radiomuseum
Jerry Katz ved døren til hans eget rum på Adolphsvej, -
"Ved rødt lys - benyt telefonen" står der på skiltet under lampen.
Der er også vittig person der har sat et klistermærke på dørkarmen med titlen fra det dansk lystspil "Vi er allesammen tossede".
(Foto: Jerry Katz) (tryk for stor)
Spolebåndmaskinen som der lå to af i pulten, her set fra oven.

Phillips Major, med LYREC professionelle tonehoveder, fik maskinen til at køre mange timer, og den lille drivmotor måtte skiftes ofte
Det som også blev slidt, var drivremmen, som sprang tit.
Hvis der ikke var reservedele ombord, kunne tykke "post-elastikker" bruges i nød.
(Foto: Dansk Radio)

Original vimpel, som sad på taget af bilerne.
Herunder, ses de på en VW "rugbrød", som Preben Ploug kørte spolebånd og andre forsyninger til skibet i, fra Gentofte til Skovshoved Havn.
Preben Ploug sidder inde i "rugbrødet" og hans frue og sønnen Tom, ser på transportbåden "ALBIN" i Skovshoved Havn, der skal sejle spolebånd og en "kasse HOF" ud til "Cheeta Mercur". 27. august 1960. (Foto: Ole Baden)
Preben Plougs legitimationskort, 1959. (Foto: Ole Baden)
En cykelsmed der boede i Birkerød, med værksted i en kælder, havde en stor interesse og hobby som radioamatør og tekniker. Han skulle blive Radio Mercurs "George Gearløs". Hans flair for at lodde og og sætte dimser sammen, havde Peer Jansen hørt noget om. Hans svoger kendte William Petersen, som i 1957, bliver ansat som cheftekniker og skal fremstille, opsætte og servicere FM-senderen, som skal monteres på skibet. WP hed han i daglig tale på radioen, så senderen blev navngivet efter ham med påskriften "Type W.P.- 4". WP lavede også mixerpulte til de første studier, efter et - cykelklokke-tandstangs-model, med skyderegulatorer.
Her fortæller han i 1959, om senderen og om antenner til modtagelse af signalet fra Radio Mercur. (15:41)
Preben Ploug er gæst hos Hans Vangkilde, den sidste sendeaften,
31. juli 1962. (05:20)
Tekniker Tage Røppke, fortæller om at arbejde på skibet til
Hans Vangkilde, 31. juli 1962. (6:14)
De spolebånd Transportbåden havde med, blev transporteret i disse vandtætte sække. >
(Foto: Ib Hansen)
Alle spolebånd kom i æsker, med fakta om indhold, maskinskrevet på siden.




Der var indlagt en seddel med specifikationer til teknikeren på skibet, om tid, dato, vært, og hvem på land, der havde produceret programmet. >
Emajeskilt fra facaden på Adolphsvej 61.
Efter næsten fire år i luften, var Radio Mercur meget populær hos lytterne, og den statsdrevne radio fra Rosenørns Allé, fik hele tiden dårligere lytteropbakning og der var en massiv lytterflugt. Radio Mercur var en "torn i ørene" for dem, der reelt havde eneret på radiospredning i landet - Danmarks Radio.
Noget måtte gøres. Men en international lov, gjorde det ikke muligt, at opbringe skibene, når de sejlede under fremmede landes flag.
Da lytterne til Radio Mercur, fik indsigt i det arbejde, der blev gjort, for at få en lov gennemført til at få lukket piratstationen, blev der dannet en lytterforening. Dens opgave var at indsamle underskrifter - mod en lukning.

Kai Lindberg og K. B. Andersen var hovedmændene bag den nye lov, "Lex Mercur", der havde fået indskrevet nogle punkter, der med ét, gjorde det umuligt fra Radio Mercur, at fortsatte deres forretning efter den 1. august 1962.
Det var fra den dag ulovligt for danske erhvervsvirksomheder at annoncere på radioen, leverer varer, og der måtte ikke arbejdes på skibet og ulovligt at producere udsendelser til radioen på dansk jord.

Hvad kunne der lyttes til fra Radio Mercur? Her er programoversigter fra 1961, hvor sendeskibene fra Øresund og Storebælts sendetider, viser et bredt og populært program-flow gennem dagen. Fra Storebælts-senderen, blev der skiftende hver dag, sendt direkte mod byer, både på Fyn og i Jylland; Odense, Silkeborg, Aarhus etc.
Radio Mercurs allerførste radioreklame var for sodavandsmærket - VALASH. Fabrikanten ville ikke betale, før han kunne se at radioreklamer havde indflydelse på salget af hans sodavand. Som betaling for at få dem afviklet i programmerne, betalte han med varer, og der blev kørt kassevis af VALASH-sodavand ud til studierne på Maltegårdsvej. 
Købmandskæden IRMA, var den første der lagde rede penge i kassen, for IRMAS kaffereklamer.
Den 9. marts 1959 deles Radio Mercur op i et produktions- og et reklameselskab som får navnet - Mercur Reklame A/S, og skal sørge for at sælge reklametid i æteren, bl.a. i et samarbejde med EKKO Reklame. De tre faste studieteknikere på Adolphsvej, havde ikke tid til at producere alle radioreklamerne, så underleverandører som Ole Skov Lydteknik i Gentofte, producerede også mange til Radio Mercur.

Mercur Reklame A/S havde først kontor på Nørre Voldgade 15, senere i en kælder på adressen Rømersgade 9 og fra april 1961, fra det mere mondæne sted - Sortedams Dossering 55, begge i midten af København.
Showet blev også senere sendt på Radio Mercur, så alle fik glæde af fødselsdagen. Lytterne havde måske en af de nye moderne ARENA transistorradioer eller en PHILIPS Portalet Family FM transistorradio at gå rundt med, og i stuen kunne stå en arkitekttegnet ARENA R 1100;  - for den "ta'r Mercur - med et smæld!, og tager Radio Mercur perfekt!, som der står i annoncerne her fra Fyens Radio Lager i Odense, 1961.
BEOLIT® fra Bang & Olufsen. Her ses bl.a. de to Mercur-frekvenser og den nye konkurrent - D.C.R. Danmarks Commercielle Radio.
< Reklamebureauet LYRE A/S, bragte i flere dagblade,
en annonce om Radio Mercur programserien -
"MAD OG MUSIK", 1961.

Preben Ploug i hans teknikrum på Adolphsvej, 1960. (Foto: Ole Baden)
Preben Ploug drejer på mixeren. (Foto: Ole Baden)
Preben Ploug (tv), "klipper" spolebånd, og Pedro Biker er bag rattet i VW "rugbrødet". (Foto: Ole Baden)
Preben Ploug ved afviklingspulten i senderummet på "Cheeta Mercur", 1958. Normalt var han ikke tekniker på skibet, men oplærte nye folk. (Foto: Ole Baden)
Fra senderummet, set fra bagvæggen. Preben Ploug læner sig op af lejderen, som var adgangsvej til dækket. Verner Skovgård Hansen sidder ved pulten. (Foto: Ole Baden)
Niels Heilmann sidder i studiet en lørdag på Adolphsvej og byder velkommen til "Rockprofessoren". (Foto: Ole Baden)
Niels Heilmann med "Rockprofessoren" (klippet). (3:25)
Preben Ploug (th), var fast lydmand for Hans Vangkilde. Her optager han et interview med skuespillerinden - Lise Ringheim.
(Foto: Ukendt)
Ib Hansen fortæller på egen indspilning om tågehornet på "Cheeta Mercur" og en teknisk gennemgang af sende-udstyret på skibet.
29. februar 1960. (2:41)
Ib Hansen laver prøveoptagelse på "Cheeta Mercur" og der er høj bølgegang og meget vindsus i mikrofonen på optagelsen,
3. juli 1959.  (1:13)
Ib Hansen laver prøveudsendelse direkte fra "Cheeta Mercur", så Hans Vangkilde og teknikeren Preben Ploug kan høre, at der kan sendes direkte fra skibets dæk. Det er Hans Vangkilde, der vil ud og sende "Vækkeuret" søndagen efter, men det vides ikke om kvaliteten vil være i orden, 20. juni 1960. (4:10)
Ib Hansen laver i forbindelse med ovenstående, to nye prøveudsendelser, nu båndet fra "Cheeta Mercur", så Hans Vangkilde og Preben Ploug kan høre, at der kan sendes direkte fra skibets dæk. Ib er ved pulten og på dækket, hvor han prøver at stikke en mikrofon ned mod Øresund,
20/21. juni 1960. (12:20)
Politiet konfiskerer det tekniske udstyr på "Lucky Star", da det bliver fortøjret i Tuborg Havn. (Foto: Ukendt)

Set fra venstre:
Arne Paaby ansat som programleder.
Ib Fogh der handlede med sølv, var ligesom Peer, én af cheferne for den nye radiostationen.
Her på billedet fra juni 1958, løftede de sløret for deres planer til pressen, her foran det første "radiohus" på Maltegårdsvej 24 i Gentofte. Det var en tidligere ambassadebygning som var lejet.
Peer Jansen var manden med ideen til Radio Mercur, en ide han allerede fik i 1955.
Børge Agerskov er uddannet advokat og havde styr på papirerne - i forhold til selskabet Radio Mercur A/S.
Benny Knudsen (ikke på billedet), men er også en væsentligt person i kredsen, da han er ansat som produktionschef.
Kontakt Mercur Reklame, for reklamer i radioen. (0:10)
Åbn foredraget i en ny fane
Åbn interviewet i en ny fane
"Cheeta ll".
Hed oprindeligt: "Mosken" og byggeåret var 1924.
Vægten på skibet var 450 tons, som var fordelt på de 45 meter. (Foto: Ib Hansen)
"Lucky Star".
Skibet hed oprindeligt: "Nijmah Al Hazz", som er arabisk og betyder: Heldige stjerne = Lucky Star. Det var fra 1927, vejede 240 tons, og var 22 meter langt. (Foto: Ib Hansen)
Originalt spolebånd som blev leveret og udsendt fra "Lucky Star".
Der var i æsken vedlagt et kort til teknikeren med info om dato, tid på udsendelsestidspunkt og produktionsansvarlig,
Her er det Pedro Biker med "Teenage-timen", bånd B, der skulle sendes lørdag den 21. juli 1962 kl. 14.00 til kl. 14.30. (3:30)
Mad & Musik med husholderske Ragmi Mygind, 1961. (klippet) (3:09)
Kom til Radio Mercurs 2-års fødselsdagsshow i K.B.-Hallen,
29. juli 1961. (02:01)
B&O - Stereotimen, intro, 1961. (00:57)
"Navnet Merkur stammer fra den romerske mytologi, hvor Merkur var guden for hurtighed, handel og kommunikation."

