Gå til Dansk Radio forside
Dansk radio fra Vatikanstaten
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
Radio Vaticana
Vatikanradioen
Statio Radiophonica Vaticana
Vatikanstaten
De første udsendelser fra Radio Vaticana blev sendt om eftermiddagen den 12. februar 1931. Det var den italienske fysiker og radiotekniker Guglielmo Marconi der sagde de første ord. Allerede fra begyndelsen var det jesuiterordenen, som fik til opgave at drive radiostationen, der skulle bringe Pavens budskaber ud, til næsten hele verden. Der blev sendt på mange sprog og dansk kunne første gang høres fra senderen den 1. oktober 1957. Her sendte den danske redaktion med studieværten og præsten Finn Lynge under navnet Vatikanradioen. Der blev sendt mandag aften kl. 20.15 af en varighed på 15 eller 20 minutter. Der blev sendt på 25, 31, 49 og 186 meterbåndet.  Der var senere en nedlukning af det danske program, men de blev relanceret  den 7. april 1980. Der blev igen sendt dansk 1. torsdag i hver måned ellers var det på norsk eller svensk fra Vatikanradioens studie i Uppsala i Sverige. Sendetiden var om mandagen fra kl. 19.15 til 19.35 fra 1983 kl. 2015 til 20.30. Frekvenserne var på mellembølge 1611 kHz og kortbølgefrekvenserne; 6005,11715, 9615, 9755 og 6248 som skiftede til 6245 kHz i 1991.

Fra 1992 blev der sendt på dansk kl. 5.50 til kl. 6.10 og igen om aftenen kl. 20.00 til kl. 20.20. Nu kunne den aflyttes i god kvalitet via en lydtransponder på EUTELSAT-satellitten på 13*Ø, på 96,3 MHz i Vatikanstaten, og på kortbølgefrekvenserne 1611, 6185, 7365 kHz.

Der blev i radiostationens storhedstid, sendt udsendelser til over 47 lande i hele verden.

Radiostationen har hovedkontor et stykke fra Peterspladsen, på Via delle Conciliazionen ved Tiberfloden. Det første sendeanlæg og sendemast fra 1931 befandt sig inde i selve Vatikanstaten. Da nye og kraftigere sendere blev taget i drift i 1957, var det fra større master i Santa Maria di Galeria nær Rom i Italien og stedet havde for Vatikanet har ekstraterritorial status. Vatikanet er en separat stat og kan derfor koordinere jordbaserede frekvenser på sit lille territorium i og omkring Rom.

I mange år havde Radio Vaticana ikke regelmæssige programmer på dansk. Men fra sommeren 1980 sendte de danske programmer igen, en gang om måneden - den første mandag i måneden. Der blev sendt på frekvenserne 9645 og 11715 kHz. med 500 kW. Denne gang blev programmerne lavet af Steen Nielsen, der var tidligere ansat på kontoret i Rom hos Scandinavian Airlines System (SAS). Steen Nielsen havde forladt SAS til fordel for Vatikanet, hvor han oversatte skandinavisk post til paven og hjalp paven med at udtale sig korrekt, når han ønskede at udtrykke sig på dansk, om onsdagen, når der var offentligt for publikum i Vatikanet. Steen Nielsen lavede også programmer til den danske redaktion på Radio Vatikanet. Steen Nielsen kom oprindeligt fra Roskildekvarteret i Danmark. Han var gift med en italiensk dame, Maria, som var ægte romer, og de slog sig ned i Rom. Steen Nielsen var meget interesseret i alle etiske problemer og var i stand til og villig til at diskutere sine synspunkter med nogen, herunder hans lyttere i Danmark. Umiddelbart efter Steen Nielsens død blev programmerne overtaget af Hedda Ekholm, en dansk kvinde, der bor i Rom. Da Hedda Ekholm efter lidt tid med programmerne tog tilbage til Danmark, introducerede stationen endnu en dansker, Christian Hvidt, der var under uddannelse som katolsk præst i Rom. Han tog sig af programmet på en mere uregelmæssig måde i henhold til hans ophold i henholdsvis Rom og Danmark. I denne periode blev programmerne sendt om onsdagen kl. 19.40.

I 1989 blev de danske programmer sendt hver den første torsdag i måneden kl. 20.15. Senere blev dette ændret, og programmet var i æteren hver mandag fra kl. 20.00. De varede lidt mindre end 20 minutter. Programmerne indeholdt de sædvanlige nyheder fra den katolske verden, men de indeholdt også en masse mere generelle oplysninger fra Vatikanet og fra Rom. Efter et par år, rejste Christian Hvidt permanent til Danmark, og siden da har der ikke været danske programmer fra Vatikanet.

Adskillelige jesuitter fra mange dele af verden har gennem årenes løb arbejdet på Radio Vaticana, herunder også den svenske jesuit Lars Rooth, der i mere end 20 år havde ansvaret for den skandinaviske afdeling, som sendte på svensk og finsk.

Radio Vaticana kunne reducere store omkostninger ved at indstillet for mellembølge- og kortbølgesenderne samt satellitfeed. I 2012 lukkede 1530 kHz og 1611 kHz mellembølgesenderne til Europa. Den sidste nedlukning skete i december 2016, da man afsluttede med at sende på 585 kHz, som udsendte programmerne på italiensk, engelsk og fransk samt 1260 kHz med afrikanske og asiatiske sprog, hvorefter alle programmer nu kun kan aflyttes online. Er man i området kan den stadig høres på en alm. radiomodtager. Radio Vaticana råder over fire FM-frekvenser til lokale programmer. Radio Vaticana Italia kan høres på 105 MHz//DAB+ med italiensk sprogene bidrag og klassisk musik, suppleret med nyheder på engelsk og fransk. På 93,3 MHz sendes til pilgrimme og turister på andre europæiske sprog. 103,8 MHz dem på asiatiske og afrikanske sprog. På 96,3 MHz sender det katolske radioprogram inBlu også fra Vatikanets område. Det drives af den italienske bispekonference og er et støtteprogram for de mange stifts- og sognestationer i Italien.

I 2022 produceres der udsendelser på 30 sprog.

Radio Vaticana programoversigt
Radio Vaticana nye sendeanlæg i Santa Maria di Galeria, åbnes af Paven den 1. oktober 1957. (00:51)
Pausesignal. (01:20)
Vatikanradioens danske program. Sten Nielsen er i studiet med gæster, 1989. (03:22)
< Vatikanradioens tidligere sendehal og tekniksafvikling på Via A. Canal, Città del Vaticano.
Radio Vaticana historien fra starten i 1931 til i dag, hvor en medarbejderstab på 355 ansatte fra 59 forskellige nationaliteter, producerer over 66 timers daglig udsendelser eller i alt 24.000 timer årligt. 2017. (22:33)
Har du noget fra det dansk program fra Vatikanstaten!
Send gerne en mail til Dansk Radio.