Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: Radio Free Afghanistan vender tilbage
Fredag 2. november 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Under den sovjetiske tilstedeværelse i Afghanistan sendte USA propagandaudsendelser i stor stil til lyttere i Afghanistan under navnet Radio Free Afghanistan. Efter Sovjetunionen forlod Afghanistan og USA fik indsat Taleban-styret i Afghanistan blev radioen lukket, men nu har et udvalg under Repræsentanternes Hus anbefalet at åbne Radio Free Afghanistan igen – nu for at udsprede anti-taleban propaganda.
Det vil koste omkring 14 mio. dollars (115 mio. kr.) at genetablere Radio Free Afghanistan. Radioen skal – på samme måde som Radio Liberty og Radio Free Europe gjorde under den kolde krig – sende informationer og propaganda til og om dét land der sendes til. Dermed adskiller denne type radiostationer sig fra andre internationale radiofonier som f.eks. BBC World Service, Voice of Amercia, Deutsche Welle osv., da disse stationer primært sender udsendelser for at informere om de lande, som de sender fra – og ikke direkte for at omstyrte et andet lands regering. For Radio Liberty og Radio Free Europe lykkedes opgaven som bekendt til fulde.

Det er meningen, at Radio Free Afghanistan skal sende 12 timer dagligt på dari og pushtu, og det er tanken at man skal bruge skal bruge gamle Radio Liberty-Radio Free Europe kortbølgesendere fra Spanien, som skal flyttes til Kuwait. Denne flytning anslås alene at ville koste 10 mio. dollars (82 mio. kr.).

I forvejen sender USA propaganda-udsendelser under navnet ”Information Radio” fra fly, der kredser over Afghanistan i stor højde. Det er dog usikkert om disse udsendelser kan aflyttes af almindelige afghanere, da der tilsyneladende udelukkende sendes med en særlig modulationsform (USB), der ikke kan aflyttes af almindelige modtagere. Amerikanske og tjekkiske iagttagere ryster i øvrigt på hovedet af programmerne, der bl.a. indeholder munter afghansk bryllupsmusik. Da USA sendte anti-serbiske programmer fra fly, der kredsede over Jugoslavien i forbindelse med Kosovo-krigen, bestod udsendelser af ekstrem kraftig propaganda mod Miloshevich gentaget igen og igen med meget vrede stemmer og med meget kraftig amerikansk accent. Tydeligvis indtalt af serbere, der havde boet meget lang tid i USA.

Seneste nyt tyder dog på, at ”Information Radio” flere gange har sendt på 864 kHz, hvilket er en frekvens tidligere anvendt af den officielle Taleban-radio i Kandahar. Tv-stationen Al-Jazeera melder, at folk lytter til stationen ”for at få et godt grin”.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -