Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR vender tilbagegang og går pænt frem
Torsdag 1. november 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter at DR i 2. kvartal med en share på 63.8 % måtte notere sig de ringeste lyttertal nogensinde i den statslige radiofonis historie, er det nu lykkes at knække den nedadgående kurve. Iflg. Gallup Radio Index for 3. kvartal, der offentliggøres i dag torsdag, er der en pæn fremgang for DR, der nu noteres for 65.0 % af al radiolytning. Det er især P4 der går stærkt frem og som har de højeste lyttertal nogensinde. Samtidigt går de lokale kommercielle radioer tilbage. DRs radiodirektør Leif Lønsmann er vældigt tilfreds med de nye tal.
Det er P4 der trækker det store læs i fremgangen for DR. I andet kvartal brugte danskerne 34.7 % af al deres radiolytning på P4 og de forskellige regionale radiostationer. Det tal er nu steget markant til 35.9 % og er det højeste hidtil for P4. I slutningen af 90’erne lå P4 på en share på 28-32 %, så der er tale om en ganske stor fremgang.

P4 har dog ikke fået flere lyttere. De lyttere kanalen har, lytter blot mere.

P3 går også frem, men kun fra en share på 20.9 til nu 21.1 %. Det dækker imidlertid over, at betydeligt flere lytter til P3. I løbet af en uge hører 52.7 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt P3, og dermed overhaler P3 den voksne kanal, P4, der ”kun” når 52.2 % af befolkningen i løbet af en uge.

Lytterfremgangen på P3 er især sket blandt de yngste lyttere, og det har netop været DRs hensigt med de seneste års ændringer på kanalen.

"De unge lyttere har de seneste år i stigende omfang fravalgt DR, men med de mange nye satsninger indenfor både nyheder, underholdning og musik er det lykkedes os at etablere et attraktivt alternativ til de kommercielle musikkanaler", siger DRs radiodirektør Leif Lønsmann. "De unge generationer er vokset op med frit valg på alle hylder. At de i stigende omfang vælger DR skyldes ikke gamle vaner, men at det er lykkedes for os, at følge med tiden og få rystet noget af det tidligere monopolstøv af os. Og det er vel at mærke sket uden at vi har slækket på kravene om kvalitetsradio. P3 adskiller sig fra de kommercielle kanaler ved at satse mere på nyheder og debatstof, samt ved at spille langt mere varieret - og langt mere dansk - musik end reklameradioerne. De unge lyttere vælger P3s mangfoldighed og overraskelser frem for de tyndtsskårne kommercielle hitmaskiner", siger Lønsmann, der i de seneste år har gjort kampen om de unge radiolyttere til et særligt indsatsområde for DR.

P1’s lyttertal er en smule vigende, hvis man kigger på markedsandele (share). Det dårlige resultat fra 2. kvartal 2001 er blevet en anelse forværret i 3. kvartal. P1’s share går ned fra 5.2 til 5.1 %. Men P1 er i kontakt med flere end hidtil. I løbet af en uge lytter 19.7 % af alle danskere på et eller andet tidspunkt til P1, og det er en stor fremgang fra 2. kvartal, hvor tallet lå på 18.4 %.

P2 Musik & Kultur opnår en share på 3.0 % i Gallup Radio Index for 3. kvartal, hvilket er uændret i forhold til 2. kvartal. I løbet af en uge lytter 16.8 % af befolkningen til P2, som dermed er DR’s mindst aflyttede æterbårne radiokanal.

De kommercielle stationer går tilbage fra en share på 32.5 % i 2. kvartal til nu. 31.5 %. Det dækker bl.a. over en tilbagegang på The Voice fra 6.7 til 6.2 % og en fremgang for Radio 2 fra 3.1 til 3.4 %.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -