Radiohuset, Rosenørns Allé 22, Frederiksberg. (i dag Det Kongelige Danske Musikkonservatorium)

I august 1933, gik Radiorådet til daværende trafikminister - Johannes Friis-Skotte med beskeden om, at det var nødvendigt, at der blev skabt en tidssvarende bygning til Statsradiofonien.

Byggeriet af Radiohuset blev indledt i 1938 og de første medarbejdere i Statsradiofonien flyttede ind i huset i 1941. Den officelle indvielse sker efter krigen den 11. september 1945, hvor Radiohusets koncertsal (på hjørnet af Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade) står færdig og der spilles tre udsolgte festkoncerter. Efter åbningskoncerten holdt Radiorådets formand, Julius Bomholt en tale, der siden vakte stor opstandelse, fordi Statsradiofoniens første chef, kammersanger Emil Holm (død 1950), ikke blev nævnt med ét ord.

Udbygget med mange m2 i 1958 imod Worsaaesvej, med nye studier for radiofoni og tv-udsendelse og en præmieret studie-tilbygning i gården blevt indviet i 1962. Endvidere tilkøbes en eksisterende ejendom på Worsaaesvej i 1972, til et kontormiljø.

Der blev indvidere lavet tv-programmer fra 1952, indtil
TV- Byen bliver indviet i Søborg.
TV-Avisen blev sendt fra Radiohuset frem til 1983.

Fredet i 1994.

Sidste radioprogram fra Radiohuset, bliver sendt i 2007 og derefter
sendes alle DR-radiokanalerne (ikke regionalprogrammer),
fra den nybyggede DR-Byen på Emils Holms Kanal, Amager.



Radiohuset
Gå til Dansk Radio forside
(Fotos: Dansk Radio, 2011)
(Fotos: Allan Krautwald)

Gårdhaven.
Hovedindgangen ved Rosenørns Allé - med loftet af oksehud.
Hovedindgang med receptionen.
Hovedindgang og døren ind til studiefløjen.
Bysten af Gunnar "Nu" Hansen (1905-1993), stod til højre når man kom ind af hovedindgangen.
Allan Krautwald i Radioavisens afvikling.
DR P3s natradio studie/afvikling.
DR Digital Radio. Rum til servere og afviklingscomputere.
Det gamle Program 1 pausesignal indsat i pleksiglaskassen, står her på gulvet i centralteknikken.
Koncertsalen, lille studie.
Koncertsalen, øverum.
Kantinen - Marketenderiet.
Redaktionsgang under afvikling.
Kontor under flytning.
Kontor under flytning.
Kontor.
Skilt fra 1962 på lav studieblok mod Jakob Dannefærds Vej.
Tårnet blev bygget på i 1958.
En link-parabol ses i toppen til højre, set fra Worsaaesvej, 1972.
Postkortmotiv, 1953.
Radiohuset, 1948. (Foto: kb.dk)
Kaffesurrogatfabriken Danmark A/S, havde ligesom konkurrenten Rich's, samlemærker i deres kaffepakker.
Her er det mærket med Radiohuset, der bliver præsenteret i serien - "DANMARK I BILLEDER".
Avisudklip fra et dagblad af ukendt oprindelse. Radiohuset bliver omtalt som "statsmonopolet" i slutningen af 1950'erne.
Studieblok bagved Radiohuset på Jakob Dannefærds Vej, bygget i 1962 til den nye Musikradio.
Teknik og indkørsel til parkering for OB-vogne,
Jakob Dannefærds Vej.
Tårnet, set fra gårdhaven.
Tilslutning for OB-vogn til TV-Byen i gårdhaven.
Tårnet.
Indgang til Koncertsalen i Julius Thomsens Gade.
Radiohuset "lav fløj" mod Rosenørns Allé.
Tårnet, Worsaaesvej.
Hovedindgangen - Rosenørns Allé 22, Frederiksberg, 2009.
Radiohuset under opførelse i 1940. Koncertsalen er endnu ikke opført. (00:37)
Pressens Radioavis oplæses af Niels Grunnet fra studiet i Radiohuset, 1950. (01:35)

Læs mere om Radiohuset under Historien.
Radiohusets hovedindgang er beligende i Høj Fløj mod Rosenørns Allé. Bag Høj Fløj, flugtende med Worsaaesvej, ligger Ny Fløj, der blandt andet husede de tekniske kontrolcentraler - radioens driftscentral (DCR) og Radio Continuity - samt afviklingsstudier. Lav Fløj, der ligger til højre for hovedindgangen brugtes primært til kontorer. Bag Lav Fløj ligger koncertsalen.