Gyldendals Fremmedordbog.
For at kunne ligge i "fred" for de offentlige danske myndigheder, fik Radio Mercur de kommende skibe der skulle bruges omkring dansk farvand, indregistreret under bekvemmelighedsflag, tilhørende Panama i Mellemamerika. Internationale konventioner forskriver, at skibet flag, afgør, hvor det juridisk hører hjemme, og skal følge dette lands love. Her svajer flaget fra "Cheeta Mercur", det første sendeskib. (Foto: Ib Hansen)
PIRATER I ÆTEREN - om Radio Mercur og Danmarks Commercielle Radio.
Dansk Reklameradio fra Øresund 1958-62
Skrevet af Henrik Nørgaard.
Udgivet af Danmarks Grafiske Museum/Dansk Pressemuseum, 2003.
ISBN 87-7838-809-0

I kommission hos Syddansk Universitetsforlag.
Analyse instituttet Gallup, måler lyttertallet for Radio Mercur flere gange.
I 1959 er der 400.000 der lytter med. (00:36)
Der blev udgivet flere vinylplader med populære Radio Mercur produktioner og reklameshows. Her; to af dem -
Peter Kitter Show med GULF som sponsor og Victor Borge i en FONA udsendelse.
Radio Mercur - i luften igen
Radio Mercur - Thisted med Paul Anthony, september 1974. (10:22)
Erik Haaest rejser hjem til Danmark med det tekniske udstyr og plader fra Spanien, og søger sammen med den lokale minkavler og ejendomsmægler Johan Pedersen, sendetilladelse i Ulfborg-Vemb. Erik Haaest fik titlen som radiochef for Radio Vest i Ulfborg. Den 10. maj 1987 åbner - Radio Mercur - Danmarks Turistradio (DT) på 89,4 MHz, fra en sender i Ulfborg. Senere også fra en sender på 106,8 MHz fra havnen i Ringkøbing, på en sendetilladelse fra Vestjyllands Turistradio. I de følgende år søger Erik Haaest også sendetilladelser i oplandet under f.eks. navnet Radio Aktiv som sendetilladelse indehaver og navne som "Radio Mercur - Danmarks Turistradio, Radio Mercur - Holstebro og Radio Mercur - Ulfborg", optræder på ansøgningerne fra ham. Fra oktober sendes under det forkortede navn - Radio M. Radio Mercur - DT, sender i alt løbende på fire sendetilladelser, og når der blev lukket af lokalradionævnet på en tilladelse, benyttede man sig af den næste i stakken.
Der verserer også en retssag mellem Erik Haaest og John Steenberg i april 1987. For allerede der, er der musik fra en storkøbenhavnsk radiostation, før Erik Haaest starter fra Ringkøbing. John Steenberg er i luften fra Klampenborg på 95,5 MHz, med Radio Mercur. Erik Haaest er utilfreds med, at John Steenberg bruger navnet, som han købte tilbage i 1965 af Peer Jansen. Han for nedlagt fogedforbud, ved at indbetale den garanti på 300.000.- kr., som fogedretten stiller som betingelse for et fogedforbud, mod at radioen bruger navnet. John Steenberg ændrer hurtigt i stationsnavnet, og fortsætter med at sende under navnet "Mercur", som der ikke er rettigheder på, da fogedforbuddet er på navnet "Radio Mercur". Erik Haaest bruger også i den periode 100.000.- kr. på advokatomkostninger.

Radio Mercurs Venner er radioens støtteforening. Medlemmerne kan deltage i lodtrækninger om præmier fra det lokale erhvervsliv.

Én måned efter sendestart, er der allerede oprør i det lokale lokalradionævn. Erik Haaest kalder Radio Mercur - DT for - "Danmarks første reklameradio". Det var med spots for forretninger og erhvervsvirksomheder. Erik Haaest laver det om til at hedde "medlemsnyt". Der sendes spots på tysk og dansk i to timer om dagen. Radio Mercur bliver pga. af disse forhold lukket fire gange, alle med fire ugers opsættende virkning. Radio Mercur - DT lægger også sag an imod Kulturminister H. P. Clausen (1929 - 1998), fordi radioen mener at de gerne må sende reklamer, og der ikke er lovhjemmel for at forbyde dette.

Erik Haaest kalder Radio Ringkøbings medarbejdere for "radiobøller" og deres "gangster angreb" på Radio Mercur - DT, fordi de kappede APL-ledningen mellem senderen og Radio Mercur - DT, så der ikke kunne sendes. Det var fejlvurderinger og kommunikationsproblemer mellem det lokale radionævn og Radio Ringkøbing, der gjorde dette. Det forlyder dog også, at Radio Mercur - DT ikke opførte sig efter reglerne. Op til at Radio Ringkøbing skulle sende, udsendte Radio Mercur - DT, op til 20 minutters "hyletone" på frekvenserne, der jagede lytterne væk!
Radio Mercur, Klampenborg

John Steenberg som var ansat på den gamle Radio Mercur fra Øresund, åbner fra Klampenborg - Radio Mercur, med en sendetilladelse på 95,5 MHz, fra den 5. april 1987. Radio Mercur sender fra en herskabsvilla i Klampenborg, med galopbanen som nabo. Men radioen når kun at sende i to dage, da der må holdes en uønsket sendepause. Ejeren af rettighederne til navnet Radio Mercur, journalisten Erik Haaest, har fået nedlagt fogedforbud i Gentofte Fogedret mod, at der sendes under navnet "Radio Mercur". John Steenberg og hans bagland ændrer hurtig navnet til kun at være "Mercur", som der ikke er rettigheder på, og musikken fortsætter på frekvensen.
John Steenberg foran Radio Mercurs domicil på Klamenborgvej 50, april 1987.
(Foto: WEEK END)
Badge,
(ses på hans trøje på billedet herover).

Op til åbningen af den "nye" Radio Mercur, blev der bragt annoncer i de dagblade, der udkom i København.
(tryk for stor)
"Vi vil forsøge at få ånden i den gamle Radio Mercur til at genopstå, og vi henvender os til de samme mennesker, som dengang lyttede til piratstationen fra Øresund", udtalte John Steenberg i et interview i bladet - WEEK END, april 1987.

Mercur bliver igen til Radio Mercur, da en senere retssag, anlagt af Erik Haaest om brug af navnet, falder ud til John Steenbergs fordel. Det viser sig, at Peer Jansen tilbage i 1960'erne, ikke har beskyttet navnet.

Radio Mercur flytter fra Klampenborg og sender til radioens lukning i 1994, fra studier på Sylows Allé 1 på Frederiksberg.
Radio Mercur Gold, Kolding

Radio Mercur Gold sendte fra 1998, via en sender på 106,5 MHz fra Skamlingsbanken, og var en del af Radio Skala i Kolding.

"Du Lytter Til Radio Mercur", jingler, 1999. (0:29)
Studiet hvor udsendelserne indspilles og sendeplanen. Kulisse på søfartsskolen fra serien "MERCUR". (tryk for stor)
"Stå aldrig til søs!. Lad de andre stå! I får stribevis af kors og bånd og stjerner på!".

Fra "Pinafore"
MERCUR NATRADIO var natradioen fra Mercur, med egen sendetilladelse. Der var syv radiostationer der skulle dele sendetiden på 95,5 MHz, hvoraf Mercur sendte fra morgen til aften, og MERCUR NATRADIO fra midnat til kl. 02.00. Natradioen sender kun i en kort periode fra 1987 til 1988.
(Foto: TV 2 Charlie)
1958 - 1962
Afsnit:

1958 - 1962
Brochurer, foldere, kuverter og løs ark
Programmer
Radioreklamer
Radio Mercur sender til Sverige
Foredrag med studietekniker Preben Ploug
Ole Baden besøger "Cheeta Mercur"
William Petersen - cheftekniker, fortæller om antenner til Radio Mercur
Tekniker på skibene - Ib Hansens egne billeder og lydoptagelser
Tekniker på Radio Mercur - Jerry Katz' egne billeder
Medarbejdere på Radio Mercur
Poul Foged holder foredrag om Radio Mercur til Zeezenders 20 i Holland, 1978
Tysk radioindslag fra Norddeutcher Rundfunk om Radio Mercur, 1959
Radio Mercur udstilling på Ringsted Radiomuseum
Radio Mercur - i luften igen
Radio Mercur som tv-serie på TV 2 Charlie
Radio Mercur på YouTube
Bøger omhandlende Radio Mercur
Tak til:

Ib Hansen
Jerry Katz
Ib Glindemann
Kasper Krüger
Poul Foged
Ole Baden
Henrik Olsen
Henrik Nørgaard
Keld Bøg
Henning Møller
Jens-Otto Møller
Radio Mercur sender til Sverige
Radioudsendelserne til udenlandsdanskerne bliver relanceret i 1982, nu fra fastlandet, da Erik Haaest er bosat ved Costa Del Sol ved Malaga. På en lokalradio lejes sendetid, og alle hverdage kl. 13, på 87,6 MHz, kan der lyttes til
Radio Mercur - Den danske radio i Spanien, i seks timer dagligt. Udsendelserne standser i 1984.

