Tinghøj, Hobro (opført i 1959, tårn 148 meter, og det højeste tårn i Danmark)
Søsterhøj, Aarhus (opført i 1955, tårn alene 65 meter  - med antennemast 216 meter)
Kolding (46 meter)
Ødis, Kolding (opført i 1981)
Skamlebæk (opført i 1953 på Bolinge Bakke, Fårevejle), i lokalområdet har Skamlebæktårnet øgenavnene, "Blyanten" og "Ølflasken" .

Gl. Højen, Vejle (opført i 1962, tårn 136 meter)

(Fotos og video fra Store Dyrehave: DaneWithADrone, Henning Hansen og Dansk Radio)
Kort med trafikvejene på kæden, 1956.
(tryk for stor)
TELEFUNKEN mikrobølge hornparabol fra 1983, fremstillet på ZEPPELIN METALWERKE GHBH i Vesttyskland. Nedtaget i 00'erne.
foto: 2010
foto: 2010
foto: 2010
foto: 2010
Tilslutningsboks på radiokædetårn, for tilslutning af video-signal fremføring, fra OB-vogn til TV-Byen.
TV-Byen, Søborg
Radiohuset - Røsenørns Allé, Frederiksberg
Danmarks Radio TV, den første OB-vogn, 1-PYE, som var i brug fra 1954 til 1966.
Borups Allé, billedet til venstre fra 60'erne og herover fra 90'erne.
Foto: Danmarks Radio.
Rangstrup-senderen.
Tekøkken, DAB-sender, teknik og trappetrin fra tårnet i Store Dyrehave.
Arbejdet med bygningen af tårnene blev udført af A/S Wright, Thomsen & Kier. Det første radiokædetårn på 75 meter i højden som blev udført elegant konisk, blev bygget i 1953 i Skamlebæk, for at danne link-kanaler mellem København og Aarhus. Tårnet i Skamlebæk svejede så meget i hård blæst, at den indbyggede elevator af og til, faldt ud af sin ophæng, og der er senere blevet udspændt stålwirer inde i tårnet fra top til bund, for at stabilisere for disse svingninger.
Fra 1956 blev de næste tårne standard bygget, da det det første tårn i Skamlebæk med sin koniske form, gav en uøkonomisk etageudnyttelse. De senere byggede tårne, skulle forsyne de efterfølgende nye VHF-sendere i provinsen - (Fjernsynsstation Aarhus - "Søsterhøj", Fyn - "Sdr. "Højrup", Sønderjylland - "Rangstrup"), med tv-signal og senere FM-programmer fra Danmarks Radio. Der var tre uafhængige link-kanaler i retningen fra København til Aarhus, én til fjernsyn, én til flerkanal-telefoni og en fælles reservekanal. I modsatte retning var der to link-kanaler, én for flerkanaltelefoni og én kanal til reserve, som samtidig kunne benyttes af fjernsynet, hvis der skulle sendes fra Aarhus til København (se længere nede i artiklen). Da tårnene er udført i glideforskalling med kontinuerlig støbning fra bund til top, kunne man på 14 dage lave selve tårnet, og derefter forsyne det med balkoner fra et stillads, der er bygget inde i tårnet sammen med trapper. Tårnene blev opført for og drevet af Post- & Telegrafvæsenet (P&T, Tele Danmark, i dag TDC), og knudepunktet er netop Telefonhuset på Borups Allé i København, fordi der samtidig transmitteres telefontrafik herfra til landsdelene for Rigstelefonen. TV- og FM-sendemaster samt link-faciliteter blev lejet af Statsradiofonien (Danmarks Radio, idag DR).
I tårnet er der en kantine, toilet og teknik tilslutning samt et varmeanlæg, der kunne holde parabolerne frostfri. For at lave service på udstyret i toppen, er der adgang via en indvendig trappe, eller den indbyggede elevator.


foto:2010
foto:2010
foto:2010
Sorring Loddenhøj, Silkeborg (opført i 1962, tårn alene 66 meter - med antennemast 88 meter)
Vissenbjerg
Telefonhuset - Borups Allé, København (opført i 1950, tårn 101 meter)