Huset blev bygget i 1930'erne, en tid, hvor radio var ved at rejse sig fra pionerstadiet til et decideret massemedie. Derfor blev behovet for større faciliteter for Statsradiofonien også mere og mere tiltrængt.

Statsradiofonien nåede at have sæde flere steder i København, før det nye radiohus blev en realitet. Radiohuset på Frederiksberg er også den første af Statsradiofoniens bygninger, der er bygget udelukkende til radiospredning. De tidligere hovedsæder talte blandt andet Stærekassen, der blev bygget til at huse både Det Kongelige Teater og det nye radiomedie. 22 lokaler i Axelborg (på Vesterbrogade over for Tivoli) dannede også i en periode rammerne for den statslige radiosending. Ingen af de steder var dog velegnede til at producere og sende radio.
Den 15. juni 1936 holdt byggeudvalget i kommunen sit første møde, og i december samme år købte Statsradiofonien grunden på 13.320 m², til en pris af 1.095.000 kr.
Grunden har fra 1620'erne været brugt til så forskellige ting som avlsgård i tilknytning til Københavns Slot, fattighus, hospital og pestkirkegård for de fattige "ladegårdslemmer" fra Ladegården på Nørrebro.

Radiohuset er tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen, ligesom det også er Lauritzens tegnestue, der står bag TV-Byen i Søborg, DR Byen i Ørestad samt distriktshuset, som er tre identiske bygninger, der huser tre af DR's regionalradioer: DR Fyn, DR Kanal 94 (i dag Privathospital) og DR Nordjylland.
Arkitekten har hele vejen igennem tænkt i anvendelighed. Bygningen var oprindelig delt i tre elementer. Den høje fløj hvor hovedindgangen fra Rosenørns Allé ligger. Til højre ligger den lave fløj, og helt ude ved Julius Thomsens Gade ligger den trapezformede koncertsal.
Radiohusets forhal, med receptionen og indgangen med de to svingdøre. Lamperne, der ligesom mange andre af de interiørmæssige detaljer, er Vilhelm Lauritzens værk. Gulvet og væggene er beklædt med grønlandsk marmor. Overalt viser Vilhelm Lauritzen forståelse for de specielle behov i forbindelse med radiofoni produktion. Den høje og den lave fløj har for eksempel hver sit fundament, hvorved vandringen af lydbølger og støj dæmpes. Over de store studier ligger Radiohusets kantine og igen har arkitekten vist sans for opgaven, for at undgå, at det larmer fra kantinen og ned i studierne, hviler de bjælker, der bærer kantinen, på egne fundamenter. På den måde er der altså fysisk adskillelse mellem kantine og studier. Studieblokkens tag blev endvidere dækket med et tykt lag jord for at dæmpe støj og lavet om til en taghave.

