Gå til Dansk Radio forside
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
"Hallo, Hallo, her er Kalundborg Radio, Bølgelængde 1153 meter". Med disse indledende ord blev Kalundborg Radiofonistation indviet den 29. august 1927.  Den nye og moderne store sender ligger over for Kalundborg by på halvøen og den flade landtange Gisseløre. En langbølgeantenne blev hængt ud mellem to nyopførte master, for at give en bedre dækning til hele Danmark, Færøerne og Grønland af Statsradiofoniens dengang eneste radioprogram. De ideelle sendeforhold, med de bedste betingelser for radiobølgernes udbredelse ved vandet og med én placering midt i landet, kunne alle med en radiomodtager høre speakerne Daniel Prior eller Carl Fr. Schiønning sige før programstart - "Danmarks Radio-København-Kalundborg", og det blev en sætning, som alle kendte, i radioens første tidsalder i Danmark. København - fordi at udsendelserne kom derfra via ét liniekabel ophængt i telefonpæle og Kalundborg blev efter krav fra byens daværende socialdemokratiske borgmester (Anders Christian Frederik Andersen) nævnt, da kommunen havde solgt grunden til Statstelegrafen, som opførte antennemasterne på grunden uden for byen.

De trebenede stålgittertårne (a la Eiffeltårnet) som var opsat i 1926/1927 var leveret fra Nakskov Skibsværft. De var 105 meter høje fra starten, men blev i 1954, forlænget til 118 meter. Masterne er nittet sammen op til 100 meters højde. Antennen var udformet som en 'faldtopantenne' og bestod af fire stk. 160 meter lange tråde, som var udspændt mellem to 9 meter lange metalstænger. Den havde to rusenedføringer 'multiple-tuned antenna', hvor den ene førte til senderens antenne afstemningskreds og den anden til jorden gennem en afstemningsspole. Jordnettet bestod af 52 kilometer 3 mm. kobbertråd, der på tværs af antenneretningen i rækker med én meters indbyrdes afstand var nedpløjet i furer over hele arealet omkring masterne.
Den første sender var leveret af amerikanske Western Electric (senere Standard Electric) med én sendeeffekt på 7.5 kW på frekvensen 260 kHz (1153 m). Den var i brug fra den 29. august 1927 til den 18. juli 1933, hvor den nye sender, også leveret af Standard Electric, blev taget i brug på samme frekvens og samme sendeeffekt. Fra den 15. januar 1934 blev effekten hævet til 60 kW og frekvensen ændret til 238 kHz. To år efter, den 2. april 1936 blev frekvensen ændret til 240.5 kHz og igen den 15. marts 1950 ændredes frekvensen til 245 kHz. Den tredje sender, leveret af Marconi, blev indviet den 21. juni 1954 og fik en effekt på 150 kW, stadig på 245 kHz.

I forbindelse med at Statsradiofonien åbner dobbeltprogram den 1. oktober 1951, opføres én sendemast til mellembølgeantennen. Senderen der havde en effekt på 60 kW på 1061 kHz (283 m), blev leveret af det italienske firma Marconi. Masten med antennen, blev anbragt længst muligt væk fra langbølgeantennen, helt ude på den yderste spids af Gisseløre. Antennemasten blev bygget som en rundjernsgittermast med trekantet tværsnit med en længde på 0,56 gange bølgelængden, hvilket svarer til en højde på 144 meter, og var i stand til at tvinge nærfading-zonen uden for grænserne, så der var stabil indenlandsk feltstyrke til en landsdækning.  Den blev isoleret ved foden og fik sin effekt via en 850 meter lang fødeledning fra stationsbygningen til antennehuset. Fra 1951 gennem en ruse monteret på isolatorer over jorden, senere via et nedgravet koaksialkabel. Da antennen på alle sider var omgivet af vand fra fjorden, var der intet jordet, men fra mastens fod førtes et antal kobbertråde ud i vandet, hvor de endte i nedrammede kobberrør. Målinger viste, at jordmodstanden var meget ringe, og senderens udstrålingsvirkningsgrad var derfor meget høj.