Troldemose Bakke, Juelsminde (opført 1957)
Slots Bjergby, Slagelse
Lerbjerg, Kirke Hvalsø (57 meter)
Gå til Dansk Radio forside
TV 2 Danmark, Odense (opført i 1987)
Store Dyrehave, Hillerød
Radiokædetårne og link-udstyr
De to gigantiske linkparaboltyper som er placeret på den platform på radiokædetårnet (herunder), som var punkt til punkt med næste tårn i kæden.
Billeder herunder: Tårnet (101 meter) ved Telefonhuset på Borups Allé, København i 1960érne (tv) og 1980érne (th). Der blev linket til Hillerød og Lerbjerg.
Tårnet havde "øre på", sagde man internt, om de link-paraboler der sad i toppen.
Terrængående linkvogn (UNIMOG), som kunne placeres på et høj punkt i landsskabet, for at lave et relæ af microbølgesignalet fra OB-vognen som skulle frem til næste radiokædetårn eller tv-mast.
Fra 1988 blev TV 2's signal fra Odense også ført rundt i landet via radiokædetårnene. DR TV og TV 2 prøvebilleder, 1988.
De syv tårne er placeret så højt som muligt i landskabet, så kæden via mikrobølgefrekvens-linkparaboler, kunne "se" hinanden, punkt til punkt - startende fra Telefonhuset i København (Borups Allé), til Lerbjerg (mellem Roskilde og Ringsted), som var det næste store knudepunkt. Herfra skulle der linkes i to retninger - mod VHF-senderen i Næstved, og en link videre mod Lolland, til tårnet i Hyldager (nedtaget i 1988), som også havde linkparaboler rettet imod Tyskland og dermed Eurovisionen. Den anden retning, var mod Fyn (Vissenbjerg), via Slots Bjergby (Slagelse). For at signalet kom til Aarhus (Søsterhøj), linkede man fra Telefonhuset via radiokædetårn Hillerød, videre til tårnet i Skamlebæk, som kunne "se" tårnet på Søsterhøj. Fra Aarhus var der link mod nord, til Aalborg og Holstebro, via Tinghøj-masten. Fra Søsterhøj skulle signalet også til TV-station Rangstrup i Sønderjylland. Det skete via Troldemose Bakke (Juelsminde), og Kolding. Ved at have tårne placeret rundt i landet, med optisk forbindelse og danne en ringforbindelse, kunne man "vende" signalretningen, så alle senderen fik signal, hvis der var udfald på en af relæstationerne.
Radiokædetårn Søsterhøj i Aarhus, er som det eneste tårn også fungerende som tv-sender, først med VHF på K. 8 og fra 2009 med en digital MUX-sender. Med gittermasten oven på betontårnet, er den Danmarks højeste faste punkt. (Mastehøjde 216,1 meter, og toppen er 325 meter over havet).
Radiokæden til Bornholm skete via Sverige, hvor man havde en aftale med det svenske Televerket, så man fra Telefonhuset kunne linke via et tårn i Slimminge i Skåne, og derfra videre til masten i Blykobbe på Bornholm.
Senere blev der bygget flere radiokæder i landet, bl.a. det høje tårn ved Gl. Højen (Vejle), og Ødis syd for Kolding.

Ideen med radiokædetårnet var også, at de kunne sende retursignal internt imellem radiokædetårnet og Radiohuset / TV-Byen. Hvis en reportagevogn skulle sende TV-materiale hurtigt til København, kørte man til det nærmeste radiokædetårn,og koblede sig på en linkkanal via det tilslutningsskab, der sad uden på tårnet. Hvis der skulle sendes direkte fra en location, oprettede man via en højt placeret link parabol (en orange ligestillet parabol), et signal fra OB-vognen til det nærmeste radiokædetårn. Var det ikke muligt og var der lang afstand til næste tilkoblingstårn (max. 60 km) var der ét specielt linkhold, som suppleret sammen med OB-vognen, byggede en radiokæde op af små tårne med parabolskærme og evt. en terrængående linkvogn (UNIMOG), så man til sidst kunne linke til det nærmeste radiokædetårn. Var OB-vognen parkeret i en lav dal, brugte man en kran, hvorpå sende-parabolen blev monteret, og kranen kunne så hejse den 50 meter op. Men før dette arbejde skulle der laves en landskabsberegning (trace), hvor man via kort, kunne tage højde for skove, høje bygninger, bakker m.m., så man præcist vidste, hvor man kunne lave en mikrobølgelinje. Lyddelen fra OB-vognen, kom på en separat telefonlinje, frem til København.
Da satellit-overførsel blev en mulighed, ophørte mikrobølge-overførsel fra tv-stationerne til tv-senderne. Ulempen med satellitoverførsel var, at ved ekstremt regnvej, kunne der forekomme "gnitter" på modtagelsen.  I dag er alt tv-transmission fra tv-stationerne via fiberkabel til de digitale MUX-sendere, som 31. oktober 2009, afløste det gamle signal til VHF- og UHF-senderne.