Vilhelm Lauritzen forstod i det hele taget at tænke kreativt. Og det var nødvendigt i en tid, hvor der var rationeringer på visse byggematerialer. Arkitekten havde blandt andet regnet med at bruge gummibelægning på gulvet i og omkring koncertsalen, men krigen betød forbud mod at anvende gummi som gulvbelægning. Vilhelm Lauritzen foreslog i stedet, at man kunne bruge træparket, og det viste sig at det var muligt, at få billigt birketræ fra Finland. Men birk ville blive slidt for hurtigt. Derfor blandede Lauritzen birk og teak, så gulvet ville blive mere holdbart. Et godt eksempel på, hvordan arkitekten har formået at finde smukke og funktionelle løsninger.
Studierne spænder fra store kammermusikstudier og studier til mindre orkestre. Endvidere er der tale- og hørespilsstudier – ligesom der naturligvis også er deciderede afviklingsstudier.
Endelig er der Studie 1, der uden tvivl er Radiohuset smukkeste rum. Studie 1 er nemlig langt mere end et studie; det er Radiohusets Koncertsal.
Koncertsalens udformning var et af de absolutte stridspunkter inden, under og efter opførelsen. Statsradiofoniens første leder, Emil Holm, var med sin baggrund som kammersanger funderet i musikken. Alt fra materialer, udseende og størrelse var mærkesager for Holm. Men visse steder gik man på kompromis, og desværre har salen haft problemer med lyden. Men om det så skyldes afvigelsen fra de originale koncertsalsplaner, eller datidens ringere mulighed for at kontrollere de akustiske forhold, er ikke til at sige. De lystfarvede akustiske skærme fra 1989, der skulle imødegå de almindelige krav til et radiofonisk symfoniorkester, nemlig et hårdt pumpet lyd uden detaljer og nuancer (som tonemesteren med mikrofoner og mixning tager sig af betød en kedelig forstærkning af lyden fra musikerne, men desværre samtidig en skandaløs forgrovelse på bekostning af den tidligere lidt tørre skarphed. Desuden blev koncertsalens smukke arkitektur tilsvarende ødelagt. Koncertsalen har plads til 1074 publikummer fordelt på gulv, balkon og etage. Der må dog maksimalt opholde sig 1300 personer i salen. Så i enkelte tilfælde, eksempelvis ved store kor, har man været nødsaget til ikke at sælge alle billetterne. Koncertsalen blev taget i brug den 11. september 1945. Plexiglaspladerne i loftet blev sat op i 1989 som følge af, at musikerne ikke kunne 'fornemme' resten af orkestret. Bemærk orglets vandrette "spanske trompeter"; en lille, anderledes detalje.
Da fjernsynet holdt sit indtog i Danmark, begyndte Statsradiofonien, trods politisk uvilje mod det nye billedmedie, at lave tv. Det satte også sine spor på Radiohuset. I 1952 blev der sat antenner op til tv-sending.(ses til venstre på Høj Fløj på billedet herover), og yderligere produktion betød også at huset, der i forvejen var ved at blive for småt, måtte udvides. Det skete fra 1953 til 1958, hvor Radiohuset fik Ny Fløj, der kom til at ligge ud mod Worsaaesvej til venstre for hovedindgangen. Samtidig fik Høj Fløj en ekstra etage, og der blev etableret en ny studieblok bag den gamle studieblok.
Ny Fløj fra 1958 med det karakteristiske tårn. På tårnet var der tidligere sendeudstyr for lydtransmission til Telefonhuset på Borups Allé. Herfra blev alle programmer fra Radiohuset, fordelt ud til sendemasterne rundt om i landet. I fløjen under tårnet, blev der indrettet et nødstudie til Radioavisen. I billedet ses en ældre ejendom som er Worsaaesvej nr. 17. En beboelsesejendom, der i 1972 blev købet af Danmarks Radio og slået sammen med Radiohuset.
Radioavisens telexmaskiner på 3. sal i Radiohuset. Niels Juul Eriksen besøger under sit praktikophold redaktionen. 3. april 1987. (03:52)
Rundtur i Radiohuset, januar 1991
Bent Bomholt er svagtseende, og er uddannet pianostemmer og er musiker. Han har ligeledes taget lydstudiemedarbejderuddannelsen for blinde og svagtseende. I forbindelse med uddannelsen var han på praktikophold
i Radiohuset og havde her en kunsthoved-stereomikrofon med rundt i Radiohuset på Frederiksberg, og driftsteknikerne
Puk Astrud og Susanne Hesselgreen der har vagt, arbejder og fortæller. I starten af 1990'erne var han aktiv på lokalradioen Radioophelia med adresse i Hornbæk. (Bragt med tilladelse af Henrik Olsen)
Åbn programmet på en ny fane
1. Studie 30.
I kontrolrummet hvor "Fiskerinoteringer" bliver indtalt til kortbølgeprogrammet den 7. januar 1991. Her er også rummet med krydsfeltet til Telefonhuset på Borups Allé. (02:24)
7. OB-vogn.
I gården bag ved Radiohuset holder Danmarks Radios OB-vogne, stereovogne og andet materiel. Den ene som er fra 1981, er fyldt med teknisk udstyr til optagelse og direkte transmissison. (21:05)