Efter den nye konkurrence fra DCR, beslutter Radio Mercur i november 1961, at den vil være landsdækkende. Det gøres ved at starte endnu et sendeskib. Det bliver lagt på Elefantgrunden, nordvest for Reersø i Storebælt. "Cheeta Mercur" bliver flyttet til Storebælt og skal sende på 89,6 MHz, og et et nyt skib "Cheeta ll", bliver lagt for anker i Øresund og sender på 88 MHz.
Der er nu dobbelt kapacitet fra Radio Mercur med en øst og vest-sender. Storebælts-senderen udsender samme program i løbet af dagen som øst-senderen, dog er det muligt med retningsantenner, at lave målrettede programmer med lokalreklamer til f.eks. Odense, Svendborg, Aarhus etc. Men FM-radioer er ikke nær så udbredt i provinsen, da mange endnu lytter til Danmarks Radio på AM. Så det bliver aldrig en rigtig god forretning for Radio Mercur. Senere bliver de to skibe byttet rundt, da "Cheeta Mercur" ikke er så god i søen på Storebælt. Den sender helt frem til den 9. juli 1962, da Radio Mercur vælger at nedlægge den før tid, iflg. den kommende lov-vedtagende totallukning den 31. juli 1962.

Poul Foged holder foredrag om Radio Mercur til Zeezenders 20 i Holland, 1978
Det første internationale Radio Days arrangement, foregik i Leeuwenhorst Congresscentre in Noordwijkerhout i Holland, fra den 29. til 31. juli 1978. "Zeezenders 20", 1958 - 1978, var titlen i anledning af 20-året for åbningen af Europas første offshore piratradio -
Radio Mercur på Øresund.

Fra Danmark var Poul "Dane" Foged gæstetaler. Navnet "Dane" blev brugt når han var radio DJ i 1970'erne. Allerede i 1974, havde Poul Foged sendt piratradio til Thisted by under navnet - Radio Mercur Thisted. Poul "Dane" høres fra 1975 på ABC Europe fra Holland og i 1978, er han en kendt stemme under navnet Poul Anthony fra Radio Viking, der sendte fra Rødkærsbro i Midtjylland. Radio Scandinavia fra Malmø i Sverige var han og involveret i.

På Zeezenders 20, havde Poul Foged et indlæg om en af de radioer, som han tidligere havde været vært på WMR - World Music Radio, og et længere foredrag med en gennemgang af danske Radio Mercurs historie.
Det er på engelsk. Hør det herunder.
Poul "Dane" Foged. (Foto: DX-Fokus)
"Radio Mercur history", Poul "Dane" Foged, 29. juli 1978. (29:41)
Poul Foged var senere med fra starten af de "lovlige" lokalradioer, som kom i luften fra 1983. Her var han med til at starte et af de mest kendte og meget populære middagsprogrammer "Serviceredaktionen" på Radio Aarhus, og kom i 1985 til Radio Viborg, hvor han senere blev programchef. I dag er Poul Foged programchef og vært på Radio Alfa i Randers.
Åbn foredraget i en ny fane
Tysk radioindslag fra Norddeutcher Rundfunk om Radio Mercur, 1959

I slutningen af 1958, udfyldte Radio Mercur ikke hele sendefladen. En svensk avis besøger den nye radio i Gentofte hvor Ib Gogh også er til stede. Sammen med journalisten er der en fotograf - Nils-Eric Svensson. Han spørger Ib Fogh om han ikke må leje senderen i de timer der ikke sendes, og det syntes Ib Fogh er en rigtig god ide, økonomisk for Radio Mercur.
På et drejehåndtag i senderummet, som cheftekniker William Petersen havde lavet, kunne antennen drejes mod Sverige, og sende til Skåne på 89,55 MHz.  Radioen som er styret af Nils-Eric Svensson, lejede sig ind på senderen under navnet - Skånes Radio Mercur og sendte på hverdage fra kl. 11 til kl. 14 og i weekenden fra kl. 12 til kl. 15. Iflg. aftalen med "Internationale Mercur Radio Anstalt", som stod bag Radio Mercur, forpligtede Skånes Radio Mercur sig til at leje mindst tre timers sendetid i døgnet. Båndende blev indspillet i deres egne studier i Landskrona, (senere Malmö), og sejlet ud til "Cheeta Mercur" fra en svensk havn. Skånes Radio Mercur køber i februar 1962 "Cheeta l" af Radio Mercur, og skifter umiddelbart efter i marts, navn til - Radio Syd, under ledelse af "piratdrottningen" - Brit Wadner.
Den nordtyske radio fra Hamburg, Norddeutcher Rundfunk kunne høres i Danmark på AM.
Her er en optagelse fra en AM-modtagelse i Aarhus i 1959. Indslaget på tysk, omhandler Radio Mercur på Øresund.
Piratstationen, som var den første i Europa, vakte stor opmærksomhed i nabolandene.
Radio Mercur, Werbesendung und Musik in Dãnemark, 1959. (03:40)
Preben Ploug, 2012. (Foto: Ole Baden)
"Cheeta l" ("Lille Cheeta") (tidligere "Cheeta Mercur").
Her med den mindre 4 elm. yagi-antenne i masten, som erstattede den store stakkede "måtteantenne". (Foto: Ib Hansen)
WP interviewes af Skånes Radio Mercur og fortæller om senderen og frekvensskift. (02:24)
Bøger omhandlende Radio Mercur
Radio Mercur på YouTube
(Foto: Ib Hansen)
Papskilt som A/S Nordisk Antenne Fabrik sendte ud til radioforhandlerne i København, så de kunne rådgive om den helt rigtige FM-antenne til Radio Mercur.
Den originale Radio Mercur "kompasrose" fra "Cheeta ll" med byerne indtegnet, som der skulle sendes kraftigere til, med lokale reklameblokke.
(Udlånt af Ib Hansen)
Det store metal drejehjul med kæden til tandhjulet, der ses bag lejderen til lugen, var til at dreje sendeantennen med. Ved at se på kompasrosen med bynavnene, kunne antennen i toppen af masten, drejes mod ønsket retning. Det var også en WP opfindelse. (Foto: Ib Hansen)
Radio Mercur henvender sig til købmænd i København, februar 1959.
Benyt vores sender som reklame-medium er budskabet. (Udlånt af Ib Hansen)
Type W.P. - 4, fik senderen som betegnelse, og blev monteret i det gamle lastrum på "Cheeta Mercur". Til højre kommer William Petersen med en transportbåd, tilbage fra en inspektion på skibet, oktober 1959. (Fotos: Ib Hansen)
William Petersen giver selv på dette ark, tips til hjemmebyggede Radio Mercur-antenner.
Men den kunne også købes hos Radio Mercur færdiglavet for 12 kr. De blev produceret på Malthegårdsvej af radiomedarbejderne; selv Ib Glindemanns Big Band monterede dipoler og ledning, når der var pauser i indspilningerne.

Hans Vangkilde i badebukser og Preben Ploug læser manus. Preben Ploug har bestemt at Hans Vangkilde skal springe i Øresund, og det skal sendes direkte.
(Foto: Ib Hansen)
Generalrepræsentant - Ib Foghs originale visitkort, med en nytårhilsen fra ham og hans hustru, til besætningen på "Cheeta Mercur". (tryk for stor)
(Udlånt af Ib Hansen)
Brochurer, foldere, kuverter og løs ark
Radio Mercur Facts.
Radio Mercur Produktionsnøgle.
Fødselsdags-programmet. (tryk for stor)
Brev fra "holdet" på land til Ib Hansen, der skulle afvikle den første direkte udsendelse. Det er om den mikrofon, der skal bruge den pågældende søndag.
(tryk for stor)
Intern note fra sekretæren Ulla, med en hilsen fra WP til Ib Hansen, der havde teknik-vagten på "Cheeta Mercur"-
"Drej antennen direkte mod Svanemølleværket".
William Petersen har målt feltstyrken hjemme på Rørmosevej i Birkerød og konstateret, at der var for dårligt signal mod centrum af København.


Antennemast. (tryk for stor)
"Cheeta Mercur" var fyldt med flere hundrede tons brosten, for at skibet ikke skulle krænge for kraftigt i blæsevejr. Men det kunne ikke undgås, at skibet dreje rundt om fortøjningen. Her under, ses en af de store tønder der var fyldt med beton, og tværpinde, der kunne få godt fat i bunden af Øresund, og holde skibet på positionen.
Sendeantennen i mastetoppen på "Lucky Star", som blev forsynet af den kraftige 20 kW Siemens-sender. Det var samme sender model, som Danmarks Radio Program 2 brugte fra Gladsaxe. Antennen, var af typen "turn style" og sendte mere stabilt, også selvom skibet "rullede" i søen.
(Foto: Erik Lindhardt)
I flere år havde Radio Mercur flere tusinde mennesker inde i Tivolis Koncertsal og K.B-Hallen i København, når de holdt deres "fødselsdagsshow", der startede til midnat. Det blev også optaget og sendt efterfølgende på Radio Mercur.
Opsigelsen som blev sendt ud til alle de 110 fastansatte medarbejderne, der var hos Radio Mercur den 7. juli 1962.
(Den her fik Ib Hansen)
Her er Radio Mercur, folder.
Intern seddel fra teknikeren på land, til Ib. (Udlånt af Ib Hansen)
Hyreafregning, juli 1962.
Ugelønnen var 300,- kr. (omregnet til 2017 kr. = 3.700. -)
Derudover var der også i december et julegratiale på 150.- kr., og der blev løbende udbetalt penge for overarbejde.

Der var ikke udgifter til mad på skibet, da kokken ombord havde et beløb, der kunne bruges per uge til madindkøb og diverse.

(tryk for stor)
Besætningen på tre til fire mand - tekniker, maskinmester (i perioder), kok og skipper, boede u/b på skibet i den uge der vagt, fra mandag til mandag. Var vejret dårligt, og der ikke var mulighed for at komme hjem med leveringsbåden, måtte der ventes til næste dag.
I juni 1961 åbner Radio Mercur City i Ravnsborggade 3 i København. Der har tidligere været "Det Ny Teater", og faciliteterne er perfekte til kommercielle produktioner, optagelser af shows, musikprogrammer etc. Der bliver opbygget flere mindre studier under navnet - Scalastudiet, til aflastning af studierne på Adolphsvej i Gentofte.
(Foto: Henning Møller)

Eneste livline mellem skibet og land, er en offentlige kystradio på VHF. Her blev der ringet med meddelser og nyheder og personlige samtaler til besætningen. Men den 29. september 1961, lukker Post- og Telegrafvæsenet til "Cheeta ll" for al radiotelefoni mellem skibet og kyststationerne, undtaget for nødopkald på VHF kanal 16. Den officielle begrundelse er; "at radiotelefonstationen ombord på skibet ikke opfylder det internationale radioregelelement for at blive betragte som en skibsstation".
Opkaldet på VHF til "Cheeta ll" fra Lyngby Radio med meddelsen om lukningen, 29. september 1961. (1:23)
Kvittering fra Lyngby Radio, vedr. forbrug af radiotrafik
den 20. juni 1961 til "Cheeta ll".

DCR - Danmarks Commercielle Radio,
åbner den 15. september 1961 på 94 MHz, fra sendeskibet "Lucky Star", som ligger forankret ikke langt fra Radio Mercurs sendeskib.
Robåden på "Cheeta ll" blev brugt som transportmiddel, når besætningen skulle besøge hinanden. Tidligere medarbejdere fra Radio Mercur havde skiftet arbejdsplads, og startet på DCR, som ville lave mere proffessionel piratradio, og have en bedre dækning til hele Sjælland med en 20 kW kraftig Siemens FM-sender i stereo. Under gunstige forhold, kunne DCR høres på Fyn og den østlige del af Jylland.

Preben Uglebjerg kunne desværre ikke være
konferencier, så på bagsiden af programmet, overleverer han jobbet via en reklame for Westminster Møbler - til en anden Preben,
nemlig kollegaen Preben Kaas.
Der var flotte præmier i løbet af aftenen, på udtrukne numre fra programmets bagside, her no. 572. (tryk for stor)

Til fejringen af 2-års fødselsdagen i 1960, havde Radio Mercur flyttet arrangementet til K.B. Hallen, der kunne rumme mange flere publikummer, end til sidste års fødselsdag, der blev afholdt i Tivolis Koncertsal.
4.000 mennesker festede fra midnat til den lyse morgen.
Avisen skrev "Den nygifte Otto Brandenburg var så populær, at da alle klappede og trampede i gulvet, kunne han ikke høres fra højtalerne"
"ALBIN" i Skovshoved Havn, var transportbåden, der mest blev benyttet til og fra "Cheeta"-skibene. (Foto: Ib Hansen)
"Cheeta ll" agter med styrehus, teknik, og øverst studiet hvor studentermedhjælpere, bl.a. Asger Aamund, læste nyheder fra "Aktuelt". Transportbåden og en jolle er på besøg (tv). Skibet set fra den ene mast (th). (Fotos: Ib Hansen)
(tryk for stor)
Studiet på Klampenborgvej 50 med John Steenberg (tv),
1988. (Foto: Stig Hartvig Nielsen)
Facts om
Radio Mercur, 1988.
Stationsoplysninger om
Radio Mercur, 1989.
(tryk for stor)
Bagrudestreamer.
"Den gamle tonemester" - nytårshilsen til medarbejderne fra ledelsen, 1961. (Udlånt af Ib Hansen)
SAM Production producerede i 2016 tv-serien "MERCUR" til TV 2 Charlie, som er kanalens første serie, og blev sendt fra marts 2017. 'MERCUR' produceres med støtte fra DFIs Public Service Puljen, FilmFyn og svensk TV4.

Flemming spilles af Andreas Jessen, Anne-Marie af Neel Rønholt og Jan af Jon Lange. Herudover medvirker en lang række store og prisvindende danske skuespillere som Stephania Potalivo, Charlotte Fich, Peter Gantzler, Jesper Lohmann, Henrik Birch, Rasmus Botoft, Susanne Storm, Steen Stig Lommer og Ken Vedsegaard.

SAM Productions, har Søren Sveistrup, Adam Price og Meta Louise Foldager Sørensen i spidsen. Søren Frellesen er seriens hovedforfatter, og Charlotte Sachs Bostrup er instruktør, mens Stine Meldgaard og Sven Clausen er producere.
Mixer og "ON AIR". Kulisse på søfartsskolen fra serien "MERCUR". (tryk for stor)
Avisannonce fra februar 1961. Et nyt skib "Cheeeta ll" med to FM-sendere bliver taget i brug. (Udlånt af Ib Hansen)
1959
1960
1961
1962
(Udlånt af Ib Hansen)
Ib Hansen sejler i jollen mellem de to radio-skibe. (Foto: Ib Hansen)
Se mere om Ringsted Radiomuseum og åbningstider her.
Preben Ploug fisker fra "Cheeta Mercur" sammen med hans søn Tom, august 1960. (Foto: Ole Baden)
Ole Baden besøger "Cheeta Mercur"
Radioamatøren Ole Baden, har sendt denne beretning og billeder, om sine oplevelser med Radio Mercur under sin soldatertid i København:

"For den fattige, unge fyr, var køb af udstyr i 1950'erne udelukket. Man måtte lave alting selv. Altså, først en FM-modtager, som kunne bygges af et samlesæt fra Torotor. Dernæst en båndoptager, som med motorer fra udtjente grammofoner kunne efterligne de apparater, som B&O fremstillede. Heldigt at have en ven, som var mekaniker. Tonehovedet var fra en "Beocord", der havde været tabt fra et skib, og fisket op fra havets bund. Det var gratis!
Med dette primitive udstyr kunne jeg, efter at have været indkaldt som soldat, kasseret, og parkeret på Artilleriskydeskolens Laboratorium på Amager (i en bygning, nu overtaget af Seruminstituttet), fortsætte med at "lege" med min båndoptager og radio. Det var i 1959. Stedet var ideelt til at lytte på FM. Ingen støjkilder, og kasernen stod næsten tom i weekenderne. I min soldatertid på Artillerivej, som varede i 14 måneder, hørte og optog jeg ofte Radio Mercur.

Jeg fik en ubændig trang til at "se giraffen", og cyklede derfor en dag ud til Adolphsvej i Gentofte og gik ind i receptionen. Var så heldig at rende ind i Preben Ploug, som straks viste mig rundt i hele huset. Han var på arbejde, men gav mig alligevel mulighed for at hilse på Pedro Biker og Niels Heilmann og Jerry Katz, og se dem alle i fuldt sving i de små rum på første sal.
Jeg husker specielt studieindretningen under de trange forhold, og at der løb et stort bundt kabler ud fra et af vinduerne, over nogle trætoppe og gennem gården over til Gentofte Bio.

Senere inviterede Preben mig med på en tur ud til senderskibet "Cheeta Mercur". Vi mødtes på Skovshoved havn ved kutteren, som hver dag sejlede båndene med udsendelser ud til skibet. Det skulle, foruden en stor sæk med bånd, også lastes med et par kasser øl mm. Vejret var strålende flot, og søen var rolig. Prebens kone og sønnen Tom var også med på turen.
Vi blev hjulpet ombord på "Cheeta Mercur", hvor kutterkaptajnen, Preben og Tom straks kastede sig over fiskeri fra dækket, mens et par af den flinke besætning viste mig rundt på skibet. Ned ad en lodret lejder til et rum med en pult, hvor der var indbygget to Philips båndmaskiner, som ikke blev brugt. To nye Lyrec maskiner var, med kraftige remme, bundet til en hylde ovenfor. Det var dem, der skiftevis spillede. Foran dem var der et stort ur med sekundviser. Her, foran pulten, sad den vagthavende programchef. Al samtale hernede var akkompagneret af lyden fra dieselmotoren, som nødvendigvis måtte arbejde konstant med at trække el-generatoren. På væggen hang flere små båndspoler, indeholdende diverse beskeder som kunne udsendes, hvis der var problemer med den regulære programafvikling. Efter et par timer på skibet tog vi en rørende afsked med personalet, og sejlede hjemad.