TDC bruger stadig tårnene som radiokæde til telefoni og data trafik, mobiltelefon sendemast, politiet til radiokommunikation og DR og lokalradioerne har på flere af tårnene FM-sendere.

Fjernsynsstation København i Gladsaxe med den 220 meter høje mast, var i en periode det højeste bygningsværk i landet. Den blev som den første indviet i maj 1955, og skulle ikke forsynes med linksignal fra Telefonhuset. Der blev nedgravet et specielt kabel der kunne overføre to forskellige kanaler. Det blev dog først færdignedgravet i 1956, så i den mellemliggende periode blev fjernsynsprogrammet til Gladsaxe fremført med en mikrobølgeforbindelse fra taget på Radiohuset, til en modtage parabol der var monteret i 40 meter højde, på masten i Gladsaxe.

Under den kolde krig og før/efter havde Post- og Telegrafvæsenet ansvaret for sikringen af radiokædetårnene såsom nødstrøm-forsyning og indhegningen omkring dem, da tårnene var eller kunne være et oplagt mål for terror og sabotage, og det var en vigtig livslinje i et kommunikations kredsløb som ville gå tabt. Derfor blev alle tårne også optaget på totalforsvarets liste over bevogtningspunkter i en beredskabssituation, for at minimere risikoen for indtrængen til tårnene.
Skitsetegning af tårnet indvendigt. (tryk for stor)
Tårnet i sin pomt og pragt med linkparabolerne imod København og Skamlebæk.
Hyldager, Errindlev - Lolland
Hornparaboler under montage i 1979. Størrelsen sættes i perspektiv, når en mand står ved siden af.
Radiokædestationer blev bygget i start 1950'erne, til distribution af Danmarks Radio TV og radioprogrammer, samt telekommunikation for Post- og Telegrafvæsenet. De grønne/grå radiokædetårne, er op til 75 meter høje, 7 meter i diameter og bygget i jernbeton. De blev placeret på de højeste punkter i landskabet, for at kunne danne kæden via mikrolink-paraboler, som overførte signalet i området på 4000 MHz.
Før det omfattende byggeri af radiokædetårnene, blev der i 1951, lavet et forsøg på strækningen København - Skamlebæk, med mikrobølge-paraboler for tv-overførsel. Der blev sendt fra København, til en 40 meter høj gittermast på hjørnet af Holbækvej og  Sønderlundsvej i Roskilde. Den linkede videre til Skamlebæk. Masten i Roskilde blev i forvejen brugt til at videreføre skibstrafik/telefoni kommunikation, på linjen København - Skamlebæk.
(tryk for stor)
Kredsløbet for transmissionen gennem landet. (tryk for stor)
Landsskabstegning (trace) over strækningen, København - Roskilde.
(tryk for stor)
Fugleflugtlinjen København - Roskilde - Skamlebæk.
(tryk for stor)
Overtelgrafmester H. Strøjr Pedersen, ved en af de første linkparaboler i tårnet på Borups Allé.
Fra efteråret 2003, bemærk "gitternettet" over de store linkparaboler for at skåne dem for sne.
Borups Allé.
Borups Allé.
CFS var en linkparabol af fransk fabrikat. Den er rørbestykket og blev brugt i 60'erne og 70'erne - her på Borups Allé.
Placeringer på radiokædetårne, herover fra Store Dyrehave og Skamlebæk (th) i 1978.
Fra taget af tribunen i den gamle Idrætspark i København, da den sidste kamp blev spillet der i 1990. Når der er tre link paraboler er den ene til Danmarks Radios signal og den anden til det land der var modstanderen fra den modsatte side af banen med deres bandereklamer og kamera vinkler. Den sidste er back-up, eller intern kommunikation til Idrætsparken fra TV-Byen.
1987.
Fra et tag i Solrød, 1990.
Fra tårnet på Borups Allé - en frostkold morgen.
Tilslutningsboksen på tårnet i Hillerød, i brug, en efterårsdag i 1980. Et videokamera er sat i tilslutningen for videoforbindelsen til TV-Byen. I skabet er der ligeledes 220 v. stik, og telefon, for kontakt til teknikken i TV-Byen.
For at få kontakt til nærmeste radiokædetårn i radio-kæden, blev anvendt en installeret 10 W. VHF-radio (taxiradio).
Fakta
De orange link panoreres ved hjælp af et viser-instrument som sidder i "enden", hvis det er på en modtager. Det er meget enkelt og overskueligt system. Det kræver selvfølgelig at der er en aftalt frekvens og har en nogenlunde retning. Hvis andre så også bruger frekvensen, så går det galt og signalet bliver ubrugeligt.