4. Studie 3.
Radioens Big Band øver og der snakkes om instrumenter og teknik.  (16:26)
3. Studie 1 - Radiohusets Koncertsal.
I operatørrummet samles alle inputs i 48-kanals "Solid State Logic" mixerpult. Samme type som også bliver brugt i pladestudier. En tung mixer som måtte hejses ind med kran. (16:30)
2. Driftscentralen (DCR) på 4. sal.
Alle udsendelserne fra DR P1, P2, P3 går igennem Driftscentralen som overvågner lydsignalerne fra Radiohuset til FM-senderne og sendemasterne i Kalundborg, der udsender mellem- og langbølgeprogrammerne. Radio Danmarks udsendelser på kortbølge, som sendes til NRK i Norge, som også står for transmissionen fra masten der, autostartes fra spolebånd på Driftscentralen. Her kopieres der også bånd og der bestilles lyd-stereoforbindelser mellem studier og regionalradioerne via DRs MEGAnet. (18:58)
5. Diskoteket.
Her opbevares hele den store pladesamling. Medarbejderne låner matrialet som på et bibliotek. Her findes flere millioner musiknumre, fordelt på LP'er, Singler, 78'ere (lakplader), og bøger med musikhistorie. Mange af pladerne, er der dubletter af. (09:13)
11. Kontrolrummet i Københavns Domkirke.
Morgenandagten sendes hver morgen på P1 direkte kl. 8.25 fra Københavns Domkirke. I domkirken er der et lille kontrolrum til indgående mikrofoner fra orgel, kor, klokkerne, knæfald og prædikestolen. Teknikken kan fjernstyres fra Radiohuset. (03:31)
10. Studie 26 - Radioavisens Morgenredaktion.
"Go' Morgen P3" afsluttes med Uffe Stenstorp og der forberedes afvikling af "Radioavisen" fra Studie 26.  Kl. 7, kommer oplæser Ole Meisner (1944-2020) i luften og der sendes "Morgenredaktionen " til kl. 7.30 den 8. januar 1991. (20:59)
6. Studie 44.
Fra Studie 30 fortsættes der til Studie 44 på 4. sal hvorfra der sendes P3. Der stilles om til "Radioavisen" i Studie 26. (09:29)
9. Studie 26 - Radioavisen.
I kontrolrummet afvikles "Middagsradioavisen" kl. 12. Rådhusklokkerne kommer tre sekunder før denne dag - det bliver der kaldt ud til de forskellige kontrolrum i Radiohuset der skal stille om til "Radioavisen" i Studie 26. (13:59)
8. Studie 5 og 7 (Hørespilsstudierne) og Studie 2.
Radioteatret øver i Studie 5 og i Studie 2 er Radiounderholdningsorkesteret i gang. (15:43)
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
12. Indspilning og splejsning i spolebånd.
Mogens Espersen og Claus Seiden (1930-2013) indlæser indslag til "Radioavisen" og der splejlses i spolebånd med interviews der skal bruges i udsendelsen. Nogle er indtalt i Radiohuset og andre trækkes ind med MEGAnettet fra regionalradioerne, som har radiokontakt med kontrolrummet for start af indspilningen af den afsendte lyd.
Der oprettes også lydforbindelse til korrespondent Jan Jakob Floryan i Moskva. (33:43)
Åbn programmet på en ny fane
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
Herunder:
Historien om Radiohuset
Rundtur i Radiohuset i 1991, med lydoptagelser af arbejdet i studierne
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
Åbn del. 1 på en ny fane
Nu er der igen radio i Radiohuset.
Os der har arbejdet i Radiohuset - produceret af Thomas Bernsen, 2024.
Nu fortæller medarbejdere der har haft deres daglige gang i Radiohuset på Frederiksberg, deres historier om huset, tiden og de programmer der blev skabt i huset.
Det er et kærkommen genhør med mange af de stemmer der kommer ud af højtalerne og ind i stuerne. Det er historier om hvad der skete før, under og efter at mikrofonerne var slukket. Det er nostalgi og stemninger i tidens toneklang fra os der arbejdet i Radiohuset

I første episode medvirker tidligere Radiochef Anette Kokholm og tidligere P4 redaktør Lars Daneskov.

Radiohuset, en film af Hagen Hasselbalch, 1947 (11.00)
Filmen giver et billede af det travle liv, der dagen igennem rører sig i Radiohuset, og den viser personerne bag stemmerne samt de tekniske virkemidler, der skal til for at gennemføre udsendelserne. Reportage- og afdelingschef Aksel Dahlerup (senere radiodirektør fra 1959-1967) tager seeren med på tur gennem radiohusets mange studier, hvor orkestre prøver, korsangere øver, skuespillere optager hørespil og speakere annoncerer pressens radioavis. Der er også klip fra et kig forbi direktørens kontor, nodearkivet og Marketenderiet, hvor husets mange ansatte, mødes over en bid mad, en øl eller en kop kaffe. Aksel Dahlerup, der i sin tid blev særligt kendt for at tage radioen ud af studiet og bringe historier ude fra dagliglivet hjem i stuerne, viser også her sit talent for kreativ, dokumentarisk formidling.