Fredag 2. november 2001
Ny lokalradio i Kalundborg i luften
K FM gik i luften i går torsdag på 89.2, 103.5 og 106.2 MHz. Åbningsceremonien startede klokken 16 foran Føtex i Kalundborg, hvor mere end 150 K FM skihuer blev delt ud til glade forbipasserende. Både den skrevne presse fra lokalområdet såvel som TV2 Øst fulgte arrangementet. Det er Mix FM i Holbæk, der står bag den nye radio. (SHN)
|
Fredag 2. november 2001
USA: Radio Free Afghanistan vender tilbage
Under den sovjetiske tilstedeværelse i Afghanistan sendte USA propagandaudsendelser i stor stil til lyttere i Afghanistan under navnet Radio Free Afghanistan. Efter Sovjetunionen forlod Afghanistan og USA fik indsat Taleban-styret i Afghanistan blev radioen lukket, men nu har et udvalg under Repræsentanternes Hus anbefalet at åbne Radio Free Afghanistan igen – nu for at udsprede anti-taleban propaganda. Læs mere
|
Fredag 2. november 2001
Gambia: Privat radiostation lukket
Hvad der betegnes som den vigtigste privatejede radiostation i Gambia er blevet lukket af myndighederne, oplyser BBC, der mener at der er tale om en anslag mod oppositionen i det vestafrikanske land. Det er stationen Citizen FM, der er blevet lukket, angiveligt pga. skatterestance. Også i 1998 forsøgte myndighederne at få radioen lukket. (SHN)
|
Fredag 2. november 2001
Brian Mikkelsen storfavorit som ny kulturminister
Hvis der kommer en borgerlige regering efter Folketingsvalget den 20. novem-ber vil den nye kulturminister blive den konservative Brian Mikkelsen. Det vurder både DR’s Pieter Raunwe og TV 2s Kaare R. Skou i dag overfor radio-nyt.com. Hvis den socialdemokratiske-radikale regering fortsætter vil Elsebeth Gerner Nielsen ganske givet fortsætte som kulturminister. Læs mere
|
Fredag 2. november 2001
SBS på vej med ny radio i Hørsholm
De seneste dage har Nordsjællands Lokalradio Forening gennemført prøveudsendelser på 98.6 MHz i Hørsholm. Bag radioen står musikchef for The Voice, Philip Lundsgaard. Han siger til radionyt.com, at konceptet for den nye radio ikke er helt på plads endnu og at man regner med officiel start på den nye radio den 1. januar. Læs mere
|
Fredag 2. november 2001
Ny all-talk station også i Østjylland
Den nye all-talk station, som Radio 2 lancerer i midten af december måned, kommer - udover Københavnsområdet - også til at kunne høres i Østjylland på 106.2 MHz fra Skanderborg. Den nye station vil desuden muligvis levere nyheder til andre lokale radiostationer. Læs mere
|
Fredag 2. november 2001
Rusland: Metaltyve lukkede radiostation
Et af verdens kraftigste mellembølgesendere har været tavs i de seneste dage. Det er Bolshakova 1386 kHz i Kaliningrad samt to andre mellembølgesendere og nogle kortbølgesendere samme sted. Årsagen er at en tyv har stjålet metal fra de konstruktioner, hvorpå elektriciteten fremføres til området, oplyser Bernd Trutenau i Medium Wave Circle. (SHN)
|
Torsdag 1. november 2001
Alle nyheder fra oktober 2001 – og tidligere – finder du under "NYHEDSARKIV" yderst til højre på den
|
Torsdag 1. november 2001
Telestyrelsen vundet 9 ud af 9 sager
I årets løb har Telestyrelsen meldt 19 lokale radiostationer til politiet for at sende for kraftig eller med defekt udstyr der forstyrrede andre. Der er indtil nu faldet en afgørelse i 9 tilfælde, mens 10 sager fortsat verserer. I alle de 9 afgjorte sager har Telestyrelsen anmodet Politiet om at uddele bøder på 5.000 kr. for hver vilkårsovertrædelse, og samtlige berørte radioer har valgt at betale bøden – uden at prøve det ved en domstol. (SHN)
|
Torsdag 1. november 2001
Nyt satireprogram med Henrik Milling
”Klub Klam” er titlen på et nyt satireprogram med Henrik Milling på P3 lørdag eftermiddag kl. 15-17 fra og med på lørdag. Det afløser Jan Gintberg’s ”Carambole”, der lukkes som planlagt efter ti udsendelser. Læs mere
|
Torsdag 1. november 2001
Lokalradionævnet i Pandrup melder radio fra nabokommune til Telestyrelsen
Power FM i Aabybro kommune vil blive meldt til Telestyrelsen for at sende for kraftigt. Anmeldelsen kommer fra lokalradionævnet i nabokommunen, Pandrup, og skyldes ikke forstyrrelser, men begrundes alene med at nævnet synes at Power FM fra Aabybro kan høres i for stort et område. Pandrup Kommunes lokalradionævn har oven i købet selv foretaget sin egen undersøgelse af – dels, hvor Power FM fra Pandrup – men også byens egen station, Radio 2 Nordjylland, kunne høres i det nordjyske. Læs mere
|
Torsdag 1. november 2001
Torben Kjær varsler radiokrig
Formand for Power FM i Aabybro, Torben Kjær, er stærkt fortørnet over Pandrup-nævnets anmeldelse af Power FM til Telestyrelsen for at sende for kraftigt. Torben Kjær er også tilknyttet Radio 2 Nordjylland, som sender netop fra Pandrup, og som nævnet i Pandrup udøver en livlig aktivitet for at få lukket. Torben Kjær overvejer nu at melde Pandrup kommune til Tilsynsnævnet. Læs mere
|
Torsdag 1. november 2001
Radioer mister penge på FV-valg nu
Nu gik det lige så godt. Mange lokale radiostationer var glade over, at det i forbindelse med kommunalvalget for alvor var lykkedes at få gode reklameindtægter fra de lokale lister og partier. Kilder vurderer overfor radionyt.com, at der op til kommunalvalget den 20. november vil blive omsat for dobbelt så meget som for fire år siden. Var Folketingsvalget blevet afholdt til februar ville radioerne også her kunne hente lidt indtægter. Det er der ikke udsigt til nu i særligt stort omfang; der er simpelthen ikke plads. Læs mere
|
Torsdag 1. november 2001
DR vender tilbagegang og går pænt frem
Efter at DR i 2. kvartal med en share på 63.8 % måtte notere sig de ringeste lyttertal nogensinde i den statslige radiofonis historie, er det nu lykkes at knække den nedadgående kurve. Iflg. Gallup Radio Index for 3. kvartal, der offentliggøres i dag torsdag, er der en pæn fremgang for DR, der nu noteres for 65.0 % af al radiolytning. Det er især P4 der går stærkt frem og som har de højeste lyttertal nogensinde. Samtidigt går de lokale kommercielle radioer tilbage. DRs radiodirektør Leif Lønsmann er vældigt tilfreds med de nye tal. Læs mere
|
Torsdag 1. november 2001
Lokalradio i Helsingør blæst væk
Lokalradioerne i Helsingør – Radiophelia, Helsingør Kristne Radio, Helsingørkanalen og EU Nærradio - der deles om sendetiden på 92.8 MHz, blev i går ofre for det kraftige blæsevejr. Radioernes senderantenne blæste ned og frekvensen blev tavs. I dag sætter firmaet SA Radio dog en ny antenne op, og man forventer at være tilbage i luften sidst på eftermiddagen. Samtidig skiftes polarisationen til cirkulær. (SHN)
|
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>] |