Direkte FM-programmer blev transmitteret via en FM-Vogn der havde en teleskopmast monteret ned i bag-chassiset og kunne komme op i den ønskede højde for at kunne ramme det nærmeste radiokædetårn. Der var monteret en FM-sendedipol i toppen og retningen imod radiokædetårnet blev fundet for bedste signal. Da det var radiobølger kunne er godt være forhindringer i fulgleflugtlinjen i modsætning til TV-transmission med linkparabol.
Sommerferiebussen holder i Middelfart i 1975. Det er den første bus (tv), som stadig er på vejene med til plads til redaktionen. Den hvide HANOMAG i midten er støttevogn der samlede signalerne fra de steder der blev sendt fra i området, og den blå til venstre er FM-vognen med teleskopmasten.
(Foto: Matrix Film)
Gl. Skrøbelev, Rudkøbing
Søsterhøj set fra Sorring Loddenhøj.
Sommerferiebussen holder ved havnen i Sandvig, og FM-vognen her fra slut 60´erne, blev styret af "FM-Olsen". For at få signalet fra Sandvig til Radiohuset var linket således - fra FM-vogn til relæmodtager på Hammerknude, og derfra til Post- & Telegrafvæsenets mast på Rytterknægten, hvor der var en FM-modtagervogn placeret. Fra masten videre over Sverige til Borups Allé, og så til tårnet på Radiohuset.
(Foto: Michael Deichmann)
Danmarks Radio linkvogn og den store Bedford OB-bus, her ved "TV I Teltet". (Foto: Matrix Film)
Støbning af et tårn.
Danmarks Radio OB-vogn og kameramand på følgebil, placeret på en togvogn. Danmarks Radio hyrede af DSB, en - "valgekstra" togvogn til kommunalvalget i 1974.
Tårnet på Bolinge Bakke, lige efter opførelsen.
Tårnet på Radiohuset, brugt som motiv på Radio Denmarks QSL-kort, 1970. (Kort, Erik Køie)
Her står radiokædetårnene, sendemaster og andre bygninger.
Radiokædetårn.
Radiofonistation.
Sendemast.
Mediehus.
DR FM-link vogn, 2012.
TV / Midt-Vest (tv mv), Holstebro
Søg lokation.
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
UHF-antenne arbejde på Søsterhøj, med helikopter. (3:21)
advanced
Opsætning af 6,2 GHz link-parabol, 1977.
(tryk for stor)
Der oprettes link fra Skanderborg til Søsterhøj, 1970.
(60 meter. Nedtaget i 1988. Kunne modtage Eurovision-programmer via radiokædetårnet på Fehmern i Tyskland, og modtog de tyske-programmer, for anvendelse i Danmarks Radio)
DAB-sender, regional/lokal.
Hans Christian Jespersen er pensioneret medarbejder ved Skamlebæk Radio i Fårevejle, hvor han startede i 1965. Men han har stadig nøglen til bygningen, som han tilser for TDC, der ejer byningen. Henrik Olsen gik en tur med ham i 2006, fra hans hjem - tjenesteboligen og ned til radiokædetårnet og radiofonibygningen ved vandet. Inde i bygningen fortæller han om, hvad rummene har været brugt til.(58:16)

Åbn turen i en ny fane