Dansk radio fra England
BBC London
British Broadcasting Corporation
England
"Her Er London...I hører os i Nittenmeter-Baandet for to Bølgelængder i Enogtredvemeter-Baandet, i Enogfyrremeter-Baandet og paa femten-hundrede Meter."
BBC - Bristish Broadcast Corporation skabte sig under 2. Verdenskrig, en enestående popularitet og det var ikke uden grund. Dag efter dag, aften efter aften, sad tusinder i de besatte lande ved radioen, for at høre de , der ofte bulletiner var de eneste lyspunkter i grå dage. Gennem sine veltilrettelagte, oplysende og lærerige programmer, skabte BBC sig i besættelsens år, en trofast tilhørskare, der ventede og ventede på den dag, den engelske radio kunne bringe det glade budskab.
BBC åbnede i 1922 som et radioselskab, men fra 1926 blev den ejet af den engelske stat. Fra 1932 var der External Service og i 1938 blev de franske, tyske og italienske tjenester omdannet til direkte propagandasendere, hvor de før havde været objektive med det formål, at give verden en redegørelse for hvad BBC stod for. Den nazistiske ekspansion slog igennem, begyndte man også udsendelser på en hel del andre sprog.
De danske nyheder fra BBC i London blev sendt første gang den 9. april 1940, efter at Danmark i de tidlige morgentimer var blevet besat af Nazityskland. Få timer senere udsendte BBC det første program på dansk for lyttere i Danmark på langbølge 200 kHz. Den første udsendelse som blev oplæst af Svend T. Rasmussen, var dog ganske kort og opfordrede blot danske søfolk, til at søge britisk eller anden allieret havn og lade være med at adlyde ordrerne fra den tysk-kontrollerede danske statsradio fra København. Fra maj 1940 blev det ordinært med en nyhedsoversigt på fem minutter, hvor journalisten Paul Palmér speakede.
Den danske redaktion havde et kælderlokale i BBC's udenlandske nyhedsafdeling (Empire Service), der sendte til Europa (senere BBC World Service), som var placeret i "Bush House" på The Strand i London. Herfra blev der sendt fra et fællesstudie, med andre lande der sendte til udlandet.
BBC kunne modtages på kortbølge i 19 meterbåndet, to bølgelængder i 31 meterbåndet og på 1500 meter langbølge, sidstnævnte blev den mest kendte bølgelængde af de danske lyttere. Hvor det i de andre besatte lande var forbudt at lytte til BBC, var Danmark underlagt en særstatus, så BBC kunne aflyttes, uden indgriben fra Tyskland, i de første år af besættelsen.
I januar 1941 introducerede BBC et pausesignal, bestående af morsetegnet for 'V' (· · · -) og afspillet med tre korte og et langt slag på en tromme. V'et skulle symbolisere 'Victory' og i de danske udsendelser fik V'et betydningen - "Vi Vil Vinde". Senere, ved juletid i 1941, bad tyskerne Post & Telegrafvæsenet (P&T) om at få en radiosender fra Skamlebæk Radio stillet til rådighed. Denne sender skulle fungere som 'jammer' (støjsender) på BBC´s udsendelser på 1500 meter. Det ville P&T kun mod betaling fra tysk side, og det fik de. Endvidere skulle den også sende støj når BBC sendte til Sverige. Senere i krigen blev der suppleret med flere "jammere" forskellige andre steder i landet. Antallet af "jammere" som var fordelt over det danske territorium mod slutningen af krigen var op til 42 stk. De skulle støje for at genere de lyttere der efterhånden dagligt stillede ind på udsendelserne. Det var egentlig ikke forbudt at lytte til udsendelser fra allierede lande, men befolkningen vidste, at besættelsesstyrkerne ikke kunne lide det, og da det var en ekstrem, usikker periode, opfattede mange mennesker det som forbudt. Men mere eller mindre i hemmelighed, lyttede en stor del af befolkningen til programmet fra BBC. De danske myndigheder udstedte et forbud mod salg af indbyggede rammeantenner. Ved udstedelsen af dette forbud viste myndighederne faktisk, at modtagelse med rammeantenner ville være mulig. Men uanset dette forbud, blev en masse rammeantenner hjemmebygget og brugt under 2. Verdenskrig.
Fra sommeren 1942 blev der sendt på dansk kl. 06.20, 12.15 og 18.15. Her var emnerne bl.a. - "Krigsnyheder fra Danmark", "Frihedsrådets proklamationer" og "Udenlandske nyheder", og den højt respekterede konservative politiker Christmas Møller talte jævnligt til den danske befolkning for at vække deres villighed til at fortsætte modstanden.
