Kontakt os






 


Onsdag 24. januar 2007
USA: 'Frasier' på vej tilbage på skærmen
Den amerikanske skuespiller Kelsey Grammer er på vej tilbage på tv-skærmen. Dog ikke i rollen som den egocentriske radiopsykolog 'Frasier', men derimod i en helt ny sitcom med titlen 'Action News', hvor han kommer til at spille sammen med Patricia Heaton. Handlingen foregår på en lokal tv-station, hvor to 'hot shot'-studieværter har fundet sammen igen. Læs mere

Tirsdag 23. januar 2007
Oscar 2007 bliver vist direkte på TV 2 Film
Årets allerstørste filmbegivenhed, Oscar-uddelingen 2007, finder sted søndag 25. februar, og i år bliver uddelingen – hvor flere danskere har mulighed for at vinde den eftertragtede statuette – vist direkte på TV 2 Film. Filmkanalen varmer op til den glamourøse og prestigefyldte prisuddeling ved at sende en Oscar-vindende film hver aften klokken 21 fra 1. februar. (KJ)

Tirsdag 23. januar 2007
Ny programchef i Metronome Productions
Jan Lagermand Lundme er fra og med i dag. udnævnt til konstitueret programchef for Metronome Productions og indgår i selskabets ledelse. Jan Lagermand Lundme har været ansat i Metronome Productions i 3 år og fungerer til daglig som udviklingschef. (KJ)

Tirsdag 23. januar 2007
Enhedslisten finder grundlaget for opkrævning af medielicens for svagt
Baggrunden for indførelse af den nye medielicens var, at den gamle radio- og tv-apparatlicens var blevet overhalet af den tekniske udvikling. Der er dog kun kapacitet til, at 1.000 seere ad gangen kan følge med på nettet. Dermed holder grundlaget for medielicensen ikke, mener Enhedslistens medieordfører. Læs mere

Tirsdag 23. januar 2007
SF kræver revurdering af TV 2 News partnerskabsaftaler
SF’s medieordfører vil rejse sagen om TV 2 News’ partnerskabsaftaler, når partierne bag medieforliget mødes i morgen. Læs mere

Tirsdag 23. januar 2007
Ordkrigen mellem Nyhedsavisen og DR fortsætter i Afghanistan-sagen
Som det også har kunnet læses her på www.tvnyt.com har DR og Nyhedsavisen offentlig debateret DR's håndtering af det danske forsvars indsats og tilstedeværelse i Afghanistan samt forsvarsminister Søren Gades (V) rolle. Fronterne er klare, Nyhedavisen hævder nu, at DR har begået flere fejl - samt bevidste udeladelser. Læs mere

Tirsdag 23. januar 2007
Kanal 5 klar med dommerpanel
Dommerpanelet i Kanal 5's nye talentshow 'Sangstjerner', hvor deltagerne dyster i at synge duetter, er nu på plads. De tre dommere er, de i dag forholdsvis ukendte, Saqib, komponist og producer, sanger og sangskriver Maria Montell og sanger Michael Bjørnson. De tre dommere vil fra den første audition, der finder sted i Odense i dag, stå for vurderingen af de håbefulde sangtalenter. (KJ)

Mandag 22. januar 2007
Sidste uges seertal
Det er fortsat DR, der dominerer listen over de 20 mest sete udsendelser i tv med hele 13 pladser på top 20. TV 2 tildeles de resterende 7, men har ingen programmer i den helt øverste del. Sidste uges seermagnet var ikke overraskende DR’s nyeste dramasatsning ’Forbrydelsen’, der i går kl. 20 blev set af 1.622.000 seere, viser de dugfriske TV-Meter. Læs mere

Mandag 22. januar 2007
Skandinavia på prøve i Odense
Skandinavia - Filmmagernes tv-kanal og Glentevejs Antennelaug i Odense har indgået en aftale om udsendelse af Skandinavia som prøvekanal frem til generalforsamlingen den 14. februar 2007, hvor medlemmerne skal stemme om kanaludvalget. Glentevejs Antennelaug er med sine 25.000 medlemmer Danmarks største antenneforening. Skandinavia distribuerer sit tv-signal som IPTV-kanal til landets antenneforeninger. Skandinavia har til i dag kunnet ses af Telia Stofas ca. 250.000 husstande, og har med de første 25.000 medlemmer af Glentevejs Antennelaug nu taget hul på yderligere 60.000 husstande, der har bestilt Skandinavia. (KJ)

Mandag 22. januar 2007
TV-Avisens chef: Vi har ikke fusket
Chefen for TV-Avisen, Henrik Keith Hansen, mener Nyhedsavisen gør ham ansvarlig for noget, han intet har med at gøre. I en meget lang pressemeddelelse, der har karakter som brev, udsendt af DR lørdag sidst på eftermiddagen, tager Henrik Keith Hansen ordet og gør rede for forløbet. TV-Avisen har brugt et uddrag af Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm, som TV-Avisen har bragt i sin originale og fejlbehæftede oversættelse, men TV-Avisen har ikke fusket. Læs mere

Lørdag 20. januar 2007
DR erkender fejl i citat i Afghanistan-indslag
En amerikansk forhørsleder, som udtaler sig i Afghanistan-filmen 'Den Hemmelige Krig' og i et klip i TV Avisen, er ikke blevet citeret korrekt. DR erkender, at der er sket en fejl. Forsvarsminister Søren Gade (V) klager til DR. Læs mere

Lørdag 20. januar 2007
UK: Mobber stemt ud af reality-show
82 procent af de britiske tv-seere stemte sent fredag aften Jade Goody ud af realityshowet 'Celebrity Big Brother' på Channel 4. Den 25-årige Goody har udløst en intens debat om racisme og fordomme, efter at hun bl.a. kaldte en anden medvirkende - den indiske skuespiller Shilpa Shetty - "hund". Knap 40.000 seere har klaget, og både det britiske parlament og den indiske regering har taget sagen op. Goody selv fik et mindre chok, da hun fredag blev konfronteret med overskrifterne. "Jeg undskylder på det dybeste overfor enhver person, som jeg har fornærmet," siger hun til Reuters. (TN)

Fredag 19. januar 2007
UK: Ballade om 'Celebrity Big Brother'
Balladen om det britiske reality-tv-show, 'Celebrity Big Brother', vil ingen ende tage, efter afsløringen af åbenlyse racistiske udtalelser mod en indisk medvirkende. Balladen er nu nået op på udenrigspolitisk plan, og har skabt krise mellem Storbritannien og Indien. Læs mere

Fredag 19. januar 2007
Endnu en minister beskylder DR Nyheder for manipulation
Først var det indenrigsministeren. Dernæst undervisningsministeren, og nu er det forsvarsminister Søren Gade (V) der beskylder DR Nyheder for manipulation og tendentiøs journalistik. Læs mere

Fredag 19. januar 2007
'Shark' - ny dramaserie på TV3
Onsdag den 31. januar har TV3 premiere på den nye tv-serie 'Shark'. Den amerikanske dramaserie handler om den tidligere forsvarsadvokat Sebastian Stark, der er målrettet og karismatisk, og vi følger ham på sit arbejde. Stark er vant til at vinde i retten, han er selvsikker og dreven, men da en sag får et chokerende udfald, ender Stark i et nyt job hos statsadvokaten. Her tvinges han til at arbejde for sin tidligere modstander, den ambitiøse Jessica Devlin. 'Shark' vil blive sendt hver onsdag kl. 21 på TV3. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002