Mange tak for den dejlige oplevelse!"

Ole Baden

Verner Skovgaard Hansen er klar med næste spolebånd, lørdag den 27. august 1960, som der står på "riv af" kalenderen på væggen, over sendepulten i lastrummet på "Cheeta Mercur". (Foto: Ole Baden)
"Cheeta Mercur" for anker i Øresund.
(Foto: Ole Baden)
Verner Skovgaard Hansen gør næste spolebånd klar. Den lodrette lejder til venstre på begge ovenstående billeder, er til dækket. (Fotos: Ole Baden)
Efter flere forhandlinger, blev de to piratstationer lagt sammen fra den 29. januar 1962. Det var reklameindtægterne der gjorde, at de to radioer valgte at bruge kræfterne på en radiosender. Derudover havde ledelsen fra de to radioer også en idé om, at hvis Folketinget ville lovliggøre en privat reklamefinansieret radio, ville det nok kun blive til én radiostation. Navnet Radio Mercur bliver navnet, da navnet efter tre år i æteren, har slået sig fast i lytternes bevidsthed. Men sendeskibet bliver "Lucky Star" med den gode kraftige FM-sender på 20 kW i stereo. Der udover bibeholdes Pedro Bikers stemme på kendingsmelodien, dog er det med DCRs fanfare, der også ligesom den gamle fra Radio Mercur, er komponeret af Ib Glindemann.
A/S Mercur Reklame der står for driften bliver først dannet to måneder senere, den 29. marts 1962.

Radio Mercur sælger ud af overskydende udstyr, efter fusionen.
Avisannonce, 1962. (tryk for stor)
Navnet Radio Mercur bruges efterfølgende flere gange på stationer i Thisted, Rødovre, på Mallorca, i Spanien og senere i Klampenborg og Ringkøbing.

På 89,7 MHz, en aften i december 1962 kl. 19.00, kunne Radio Mercurs fanfare igen høres på FM-båndet. En stemme sagde -
"Nu kommer fjernsynets Aktuelt. Skal vi så ikke hellere stille ind på Radio Mercur og få noget god musik!", og så kom der popmusik. Men det var ikke den nyligt lukkede Radio Mercur, der var genopstået. "Skæmtsomme radioamatører morede sig med at sende illegalt, og sende noget andet end de sædvanlige tekniske data, som det ellers kun er tilladt for radioamatører" skrev Ekstra Bladet.

En sender der kalder sig Radio Mercur på 89,9 MHz, sender den 24. februar 1963, hele dagen fra kl. 10 til kl. 20, teknisk perfekt rent sendermæssigt. "Admiralens Vise" med Jørgen Reenberg spilles tre gange i løbet af dagen, med tanker rettet mod Radio Mercur fra Øresund, som afsluttede med denne sang fra "Pinafore", da de måtte lukke 31. juli 1962. Der blev også spillet mage tyske plader, og en ny vise med titel "Jeg er et genfærd, jeg hedder Mercur". Der var ingen reklamer på senderen i de 10 timer, der blev sendt. Kl. 20 lød en stemme- "Mine damer og herrer. Det er søndag, klokken er over otte, mindst 30 sekunder. Vi håber, De har haft en dejlig dag og nydt musikken, her ved Mercur. Drøm behageligt. Vi kommer igen i morgen!". Berlingske Tidende skrev i avisen den dag, at der sidste år (1962), havde været en illegal radio der kaldte sig - Radio Mercur og sendte fra land, og det viste sig at være en stor dreng, der morede sig med at gøre grin med borgermusikken.

5. maj 1965, høres der igen en Radio Mercur, om natten. Det sendes med jævne mellemrum ind over København på forskellige frekvenser fra en piratradio, der når at slukke får Post- og Telegrafvæsenet kan nå at pejle den. Danmarks Radio modtager ofte klager fra lyttere, der bliver forstyrret af skrat og knas, når de lytter til radioudsendelserne fra Rosenørns Allé.

Navnet, logoet og trompet-fanfaren er fra 1965 ejet af journalisten og forfatteren Erik Haaest (1935-2012), da han køber rettighederne af Peer Jansen, der var "opfinderen" af den nu nedlagte piratradio fra Øresund. Erik Haaest bruger selv begge dele, da han åbner op for udsendelser med danske nyheder på Mallorca i marts 1969. Han lejer sendetid på Radio Popular Mallorca, kl. 18.30 til kl. 19.00 under navnet - Radio Mercur - Den danske radio på Mallorca.  Det danske program lukker igen i 1970.


Radio Mercur, Thisted

I Thisted, er der februar til oktober 1974, en piratradio, der i weekenden sender under navnet Radio Mercur - Thisted.
Poul Foged er manden bag navnet DJ-navnet Paul Anthony, og han sender som hyldest til den gamle Radio Mercur. Der var mange forskellige indslag i sendetiden, og lytterne, kunne via en postboks adresse i Viborg, få lytterønsker opfyldt.
(Læs mere om den på siden Piratradio)
MERCUR - Trailer, TV 2 Charlie, 2017. (0:42)
Piratsenderen i Øresund. Danskernes historie. (5:54)
DCR - Radio Mercur. (3:11)
Radio Mercur konkurrence, Leif Jedig fortæller. Produceret af Hans-Michael Lind. (8:07)
Materiale
Dette er ikke den komplette historie om Radio Mercur, men et forsøg på, med historier, billeder, lyd og scrap, at lave en radiorejse med hidtil ikke før vist materiale.
Siden vil løbende blive opdateret med nyt materiale, da Dansk Radio har haft mulighed for at gennemgå flere hundrede avisudklip, spolebånd og billeder fra Radio Mercur, som nu er digitalt arkiveret.
Opdateret 17. april 2017
Skånes Radio Mercur, jingler. (00:18)
Albert Hansen, skipper
Aksel Nielsen, snedker
Anders Dahlerup, programmedarbejder
Arne Paaby, leder, salgsafdelingen
Asger Aamund, nyhedsoplæser på skibet (studentermedhjælper)

Bent From, tekstforfatter
Benny Knudsen, produktionschef, drivkraft i etableringen
Birger Svan, tekniker i studiet
Birgit David, programmedarbejder
Bjarne Hoyer, programmedarbejder, komponist
Bjarne Jørgensen, tekniker i studiet
Bjarne Rostvold, programmedarbejder og musiker
Børge Agerskov, juridisk konsulent for RM, medstifter

Charles Richards, engelsk free-lancer

Dan Kranker, skipper, "Lucky Star"

Erik Frøyr, tekstforfatter

Freddy Albeck, programmedarbejder / konferencier

Georg Dalby, reklamekonsulent
Georg Kringelbach, programmedarbejder , journalist
Gert Tejlmann. tekniker på skibet / radiotelegrafist
Gitte Mûller, speakerpige

Hannah Rahlff, programmedarbejder
Hans Vangkilde, programmedarbejder
Helge Madsen, scenearbejder
Helle Pade, programmedarbejder
Henning Dencker, reklamekonsulent
Henning Møller, tonemester / teknisk chef for studier
Henning Rehnétekniker

Ib Fogh, finansierede størstedelen af RM´s etablering, medstifter, leder
Ib Glindemann, komponist, orkesterleder, musikalsk leder
Ib Hansen, tekniker på skibene
Ib Seemann, scenearbejder
Ida From, tekstforfatter
Inge Strauss, free-lancer

Jens Erik Lindhardt, tekniker i Gentofte
Jerry Katz, tekniker i studiet, ansat ½ år før åbningen
John Steenberg, programmedarbejder
Jytte Dahl, receptionist, telefondame
Jytte Weiss, tekstforfatter
Jørgen Hansen, programsekretær
Jørgen Parning, afdelingschef























Medarbejdere på Radio Mercur    (ikke fuldendt)
"Du Lytter Til Mercur" - Fanfare.
(speaket af Peter Biker, søn af Pedro Biker).
"Musik til morgenavisen" på Mercur med Tove Skaarup og
John Steenberg, 13. maj 1987. (7:20)
Kate Mundt, speakerpige
Kjeld Erik Larsen, programmedarbejder
Kurt Sørensen, tekniker i studiet
Kaare Bennike, programchef

Lea Dalby, arkivar, programmedarbejder
Lillian Røppke, sekretær
Lisbeth Hvid, arkivar
Lise Svan, arkivar
Lotte Eiholm, sekretær

Nete Schreiner, programmedarbejder og sangerinde
Niels Heilmann, programmedarbejder
Neville Powley, engelsk programmedarbejder

Olav Bennike, programsekretær
Ole Lassen, programsekretær, sælger
Ove Andersen, tekniker i Gentofte
Ove Højlund, scenemester

Pedro Biker, programmedarbejder, musiker, stemmen på fanfaren
Peer Jansen, idémand til RM, medstifter, leder
Per Møller, maskinmester på sendeskibene
Per Wiking, programmedarbejder under navnet ”Peder Syv”
Peter Abrams, sanger, programmedarbejder
Phil Erwin, engelsk programmedarbejder
Poul Nyrup, tekniker i studiet
Poul Reinau, programmedarbejder
Preben Ploug, tekniker i studiet, blev ansat ½ år før åbningen
Preben Uglebjerg, konfrencier

René Daugaard, tekniker i studiet

Sidney Knights, tekniker i studiet
Simon Rosenbaum, tekstforfatter
Sven Fogh. tekniker i studiet
Svend Felby, direktør

Tage Røppke, tekniker på skibet
Tove Grundtvig, programmedarbejder

Uggi Nyborg, administationschef

Vagn Jensen, ejede Ekko Reklame og solgte reklametid for RM, efterfølgende salgschef på RM
Verner Skovgård Hansen, tekniker på skibene
Vibeke Jarner, sekretær

William Petersen (kaldet WP), cheftekniker på skibene / bygger sendeudstyr, antenner og mixerpulte. Var radiotekniker og uddannet cykelsmed
Radio Mercur - FM-frekvenser


"Cheeta Mercur" 
1958 (2.8 >)
14 kW   
93,12 MHz
1958 (1.9 >)
"Cheeta Mercur"
20 kW
89,20 MHz, men kort tid efter blev der skiftet til 89,55 MHz (pga.støj fra tv-sender)
1961 (16.11 >)
"Cheeta l"
28 kW
89,58 MHz (Storebælt)
1961 (31.1>)
"Cheeta ll"
30 kW
88,00 MHz (Øresund til Danmark)
1961 (1.11>)
"Cheeta ll"
30 kW
89,55 MHz (Øresund til Sverige)
1962 (29.1>)
"Lucky Star" 
20 kW
93,97 MHz (Øresund)
1-års fødselsdag. Hans Vangkilde fortæller om det første år på Radio
Mercur, og genudsender åbningen fra 2. august 1958, som ikke mange
kunne høre den dag, pga. problemer med senderen på "Cheeta
Mercur".  Derefter klip fra programmer med Victor Borge, Hans
Vangkilde, Niels Heilmann m. fl. (klippet). 2. august 1959. (58:29)
Åbn 1-års fødselsdagen på en ny fane
Radioreklamer
Ihh, De er så flinke hos Fona, Dirch Passer. (0:57)
Niels Heilmann ringer over Lyngby Radio til "Cheeta Mercur", og snakker med Ib Hansen, som fortæller om at arbejde på skibet.  (2:56)
Og efter prøveudsendelserne kom "Vækkeuret" til at lyde sådan.
Det er den første og eneste direkte udsendelse på Radio Mercur, fra dækket på "Cheeta Mercur". Hans Vangkilde og Preben Ploug,
21. juni 1960. (klippet).  (18:22)
Preben Ploug har bestemt, at Hans Vangkilde skal springe i Øresund, og det skal sendes direkte.
Åbn udsendelsen på en ny fane
Programmer
På Radio Mercur var der programmer for alle; hovedsageligt grammofonprogrammer og hitlister, men også, jazz, revyviser og klassisk musik kunne høres. Der blev spillet det folk kunne lide at høre. Den landsdækkende radio fra land - Statsradiofonien (fra 1959 Danmarks Radio), havde meget lidt grammofonmusik i sendefladen, da Radiorådet mente at det var "var underlødigt". Her sad ældre herrer rundt om et bord, og bestemte hvad lytterene skulle høre. En dagssendeflade på de to landsprogrammer, bestod af meget klassisk og tungt musik.
Besked fra Benny Knudsen til teknikeren på skibet om, at skrue ekstra OP, når REXONA reklamen
blev afspillet.
Radio Mercur - Danmarks Turistradio på åbningsdagen. Tekniker Keld Bøg Rasmussen og Erik Haaest sender til Vestjylland fra
Ulfborg-Vemb, 10. maj 1987. (Foto: Keld Bøg)
Erik Haaest fortæller om Peer Jansen og købet af hans -
Radio Mercur logo, navn, fanfare og et hus på Sjælland.
Derefter brugte Erik Haaest navnet på Mallorca, Spanien og i Ulfborg.
Han beretter også en fogedretssag fra ham mod John Steenberg, der i Klampenborg, startede en anden Radio Mercur på en sendetilladelse. (31:43)
Giro-talon, Radio Mercurs Venner som var radioens støtteforening, 1987.

I feltet meddelser på talonen, havde indbetaleren Svend fra Lem St.,
skrevet verset:

"Måske bliver Radio Ringkøbing sur,
men jeg er gået over til Mercur,
for der giver de den mere smeld,
så jeg ønsker jer lykke og held".
"Medlemsnyt" på Radio Mercur - DT på tysk og dansk.
Erik Haaest speaker selv de danske spots, 1987. (2:03)
Radio Mercur - DT er tilbage i æteren, efter et "gangster angreb" fra "radiobøllerne" på Radio Ringkøbing, som Erik Haaest selv fortæller om, 1987. (3:08)
Til brug for at kunne sælge annoncer i provinsen, blev der ved Odense og Aarhus lavet feltstyrkemålinger på Radio Mercurs signal fra Storebælts-senderen, december 1961.
(tryk for stor)
Det var ikke helt ufarligt at ligge for anker, hverken på Øresund eller Storebælt. Når det var tåget, lød tågehornet fra skibet. Ib Hansen oplevede en påsejling ved Elefantgrunden i Storebælt. En tysk båd ramte "Cheeta l" agter, og det var lige ved at gå ud over besætningen.
Ib Hansens farve dias
Ib Hansen indspiller på spolebånd, en tur i maskinrummet på "Cheeta Mercur" og stikker mikrofonen udenfor, og optager tågehornet på skibet, 29. februar 1960. (1:41)
Skibets agter efter påsejling. (Foto: Ib Hansen)
(tryk for stor og galleri)
Og senderummets venstre side, med lejderen op til dækket, og bag den ses båndarkivet, med forud indspillede spolebånd.
"Lucky Star" med Radio Mercur flaget i agter, ligger ved siden af "Cheeta ll", hvor logoet ses på skorstenen, 1962.
SET MED EN MIKROFON.
af Hans Vangkilde.
Udgivet af Berlingske Forlag, 1980,
kort efter hans død.
Hans Vangkilde fortæller bl.a. om
radioarbejdet på Radio Mercur.
ISBN 87-19-10111-2

"Radio Mercur", "Mercur" og Radio Mercur-logo er registrerede varemærker tilhørende UPTOWN v/Kasper Krüger.

LOGBOG FLYVER som Jens-Otto Møller har noteret sine ture i. (tryk for stor)
På denne side er indskrevet ture den 7. til 10. marts 1962, hvor han havde daglige ture til Mercur på Storebælt, og den 14. marts til Øresund-senderen, noteret som Mercur ø (Øresund).
(Udlånt af Jens-Otto Møller)
Spolebånd med optagelser fra Radio Mercur eller DCR, avisudklip, fotos, smalfilm - der har noget med Radio Mercur på, lånes gerne af Dansk Radio til bearbejdning.
Kan afhentes overalt i Danmark. Kontakt: info@danskradio.dk
Sendeplan, 16. august 1960. > (tryk for stor)
Brev fra produktionschefen - Benny Knudsen, til teknikerne på "Cheeta",
7. april 1959.

"Der må aldrig fades i sponsor-udsendelser". (tryk for stor)

Listen er udarbejdet og bragt med tilladelse af Henrik Nørgaard, Radio Mercur - den danske piratradio
1961 (16.11 >)
"Cheeta l"
28 kW
89,58 MHz (Øresund)
Dagbladene ryddede forsiderne torsdag den 16. august 1962, da Radio Mercur blev stoppet med magt.
Her B.T. og Ekstra Bladet. (tryk for stor)
Teatersalen i Radio Mercur City, 1961. >
Her var der optagelser af de store shows, quiz og musikprogrammer til Radio Mercurs lyttere.
(Foto: EB)
Hans Vangkilde i vandet, og Preben Ploug stikker mikrofonen ned.
(Foto: BB)
Se en stumfilm fra Radio Mercur City, hvor Cliff Richard giver koncert, to gange i august 1961.
Tryk på Radio Mercur logoet, for at gå til danskkulturarv.dk
I april 1962, bliver et kommende lovforslag nr. 133 fra regeringen, om en lukning af Radio Mercur kendt. Radio Mercur opretter straks "Danmarks Frie Lytterforening", som er en upolitisk lytterforening. Foreningen har til formål, at indsamle underskrifter og få lytterne til at melde sig ind i "Mercur-lytterforeningen" og protestere mod en lukning, som var et indgreb i i den grundlovssikrede ytringsfrihed, som en af initiativtagere Jørgen Parning udtaler til B.T. dagen efter. Endvidere ville foreningen arbejde på en landgang af Radio Mercur, samt at officielt bryde monopolet på radiospredning i Danmark. Alle de indsamlede underskrifter, skal overdrages til trafikminister Kai Lindberg, der har fremsat forslaget.
Torsdag den 5. april kl. 19.30, annoncerede Radio Mercur med den nystiftede forening og opfordrede lytterne at melde sig ind. Det kunne bl.a. gøres via på Radio Mercurs hovednummer, hvor man skulle bede om "Gentofte 85 00". Med et var der telefonstorm og fik hurtigt Københavns Luna-telefoncentral til at bryde sammen, selvom at Radio Mercur om formiddagen havde kontaktet KTAS, og meddelt, at om aftenen ville der nok blive "usædvanligt travlt". Der var 14 indgående telefonlinjer i København og én i Odense, der tog imod opkald fra lytterne, og da aftenen var gået, havde 3.000 lyttere meldt sig ind.