Indtil den 1. december 1943, var der fire daglige udsendelser kl. 7.15, 12.15, 18.15 og 21.15. Det sidste program på tirsdage, torsdage og lørdage, var en retransmission fra USA. Den mest kendte af de anvendte bølgelængder var 1500 meter langbølge. Derudover blev der brugt 261 meter mellembølge og en række kortbølgefrekvenser.
I de sidste år af krigen blev udsendelserne normalvis afsluttet med forskellige særmeldinger som var udformet i et "kodesprog" i form af mænds og kvinders navne som kunne lyde: "Hilsen til Kirsten, Helga, Gunnar" etc. Der blev med disse koder givet informationer til danske modstandsgrupper om tider og steder for nedkastning af våben fra Royal Air Force-fly.
Den 4. maj 1945 kl. 20.34 blev oplæseren Johannes G. Sørensen afbrudt i hans nyhedsoplæsning og der var tavshed. Derefter blev befrielsesbudskabet oplæst: "I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig". Besættelsen af Danmark var slut og Danmark var atter frit.
Efter krigen fortsatte antallet af danske transmissioner fra BBC, stadig med den samme velkendte signalmelodi "Prins Jørgens March", også kendt som "Trompet frivillig" af Jeremiah Clarke og hver dag afsluttede transmissionen fra London med meddelelsen: "Og hermed slutter BBC sine udsendelse til Danmark".
I 1946 sendte BBC på 46 sprog hvoraf 23 er til Europa og de danske programmer blev sammen med de norske, svenske og finske udsendelser lavet under navnet "BBC - Skandinavien Broadcast". De danske udsendelser var fordelt over to transmissioner. Kl. 12. 15 blev det sendt i et kvarter og aftenprogrammet kl. 21 var på en halv time. I aftenprogrammet var der efter nyhederne, faste programindslag gennem ugen med emner som; landbrug. nyt om teater og film, de forskellige egen af England, brevkassen, litteratur og sport. Der var en engelsk leder af den danske redaktion; Mr. Roy Duffiel og seks danske ansatte; Mrs. Gudrun Bates, Arne Gundel Maschke, Palle Sachs, Erik Ulrichsen, Poul Flöe Svenningsen og Ole Bus.
Lytterne kunne nu igen fra Statsradiofonien få nyheder og informationer, både hurtigere end under besættelsen og nu uden at alt var underlagt tysk censur, og de danske programmer fra BBC fik derfor mindre betydning. Nogle gange kunne de dog stadig tjene særlige formål. Det fremgår af et brev fra maj 1954 til en dansk DX'er, Erik K. Jensen, hvor lederen af den danske afdeling på BBC, Roy Duffell, fortæller, at personalet i den danske afdeling med største glæde havde modtaget et brev fra vejrstationen i Godthåb på Grønland, der fortæller, at de danske programmer fra BBC var deres eneste kilde til vejrudsigter på dansk!
I samme brev fortæller Roy Duffell, at afdelingen stadig har en omfattende korrespondance med dansktalende lyttere i Danmark og med danskere, der bor mange forskellige steder over hele verden. Lande som Canada, Kina, Persien (nu Iran), Island og Siam (nu Thailand) nævnes.
I midten af 1950'erne var der kun en daglig udsendelse tilbage kl. 17.00. De mest anvendte bølgelængder var 232 meter, 42,13 meter og 31,88 meter. I den sidste periode var nogle af de kendte kommentatorer - Paul Palmér, Dick Bentzen, Claus Toksvig, Finn Holten Hansen og Roy Duffell.
I maj 1957 besøgte Dronning Elizabeth II Danmark. I ugen op til besøget havde BBC en række særlige programmer på dansk, selv om alle blev udsendt inden for de sædvanlige tidsrammer for de danske programmer. Magasinet "London Calling Europe", som var et af flere BBC-magasiner, udkom ved denne lejlighed i en særlig dansksproget udgave.
I den sidste udsendelse den 9. august 1957, var det studieværten Gudrun Bates, der afsluttede programmet med denne meddelelse:
"Og hermed slutter BBC sine udsendelser til Danmark", og 17 år med danske programmer fra BBC sluttede.
De danske programmer fra BBC i London var og vil sandsynligvis altid være de mest kendte af alle transmissioner til Danmark fra udlandet.
Den 37-årige journalist og redaktør Johannes G. (Gunnar) Sørensen (1908-1989), oplæser de danske nyheder i studie 15 hos BBC - i "Bush House" beliggende i en dyb kælder på The Strand i London. Johannes G. Sørensen var tidligere stedfortrædende leder af nyhedsudsendelserne i Statsradiofonien, indtil han i september 1944 flygtede til Sverige. I december 1944 dukkede han op i London og blev ansat i "Hjælpe-krigstjeneste" på BBC's danske sektion. Han havde vagten den 4. maj 1945, og skulle oplæse budskabet, som blev stukket ind gennem døren til ham - af kollegaen Flemming Barfoed i aftennyhederne. Nyheden kom på et telegram (se herover) fra Dansk Pressetjeneste i Stockholm som fik det fra Ritzaus Bureau (RB). (Foto: Frihedsmuseet, København)
"Her er London - BBC sender til Danmark", Johannes G. Sørensen er i studiet.
Optagelsen fra BBC, med det der skulle vise sig at komme til at indeholde "Befrielsesbudskabet", er skåret på i alt otte lakplader af købmanden Aage Schnedevig fra Hvilevej 10 i Hellerup. Han var også radioamatør og grammofon-entusiast under firmanavnet Foba-Film-Tone senere Foba-Tone. Her havde han et studie, hvor der kunne indsynges på lakplader (78 omdr. Shellak), som man kunne give væk i gave eller der kunne indspilles en hilsen til familie og venner. Han optog også radioprogrammer efter bestilling. Derfor havde han udstyr til at "skære" i lakplader og han optog mange af BBC's udsendelser på dansk - og havde også den 4. maj 1945, en "skæring" startet op kl. 20.30. Hele udsendelsen fyldte i alt otte lakplader. (28:31)
Johannes G. Sørensen (1908-1989), fortæller med sine egne ord på bagsiden af pladeomslaget, om arbejdsdagen på BBC den 4. maj 1945. (tryk for stor)
Pladeomslaget til 78 omdr. Shellak-pladen. Denne er fra pladeselskabet "FELIX", men den blev også udgivet på Carl Allers Bogforlag i 1946. Redaktør Kaj Danefeldt Bøthner, der på det tidspunkt var forlagsleder hos Carl Aller, fik kontakt med Johannes G. Sørensen og købmanden i Hellerup, Aage Schnedevig, der havde firmaet Foba-Tone. Han havde optaget 1300 radioudsendelser fra tysk og engelsk radio. Aage Schnedevig klar med sit optageudstyr, og skar udsendelsen fra BBC den 4. maj 1945. Optagelserne fyldte otte pladesider. Da en redigeret udgave skulle udgives på årsdagen for befrielsen, var det var umuligt at få presset pladerne i Danmark, så man måtte sende optagelserne til Sonora i Stockholm, der pressede 10.000 eksemplarer. Da meddelelsen om at flyveren var på vej til Kastrup med grammofonpladerne, kørte Kaj Danefeldt Bøthner i sin gamle Ford 31 ud og hentede dem. Hele personalet brugte natten på Carl Allers forlag til at pakke bøger og grammofonplader, og næste dag kunne de så ekspederes til landets boghandlere, der hurtigt fik udsolgt.
BBC QSL-kort, maj 1960, sendt til Erik Køie der boede i Odense.
(tryk for stor)
Oplæst uddrag af hæftet - 4' Maj af Johannes G. Sørensen.
Beretning om "øjeblikket" - som var oplæsningen af "Befrielsesbudskabet" til de danske lyttere.
Oplæst af redaktør Kaj Danefeldt Bøthner, Carl Allers Bogforlag. (24:47)
(tryk for stor)
Den danske redaktion havde et kælderlokale, fælles med den svenske og norske redaktion i BBC's udenlandske nyhedsafdeling (External Services), som var placeret i "Bush House" på nordsiden af The Strand i London.
"Fredsbudskabet hørte vi først gennem radioen. Radioen har været os til Glæde og Adspredelse i de lange, triste Mørklægningsaftener".
Ingeniør Max Ersted, der producerede radioapparater i Mørksgade 5 i Aarhus, satte annoncen i avisen - i maj 1945.
(tryk for stor)
"De Lytter Til London", juni 1954.
Oplæst oversat indlæg om "Problemer omkring brintbomben" af Labour lederen Clement Richard Attlee. (15:32)
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
"Her er London"- om de allieredes bombning af Gestapos hovedkvarter, Shell-huset i København den 21. marts 1945. Johannes G. Sørensen rapporterer om katastrofen dagen efter i middagsprogrammet fra BBC. (05:35)
Optagelse med "tuning" på en radiomodtager efter BBC Londons danske udsendelse som kommer i gennem efter 50 sekunder. Der høres også lyden af de generende støjsendere, som tyskerne havde indsat på frekvensen, 17. marts 1942. (10:50)
"Her Er London", nyheden om at Rigskansler Adolf Hitler er død oplæses i middagsudsendelsen den 2. maj 1945. Allerede aftenen før, den 1. maj, kunne man kl. 22.25 over tysk radio høre om hans fald og at Storadmiral Doenitz af Hitler var udnævnt som hans efterfølger.