Ved årsskiftet 1980/1981 påbegyndte P&T den tekniske projektering af nyt sendeudstyr på radiofonistationen i Kalundborg, hvor de bygninger, som blev opført i 1933 og 1954, fortsat skulle huse senderinstallationerne. Vesttyske AEG-Telefunken leverede de to nye sendere, og som reserve for disse er der en kombineret lang- og mellembølgesender, der automatisk overtager driften ved fejl eller service på de to andre. Senderne benytter sig af den mest moderne teknik: PDM modulation - Puls
Dauer Modulation, og DAM modulation - Dynamisk Amplitude Modulation. DAM metoden reducerer udgangseffekten i de utallige små pauser, som altid vil forekomme i et program. Eller sagt på en anden måde: der sendes kun med fuld effekt, når der er brug for det. Det bevirker, at selvom de nye sendere afgiver langt højere effekt end de gamle, bruges der ikke mere elektrisk effekt fra elnettet end tidligere. Virkningsgraden er ca. 70%. 
Mellembølgesenderen skifter som den første den 21. marts 1982 kl. 8.00, med 250 kW til den nye frekvens på 1062 kHz. Langbølgesenderen skifter den 15. november 1982, med dobbelt effekt op til 300 kW på en ny frekvens på 243 kHz. Lang- og mellembølgefrekvenser skal fremover i Europa, være delelige med 9. Senderne er indstillet til at sende et frekvensområde på max. 4,5 kHz ud. Der sker en afskæring med 60 dB over denne frekvens. Samtidig sker der en diskanthævning.
Med den nye høje sendeeffekt og en sendefrekvens som lå alene, uden forstyrrelser fra andre lande, kunne langbølgesenderen høres vidt omkring (fra Polarcirklen og ned til Italien og under gunstige forhold i nattetimerne helt til New Foundland) var masterne - "Danmarks stemme mod Europa".

Kalundborg Langbølgesender (DR P6), sendte den sidste udsendelse (Radioavisen) den 15. februar 2007 kl. 00.05, og 79 ½ år med langbølge fra Kalundborg sluttede (indtil videre). Fra den 8. oktober 2008 blev sendesystemet DRM - Digital Radio Mondiale testet fra antennen. DRM30 som DR Kalundborg sendte, er en verdensstandard for digital transmission via kort-, mellem- og langbølgebåndet.
Mellembølgesenderens sendetider neddrosles ligeledes fra 2007, så den nu kan sender, når der er specialprogrammer med "vejrudsigt", "Krop & Bevægelse", "Radioavisen" (fire gange i døgnet) og "Meddelser til skibsfarten".
Som en del af den nye medielov om public service fra DR, genoptages langbølge-udsendelserne den 16. juni 2011, med en effekt på 50 kW (den gamle sender var på 300 kW) fra en nyindkøbt canadisk-produceret sender fra Nautel.
I stedet nedlægges Kalundborg Mellembølgesender, der sendte specialprogrammer (DR P5) på 1062 kHz, den 27. juni samme år, og sendemasten bliver efterfølgende bortsprængt i juni 2012.
Dansk Radio var i 2016, forbi de gamle master på Radiovej.
"Radio Uge Revue" om åbningen, august 1927. (pdf)
(tryk for stor)
"Danmarks Radio-København-Kalundborg".
Vi standser udsendelserne indtil videre!.  (00:05)
Radiofostationen i slutningen af 1940'erne. (Foto: ks.dk) Samme motiv, 50 år senere herunder. QSL-kort fra 1990´erne.
Kalundborg-plakaten fra omkring 1940, tegnet af Aage Rasmussen.
Rundtur på Kalundborg Radiofonistation, maj 2012.
Audioklubben besøger radiofonistationen, hvor systemansvarlig for langbølgesenderen Jens Christian Seeberg (billedet) viser rundt.
Han blev ansat i 1977 og er i dag eneste medarbejder på Gisseløre.
JCS fortæller om bygningens historie, teknik, DRM og anekdoter om senderne i Kalundborg. (3:02:12)
Åbn rundturen i en ny fane
Kalundborgmasterne med aktivitet i sendebygningen, set fra havnen i Kalundborg, en aften i slutningen af 1950'erne. (Privatfoto)
Gå til Dansk Radio forside
Kalundborg Radiofonistation
20 øre frimærke fra 1950 og Dansk Radio Hjælpefonds mærke.
25-år og 40-års mærkering af radioens start, med motiv fra masterne i Kalundborg.

