Gå til Dansk Radio forside
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
Radionyt
Nyheder, pressemeddelser og tips - om og fra radiostationer modtages til Radionyt
Følg med på facebook, og bliv opdateret, når der er nyt.
advanced
31. juli 2016
De mest aflyttede radiostationer i uge 30 , målt af - "TNS Gallup Radio-Meter"
   



















Ugentlig dækning er antallet af personer, som har hørt radio uafbrudt i min. 5 minutter.
785 personer har deltaget i denne Radio-meter-system måling.
  
  1. DR P3    1.420    49,3    31,4
  2. DR P4 Total   1.074    37,3    19,9
  3. NOVA    995    34,6    11,1
  4. The Voice Total   426    14,8    4,1
  5. DR P7 Mix   383    13,3    3,4
  6. Radio 100   304    10,5    2,8
  7. Pop FM   270    9,4    3,2
  8. Radio Soft    183    6,4    0,6
  9. Skala FM    173    6,0    2,0
  10. DR P1    173    6,0    1,5
  11. VLR Total    172    6,0    1,5
  12. Radio24syv    164    5,7    1,1
  13. myRock Total    146    5,1    0,8
  14. Din Radio Total    123   4,4   1,3
1. række: Ugentlig dækning i 1.000
2. række: Ugentlig dækning i %
3. række: Share i %
31. juli 2016
Radioavisen fylder 90 år
Den 1. august er det 90 år siden, at DR havde premiere på Pressens Radioavis, og begyndte at sende daglige nyheder i radioen. 
DR P1 sender den 1. august, en ekstraudsendelse mellem kl. 12.15 og 13.00, hvor der ses tilbage i tiden, og gamle og nuværende medarbejdere er inviteret i studiet og fortællerom nogle af de største og mest bevægende øjeblikke i radionyhedernes historie. 
Her ni årtier senere, er Radioavisen stadig en helt central spiller i nyhedsbilledet for mange danskere. En status, som DR Medieforskning har lavet op til fødselsdagen, viser, at halvdelen af danskerne – eller helt præcis 49 procent – lytter til radionyhederne dagligt fra DR. 
I løbet af en uge bliver Radioavisen, nyhedsoversigter og P3 Nyhederne hørt af cirka 3,4 mill. lyttere over 12 år i Danmark. Mest hørt er 12-Radioavisen. (Kilde: DR Presse).
2. august 2016
Vi hører ikke lige meget radio overalt i Danmark
Radiolytningen er i fremgang, og for første gang siden 90’erne, lyttede vi sidste år til mere radio end året før: nemlig godt to timer om dagen. Men radioen er ikke lige meget tændt, om man bor i Nakskov eller i Herning. For befolkningen hører ikke lige meget radio overalt i landet, viser en opgørelse, som DR Medieforskning har lavet. ”Der er faktisk ret store regionale forskelle i danskernes radiolytning. Befolkningen på Lolland og Falster og Sjælland uden for hovedstadsområdet er dem, der hører mest med i gennemsnit 147 minutter om dagen, sidste år. Derimod er befolkningen i Region Midtjylland dem, der hører mindst, med 108 minutter om dagen. Så der er faktisk næsten 40 minutters forskel på den daglige lytning, siger lederen af DR Medieforskning Dennis Christensen.
(Kilde: DR Presse).
7. august 2016
OL fra Rio de Janerio på DR P3
På DR P3, kan man i alle OL-dagene, fra kl. 14.04 og frem til midnat, følge med i de seneste begivenheder fra Rio de Janeiro. Interviews, nyheder og direkte reportager, blandes med musik, og bestyres af skiftende værter, med op til fire ad gangen.
(Kilde: DR Presse).
24. august 2016
Radio Mercur som tv-serie
Dansk Radio har tidligere skrevet om en kommende tv-serie, der vil fortælle historien om piratradioen - Radio Mercur, der sendte fra 1958, fra et skib i Øresund. Og nu er der meldt ud, at serien bliver optaget til visning på TV 2 Charlie, i 10 afsnit, på et endnu ukendt tidspunkt. Serien optages med lokationer i og omkring Svendborg, og på Kogtved Søfartsskole, opbygges der et radiostudie, med den tekniske del af Radio Mercur. Der blev dengang optaget programmer på spolebånd, som derefter blev sejlet ud til skibet for afvikling. Og skibet som indgår i serien er Svendborg-coasteren Caroline S., som vil bære navnet Cheeta, som var navnet på sendeskibet. Allan Krautwald fra Svendborg, som har stor viden om Radio Mercur, har bidraget med originale optagelser, som indgår i researchen til serien, som produceres af SAM Productions. (Kilde: Fyns Amts Avis)

2. september 2016
De mest aflyttede radiostationer i uge 34 , målt af - "TNS Gallup Radio-Meter"
   



















Ugentlig dækning er antallet af personer, som har hørt radio uafbrudt i min. 5 minutter.
788 personer har deltaget i denne Radio-meter-system måling.
  
  1. DR P3   1.720    59,7    31,6
  2. DR P4 Total    1.320    45,8    24,4
  3. NOVA    1.165    40,4    9,1
  4. The Voice Total    625    21,7    2,6
  5. DR P7 Mix    545    18,9    3,5
  6. Pop FM    370    12,8    1,8
  7. Radio 100    308    10,7    2,1
  8. Skala FM   256    8,9    1,9
  9. Radio24syv   249    8,6    1,5
  10. VLR Total    230    8,0    1,5
  11. myRock Total    226    7,8    0,6
  12. DR P1   203    7,0    2,6
  13. Radio Soft    161    5,6    1,1
  14. Din Radio Total    139    4,8    0,6
1. række: Ugentlig dækning i 1.000
2. række: Ugentlig dækning i %
3. række: Share i %
4. september 2016
YouSee kunder mister FM-signal fra februar 2017
Hvis man er blandt de godt 1,3 millioner danskere, som modtager tv-og radiosignaler fra landets største distributør af den slags, YouSee, skal man måske lige bruge et øjeblik på at undersøge, hvor ens radio henter signal fra.
Fra februar 2017 slukker YouSee nemlig for radiosignalerne, fordi pladsen skal bruges på mere datatrafik. Det oplyser selskabets vicedirektør Jacob Mortensen, der henviser til, at dataforbruget vokser med godt 50 procent om året.
- Derfor vælger vi at lukke for FM-radio for at gøre plads til den næste generations bredbånd. (Kilde: Ekstra Bladet)

17. september 2016
Go' NOVA holdet vinder pris igen
Det er første gang i Ekstra Bladets pris - Den Gyldne Mikrofons historie, at det er den samme vinder, så mange gange i træk. Go' Nova holdet, fik igen prisen fredag aften i København, for tredje år i træk. Tidligere har værterne fra DR P3s programmer som 'De Sorte Spejdere' og 'Monte Carlo', vundet prisen to gange efter hinanden. Go' Nova har haft et skift på holdet i sommeren, da de måtte sige farvel til Producer Kristian, der indtil han pludselig blev afskediget, spillede en stor rolle i morgenprogrammet. 
(Kilde: Ekstra Bladet)

26. september 2016
P3 Guld 2016
Nicholas Kawamura og Joakim Ingversen er årets værter, når P3 Guld fredag den 21. oktober, løber af stablen for 15. gang i DR Koncerthuset på Amager. Man kan se med hjemme i sofaen direkte på DR3 fra kl. 21.00, og på DR P3 og dr.dk.
(Kilde: DR Presse)

3. kvartal 2016