"Danmarks frie lytterforening" grundlaget. (tryk for stor)
Læserbrev, 1962.
Giro-talon. Det kostede 5 kr. at blive medlem.
Men slaget var tabt. Den 14. juni 1962 bliver loven mod Radio Mercur vedtaget. 83 stemte for, 38 imod og 23 undlod at stemme. VK-forslaget om koncession til private radiostationer, blev forkastet med 83 stemmer mod 61.
Ministeren for offentlig arbejder, skal nu bestemme, hvornår loven skal træde i kraft.
Administrerende direktør på Radio Mercur - Svend Felby, oplyser samme dag til Ritzaus Bureau, at radiostationen har rettet henvendelse til regeringen, om en rimelig afviklingsperiode, for at kunne løse de kommende problemer der unægtelig vil opstå, når 146 ansatte bliver opsagt.
Og i efteråret 1961, er tallet steget til 700.000. Her viser lyttertallet, at 70-80% af mulige lyttere på Sjælland og Fyn, lytter med i aftentimerne.
REXONA, radioreklamer fra Radio Mercur.
Frekvenserne der blev brugt i de fire år, lå på den helt rigtig placering for Radio Mercur. Statsradiofoniens Program 1, sendte fra København på 90,8 MHz og Program 2 på 96,5 MHz. Så Radio Mercur "sneg" sig ind mellem de to offentlige radioprogrammer, så når intetanende lyttere ville skifte kanal på drejeskalen, kom de uundgåeligt for Radio Mercur.
(Udlånt af Ib Hansen)
Det var dyrt at lave radio, også selvom man var "pirat". Der skulle gives løn til omkring 60 medarbejdere, leje af bygning, drift af skib og musikafgifter etc. Så allerede i oktober 1958 er der økonomisk kollaps i selskabet. Første post hvor der kunne trækkes lidt på likviditeten var på lønnen. Jerry Katz fortæller, at hver måned samledes personalet med de regninger hver i sær måtte have, og så blev der givet penge til dem, hvis betalinger var sidste chance, før inkasso.
Men en medarbejder var ude med hatten, og det var Arne Paaby, leder af salgsafdelingen. Et besøg hos en af Radio Mercurs store sponsorer, gav ham en check med hjem. Han besøgte ejeren af Toms Fabrikker - Viktor B. Strand, og tilbød ham radioreklamer til halv pris, hvis han kunne få en check, udstedt personligt på 100.000 kr. Til gengæld fik Toms Fabrikker, radioreklamer for er beløb på 200.000 kr. Det takkede ejeren ja til, og Arne Paaby tog tilbage til Malthegårdsvej, og lagde checken på bordet hos ledelsen på Radio Mercur, med en erklæring om, at checken måtte være adgangstegn til en plads i direktionen. Og så kunne Radio Mercur forsætte - for fuld musik!

Toms Fabrikker er en af de første sponsorer på Radio Mercur.
Her er de sponsor på programmet "Guld Barre om bord" sendt på åbningsaftenen den 2. august 1958 (5:22)
En af de andre store sponsorer var IRMA. De sponsorere "IRMAs ønskekoncert", som var en pendant til Statsradiofoniens "Giro 413". Radio Mercur spillede bare den musik, som lytterne ville høre, og det kunne tydeligt ses på det antal breve, der kom til de to programmer. I den første måned, Radio Mercur havde sendt, fik "Giro 413" til hvert program omkring 300 breve, hvor "IRMAs Ønskekoncert" toppede med 4.000 breve.
Den første nyhedsudsendelse på Radio Mercur, starter i aftenfladen den 19. oktober 1958. Der sejles spolebånd ud med nyheder fra dagbladet Information.
Uddrag af en nyhedsudsendelse fra dagbladet Information. (3:08)
Særmelding!. Pga. service, sendes der på en anden frekvens. (0:23)
advanced
Per Wiking sendte i alle årene under dæknavnet -
"Peder Syv". Her laver han sponsor-program for Se og Hør.
(Foto: Se og Hør)
(tryk for stor)
Åbn udsendelsen på en ny fane
LYREC TYPE TR 2, var en meget robust spolebåndoptager. Den var der to af i senderummet. Maskinen af samme type, blev også brugt på Danmarks Radio. (Foto: Dansk Radio)
Bjarne D. Nielsen med "Cheeta"-modellen. (Fotos: Dansk Radio)
En uformel samtale mellem Anders Dahlerup og Vagn Jensen, bestyrelsesmedlem på Radio Mercur. Der snakkes om den kommende lukning og hvilken betydning det har for radioen, juli 1962. (14:10)
Anders Dahlerup, Radio Mercurs medarbejderrepræsentant og Benny Jensen, Radio Mercurs direktør i en uformel samtale. Snakken går på en samtale Benny Jensen har haft med ministeren, om den kommende lukning, juli 1962. (7:23)
Åbn udsendelsen på en ny fane
Åbn udsendelsen på en ny fane
Aktuelt Kvarter
Aktuelt Pladekvarter
En Buket Viser
Byens Aften
Copenhagen Today
Danse Musik
Danmarks Bilradio
Dirch Passer Grammofonen
Dit Og Dat
Eftermiddagsrytmer
En Håndfuld Gode Melodier
En Håndfuld Gode Tilbud
En Time før Midnat
For De Unge På 40
Freddy Albech Vender Plader
Frokost Nonstop Underholdning
Gaffel Musik
Grammogodter
Guldbarrer om Bord
Halvtolvte Time
Han Hun Og Mikrofonen
Importørens Talentkonkurrence
Irmas Ønskekoncert
Jazz Causerie
Jazzgalleriet
Piano Cocktail
Pladenyt Fra RCA
Pladenyt Fra Telefunken
Rockprofessoren
Rytmisk Aperitif
Show Karussellen
Sommerens Stjerneshow
Søndagstoner
Stå Aldrig Til Søs
Stjerne Grand Prix
Strygerne Synger
Succes Gennem Tiderne
Toms Ønskeplader
Ti Vi Ka Li
Traditionelt Jazzkvarter
Ugens Kriminalgyser
Ugens Stereogyser
Ugens Top Ti
Verden Rundt
Vi Kalder Aarhus
Vi Kalder Horsens
Vi Kalder Odense
Vi Kalder Svendborg
Vi Kalder Velje

Kabaret Mercur
Liflig Hilsen
Lise & Paul Reinau
Lyt Og Slap Af
Mandagsklubben
Mercur Kvartetten
Morgen Musik
Mosaik
Motormarkedet
Musik-Combo
Musik For De Morgenfriske
Musik Til Midnat
Musik Til Opvasken
Nivea-Revyen
Niveas Ønskekonsert
Non Stop Grammofon
Nu kan det Være Nok
Nu Skal De høre
Onsdagsspiloppen
Operette Toner
Opus Uden Skræk
Pajama Game
Pedro Og Grammofonen
Pedro, Per og Anders
Perspektivkassen
Et udpluk af andre populære programmer -
Receptionen og telefonslusen på Adolphsvej. (Foto: Ole Baden)
Helle Pade er en af radioens mange programmedarbejdere. 
Hun lavede bl.a. "Helle Si'r Godnat", og redigerede sammen
med Hans Vangkilde (th), "Byens Aften" og "Vi Bringer En Efterlysning". (Foto: BB)
Dirch Passer var populær på lærredet, men også i radioen.
På Radio Mercur spillede han jazzmusik hver uge i 15 minutter i - "Dirch Passer Vender Plader", sponsoreret af Beauvais. (klippet) (2:40)
Dirch Passer i studiet på Adolphsvej.
(Foto: BB)
Kuvert, Adolphsvej 61.
Kuvert, Mercur Reklame,
Sortedams Dossering 55.
Kuvert, Mercur Reklame,
Rømersgade 9.
Kuvert, Maltegårdsvej 24.
Den 30. juli 1962, dagen før lukningen, var alle medarbejderne inviteret til afskedsfest, med teatertur og "Skipperlabskovs" i Lorry. (tryk for stor)
Manus, Peder Syv.
24. juli 1962.
(Foto: Ib Hansen)

"Cheeta Mercur" lægges for anker ved Drogden fyr i det sydlige Øresund i juli 1958, og der sendes prøveudsendelser. Sendekvaliteten var ikke særlig god, og lyden var elendig med manglende bas og høj diskant. William Petersen havde bygget en sender der var god til talegengivelse, men ledelsen havde ikke fået fortalt ham, at der også skulle udsendes musik.
Den ombygges og teknikken driller fortsat, og den annoncerede åbningen må udskydes flere gange.
Lørdag den 2. august kl. 18, høres klokkerne fra Københavns Rådhus og en trompet fanfare - "De Lytter Til Radio Mercur".
Men efter få minutter slukker Williams Petersens FM-sender. Et radio-rør er gået i stykker, og efter en hurtig nødtørftig reparation, kan der sendes igen, men med en reduceret sendestyrke på 10% af det optimale. Kun dem med en god FM-antenne inden for sendeområdet kunne lytte med. Først dagen efter, om søndagen, kan der igen sendes med et nyt rør monteret, og nu er eventyret for Peer Jansen er startet

Radio Mercurs premiereaften den 2. august 1958, så således ud:

Kl. 18.00 til 18.36 - "De Lytter Til Radio Mercur". Hvad vil vi spille for dem.
Kl. 18.36 til 18.45 - Guld Barre ombord. (sponsoreret af Toms fabrikker)
Kl. 18.45 til 19.00 - Musik til opvasken.
Kl. 19.00 til 19.15 - Aktuelt pladekvarter.
Kl. 20.15 til 21.00 - Kabaret Mercur.
Kl. 21.00 til 21.30 - Non stop musik.
Kl. 21.30 til 22 00 - Succes gennem tiderne.
Kl. 22.00 til 23.00 - Ib Glindemanns orkester.
Kl. 23.00 til 00.00 - Den halvtolfte time med Freddy Albeck.