Oplæseren siger at britiske "Tanke" og ikke "Tanks" som er et militært køretøj på larvefødder, står tæt ved Lübeck. (01:03)
John Christmas Møller (1894-1948) taler til danskerne fra BBC London den 9. oktober 1942. Christmas Møller var tidligere i 1942 flygtet til London, hvorfra han via BBC flere gange opfordrede den danske befolkning til at bekæmpe besættelsesmagten. Han havde hele tiden været modstander af den aktive samarbejdspolitik og i foråret 1942 var han, sammen med den kommunistiske Aksel Larsen, medstifter af det illegale blad "Frit Danmark". Christmas Møller blev en populær oplæser af de danske nyhedsudsendelser fra BBC. (04:31)
"Her er London", middagsudsendelse fra BBC, med nyheden om at Danmarks kommende befrielse er påbegyndt den 4. maj 1945. (02:51)
POLITIKENs forside fra den 4. maj 1945. Avisen her, er fundet i en skunk på én ejendom i Kerteminde.
Læseren vidste måske at krigen snart havde en ende, men at det netop skulle ske samme aften, blev en festdag i Danmark
(tryk for stor)
Udklip fra Århus Stiftstidende, Berlingske Tidende, Sorø Amtsavis, POLITIKEN og Fyens Stiftstidende, 5.maj 1945.
Citat fra Fyens Stiftstidende den 8. maj 1946:
"BBC's udenlandske nyhedsprogrammer - skabte sig under 2. Verdenskrig, en enestående popularitet og ikke uden grund. Dag efter dag, aften efter aften, sad tusinder af lyttere i besatte lande ved radioen, for at høre bulletiner, der ofte var de eneste lyspunkter i de grå dage. Gennem sine veltilrettelagte, oplysende og lærerige programmer, skabte BBC sig i besættelsens år, en trofast tilhørsskare, der ventede og ventede på den dag, den engelske radio, kunne bringe det glade budskab".
"Her er London - London Kalder - London Kalder Danmark", første danske program fra BBC London, tirsdag den 9. april 1940. (00:51)
9. april 1940:
Om morgenen kastede tyske flyvemaskiner OPROP! ned over København.
Aftenbladet udkom med de triste nyheder med overskriften -
Til det danske folk! en henvisning til danskerne underskrevet Kongen Christian R. og Th. Stauning
BBC London sendte de første nyheder til Danmark om aftenen.
< (tryk for stor)
Bang & Olufsen model U40 fra 1940 med en træ-rammeantenne og viklet kobbertråd. Rammeantennen kunne laves som - byg selv, og udelukkede støj på BBC Londons bølgelængde 1500 meter kl. 12,15 og 18,15, ved at dreje den sidevers frem og tilbage til bedste modtagelse.
1946.
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Pausesignal. (00:25)
Har du noget fra de danske programmer fra England!
Send gerne en mail til Dansk Radio.
QSL-kort, 1979.
QSL-kort
I 1946 rejste Miss Margaret Sampson (herunder) fra BBC's "Scandinavian Broadcast" til Danmark for at sondere terrænet, og finde ud af, om der er nogle der stadig lytter til udsendelserne fra BBC. Der var der, og mange var glade for de forskellige udsendelser fra den danske redaktion.
Miss Sampson er i Danmark i 14 dage, og kunne derefter konstatere, at der er færre i København der lyttede med, end i resten af landet. "De laver så mange andre ting" udtaler hun til avisen og fortæller at det også er svært at modtage BBC i Storkøbenhavn pga. af den megen støj i æteren fra andre ting.
(Fyens Stiftstidende, 8. maj 1946)
John Christmas Møller bag mikrofonen i London.
POLITIKEN, 5. maj 1945.
Herunder:
BBC London
Marconi-senderen
e-mail
Send materiale
Facebook
Twitter
Instagram
Marconi-senderen
London
I 1920 kunne de danske lyttere, for første gang, aflytte et radioprogram fra England. Det var udsendelsen "London Calling Denmark", hvor der bl.a.blev sunget sange fremført af operasangeren Lauritz Melchior. Den italienske fysiker og radiotekniker Guglielmo Marconi (1874-1937), havde hørt Lauritz Melchior synge i en kirke i London, og lavede efterfølgende en aftale med Lauritz Melchior. Hr. Melchior så det som en god mulighed for at blive mere kendt, og deltog med sange, som blev udsendt fra en nybygget mellembølgesender, fremstillet af Guglielmo Marconi. Han bliver betragtet som én af radiotelegrafiens pionérer. Han begyndte i 1894, at eksperimentere med trådløs telegrafi fra en gnistsender.
Guglielmo Marconi.