Programmet fra den første sendeaften den 29. august 1927 på 1153 m fra Kalundborg.
Der blev sendt // med Københavns Radiofonistation på 337 m.
Radiofonistationen - Kalundborg Radios nyopførte bygning, set fra den nordligste mast og artikel om åbningen. (tryk for stor)
(Foto/artikel: Fyens Stiftstidende, 30. august 1927)
Den 1. oktober 1951 udvidede Statsradiofonien med ét dobbelt-program. Fra Kalundborg Radiofonistation sendes Program 1 på langbølge og Program 2 fra en nyopført mellembølgemast.
Fyens Stiftstidende skrev på dagen om udvidelsen og bragte kortet med de nye frekvenser. Der var opført en række nye sendemaster for at kunne "dække" hele landet.
'

<Dagen efter åbningen skrev samme avis en lille notits om - "At for Ægteskabet i Almindelighed, bliver det utvivlsomt en alvorlig Prøvesten", nu da der kunne vælges mellem to radioprogrammer.
Den udtjente tyske AEG-TELEFUNKEN langbølgesender, der havde en effekt på 300 kW, sendte for sidste gang i 2007.
I 2011 opstartede langbølge-programmerne igen fra Kalundborg.
I sendesalen blev installeret en canadisk produceret NAUTEL-sender (NX50), med en udgangseffekt på 50 kW.

(Fotos: Dansk Radio, 2016 og 2018)

Tak til Jens Chr. Seeberg og Niels-Jørgen Trælle for informationer, rundvisning og tekst.
(tryk på for stor)
(tryk på for stor)
Pausesignal, DR P5, "De lytter til DRs mellembølgesender på 1062 KHz", 2011. (1:09)
"Den Sidste Nat I Kalundborg", DR P1, Medarbejderne fra radiofonistationen mødes den 15. februar 2007 og slukker sammen for langbølgesenderen, som i 79 ½ år har sendt til hele Danmark og Europa. (ekstern afspilning) (28:07)
(Tryk på højtaleren for at komme til ekstern player)
Højtaleren som er fra 1930'erne står placeret i sendehallen på radiofonistationen.
Mellembølgemasten rejses på Gisseløre den 14. september 1950. (4:27)
Annonce fra radioforhandler J. Videbæk i Odense, der i 1928 solgte "Moderne 2 Lampe Modtagere" der udover andre radiostationer -
"Disse Apparater tager Kallundborg og nogle udenlandske Stationer smukt paa Højttaler".




<Klage fra én lytter i avisen over "Pausesignalet" bliver brugt for lidt fra Kalundborg-senderen.
1985.
Den første bygning på Gisseløre, er tegnet af arkitekten Carl Thorvald Jørgensen, der havde haft tegnestue i Kalundborg.
Her var indrettet et lille studie, lokale til senderen, værksted og et maskinrum. I 1933 blev der tilbygget en ny sendehal og endnu en sender skulle have plads i 1951, da mellembølgefrekvensen skulle sættes i drift. (Foto: Privat)
"Danmarks Radio-København-Kalundborg"
Kalundborg på radioskalaen
Fra 1930'erne og frem til midten af 1990'erne, har navnet KALUNDBORG været skrevet på radioskalaerne på alverdens radiomodtagere, lige fra stationære radioer til transistorer. Det var som en hjælp til placering af "skalapinden", når der skulle stilles ind.
Fra 1951 var der to KALUNDBORG angivet på skalaen. KALUNDBORG (program 1) som blev udsendt på langbølge og KALUNDBORG (program 2)  fra mellembølge, da der var dobbeltprogram fra Statsradiofonien. Der var også som variant på nogle modeller angivet DANMARK 1 og Danmark 2.

Indenfor på radiofonistationen, er der en mindre udstilling med billeder fra stationens opførelse og det første personale. Der er også militær materiel fra tyske og engelske flyvemaskiner fra 2. Verdenskrig. En vigtig del af historien om masterne fra Kalundborg er fra krigen. Her blev langbølgesenderens frekvens på 240,5 KHz, brugt som pejlemærke for bombeflyvemaskinerne, når de havde kurs imod Danmark.

"Radioafgift" eller licens til Statsradiofonien. Mærkaten skulle sidde på radioapparatet, som kvittering for betaling. Der var tre typer modtagere der kunne modtage Kalundborg Radiofonistation da den begyndte at sende. Det var lampe-, lysnet- og krystalmodtagere. Dem med sidstnævnte måtte betale 5.- kr. (nedsat fra 10.- kr. som anes bag ved det påtrykte 5.- kr) og lampemodtagere kostede 7½ kr.- om året til Statsradiofonien.