"Cheeta Mercur" flyttes senere i 1958 til en position, 5½ sømil ude i Øresund, mellem Skovshoved Havn og Landskrona, Sverige. Det giver en bedre dækning ind over København. I de fire år der bliver sendt, er Radio Mercur meget aflyttet.
Der blev sendt fra kl. 7.30 til 9.30 og igen fra kl. 18.00 til kl. 23.00, og op til 700.000 er med ved højtalerne om aftenen, når afslappede naturlige studieværter præsenterede populærmusik, korte nyheder, quiz, underholdning og de mange radioreklamer.
Radio Mercur City,
1961.
Radio Mercur levede ikke forgæves!

Radio Mercur var en enestående radiopionér. Den viste tre fænomener, som har præget radiomediets udvikling lige siden.


  • Musikken er et radiomediets stærkeste udtryksform, hvis det gælder om at nå lytterens ører og hjerte.
  • Radiohistorien skabes af kreative pionerer og lovbrydere og ikke af visionære kulturpolitikere ved et skrivebord.
  • Konkurrence er det bedste middel til at statsradioen kan forny sig og følge med tiden.
Brevpapir, Adolphsvej.
Poul Reinau hilser..
< Brev til teknikeren på "Cheeta Mercur", med forud indspillede spolebånd, der indeholdt meddelsen om Statsminister H. C. Hansens dødsfald.
Der skulle lyttes til Danmarks Radio, og når de meddelte at han var død, skulle Radio Mercur udsende meddelsen, 1960.

< En hverdag på skibet gik, udover de til tider lange teknikvagter, med at fiske om sommeren, hilse på vinkende forbipasserende både, ende på linjefart eller private der kom tæt på. Og så skulle der males, vaskes dæk, og alm. vedligeholdelse. Teknikken skulle serviceres efter anvisning fra WP, og så skulle spolebåndmaskinerne smøres. Her ses et udfyldte skemaer, som Ib Hansen har anført informationer om tider og div. (tryk for stor)
Minister for offentligt ansatte - Kai Lindberg, er selv, på denne satiretegning fra Ekstra Bladet i 1962, ude at hente piratskibet, med en cigar i munden. Han var flittigt brugt som karikatur i 1962, når dagbladene skrev om Radio Mercur, og hans kamp mod den.
(Bragt i EB)
Hans Vangkilde var en af de meget populære værter på Radio Mercur.
Han har en "flødestemme", skrev en af dagbladene dengang.
Her er det Skandinavisk Tobakskompagni A/S, der markedsfører Prince cigaretter.  (tryk for stor)
Jerry Katz skubber til tjenestevognen fra Danmarks Radio, imens Preben Ploug griner med fra Radio Mercurs vogn.
De to var meget nære venner, og det var også Jerry der havde anbefalet Preben, da radioen manglede teknikere, der især var gode til at "klippe" i spolebånd. (Foto: Se og Hør)
Overskift i "Demokraten", Aarhus, 1961.
Storebælts-senderen fra "Cheeta ll", havde store problemer med, at kunne dække Aarhus i en god FM-kvalitet, pga. afstanden, som var næsten 85 km i luftlinje. Og det gik ud over annonceindtægterne, det går mildest talt ret dårligt med salget i hele provinsen. En af forklaringerne var også, at mange i provinsen ikke havde en FM-modtager, da alle havde hørt de to programmer fra Statsradiofonien på mellem- og langbølge.

I 1961 sker der noget pudsigt i Aarhus, til stor gene for Radio Mercur. En anden "piratsender" med base et sted i Stor-Aarhus, driller RM ved at sende tysk underholdningsmusik på RMs frekvens - 89,6 MHz fra Storebælts-senderen, men kun når der var reklamer. Post- og Telegrafvæsenet er på jagt efter Aarhus-stationen, men den er ikke let at finde. Chefingeniør Børge Nielsen fra Post- og Telegrafvæsenet udtaler til Aarhus dagbladet "Demokraten" - "den skal stoppes fordi den er ulovlig, og ikke fordi den generer Radio Mercur".

  William Petersen.
Skipperen på "Cheeta" - Kaj Andersen, er ved at få en af de store tunge tønder ned i Øresund. (Foto: Ib Hansen)
(Fra Kraks Vejviser, 1959)
Radio Mercur - Danmarks Turistradio, Ulfborg-Vemb / Ringkøbing
IRMA kaffe, den første betalte radioreklame, 1958. (0:25)

Radio Mercur Netværk er fra starten af 1990'erne, et netværk, der solgte radioreklamer til tre radiostationer der dækkede København.
Det lå i Lokalradiocentret på Falkoner Allé i på Frederiksberg.
(tryk for stor)
Mercur Reklame A/S bliver stiftet 1. marts 1959, og skulle sørge for at sælge reklametid og derefter får materialet bestilt indspillet i studierne, hvor programmerne til radioen også blev indspillet. Så der måtte til tider indspilles hos eksterne leverandører, for at kunne følge med. I samme periode søges tegnet B-aktier for 200.000. - kr.
Reklameafdelingen havde først salgskontor på Nørre Voldgade 15, senere i en kælder i Rømersgade 9, og til sidst ikke langt derfra, i store flotte lokaler på Sortedams Dossering 55 i København.

Flere økonomiske problemer rammer Radio Mercur i den første tid. Administrerende direktør på RM - Svend Felby, skaffer midler privat fra Toms Fabrikker, og kræver at komme ind i ledelsen med checken i hånden, og ejeren af Finansbanken - Alex Brask Thomsen, yder et lån til driften.

Et nyt radiohus tages i drift i vinteren 1959. På Adophsvej 61 også i Gentofte, ombygges en lægebolig med studier, og senere studie 4, der kan optage i stereo. Der sendes fra 1961 stereo over de to FM-sendere fra "Cheeta ll". En frekvens til hver kanal.

Radio Mercur køber "Det Ny Scala", Ravnsborggade 3 på Nørrebro. I juli 1961 åbner Radio Mercur City, som har en stor teatersal. Her kunne indspilles store musik- og underholdningsshows. Der var også indrettet studier til indspilning af almindelige radioprogrammer.

DCR - Danmarks Commercielle Radio, starter i september 1961, med tidligere RM medarbejdere. De sender fra skibet "Lucky Star" som ligger tæt på "Cheeta Mercur". Radio Mercur vil udvide dækningen af deres programmer, for at konkurrere med DCR, og det gøres ved at udvide med endnu et sendeskib. "Cheeta ll" bliver lagt i Øresund og har en ny forbedret sender, der er lige så kraftig, som Danmarks Radios Gladsaxe-sender. "Cheeta Mercur" skifter navn til "Cheeta l" og sejlet til en position i Storebælt, der kan give en dækning til Fyn, Nordals og dele af Østjylland.

Første angreb fra det offentlige Danmark, kom fra Post- og Telegrafvæsenet, som afbrød skibs-telefonforbindelsen mellem "Cheeta Mercur" og Lyngby Radio.

I januar 1962 sammenlægges de to piratradioer fra Øresund. DCR køber RM der ikke er plads til to radioer med reklame. Men DCR kræver at Ib Fogh og Peer Jansen skal forlade ledelsen, for at kunne fortsætte. I marts dannes officielt, men der er siden januar, sendt under navnet - Radio Mercur, og fanfaren er den tidligere fra DCR. Navnet Radio Mercur er mest kendt, derfor bibeholdes dette "brand". "Lucky Star" sender til Øresund, og "Cheeta ll" fra Storebælt.

"Danmarks Frie Lytterforening" bliver dannet af Radio Mercur, da det erfares, at regeringen snart vil gribe ind og lukke Radio Mercur. I løbet af et par måneder, er der næsten 60.000 medlemmer.

Folketinget vedtager at Radio Mercur skal lukkes ved lov - den kaldes "Lex Mercur. Det sker i samråd med regeringerne i Norge og Sverige, hvoraf Norge ikke har piratradioer, imens Sverige har Radio Syd i Skåne og Radio Nord ved Stockholm. Minister for offentlige arbejder - Kai Lindberg, som aldrig har brudt sig om denne "støjsender", beslutter i juli, at RM skal have stoppet al sendeaktivitet per 1. august 1962. Loven foreskriver at; det ikke lovligt at danske statsborgere medvirker, producerer, leverer varer eller opholder sig på skibe, der udsender radiofoni. Det kommer som et chok for RM, at selskabet med 110 fastansatte, skal afvikles inden for tre uger.

Over tre dage i august 1962, genåbner og sender Radio Mercur genudsendelser, men med en ny besætning på skibet. En 16 mands stor og bevæbnet politistyrke, ankommer med båd tidligt om morgenen, og går ombord på skibet. Udstyret bliver slukket og plomberet, og "Lucky Star" bliver trukket til land og lagt i Tuborg Havn.
I midten af 1960'ere, er det flere retssager om de tre dage der bliver sendt nu efter dansk lov - ulovligt. Der bliver uddelt bøder til ledelsen.
(Foto: Se og Hør, Gunilla Cairénius)






Vejledning i opsætning af modtagere for stereolytning.
(tryk for stor)
"Sådan virker de nye B&O stereo grammofoner" -
fortæller ingeniør E. Rørbæk Madsen (th) fra Bang & Olufsen til Radio Mercurs tekniske chef - William Petersen (tv) og produktionschefen Benny Knudsen, 1961. (Foto: Se & Hør)