Kontakt os






 

Endnu en minister beskylder DR Nyheder for manipulation
Fredag 19. januar 2007
Af Thomas Nielsen
 
Først var det indenrigsministeren. Dernæst undervisningsministeren, og nu er det forsvarsminister Søren Gade (V) der beskylder DR Nyheder for manipulation og tendentiøs journalistik.
DR Nyheder er for alvor kommet i skudlinien hos regeringens ministre efter en række indslag i TV Avisen, hvor ministrene beskylder DR for manipulation og tendentiøs nyhedsformidling.

Den seneste sag drejer sig i korte træk om, at TV Avisen i et indslag har påpeget, at danske soldater i Afghanistan i visse tilfælde under militære aktioner i har båret det danske flag på deres uniformer. En påstand som forsvarsminister Søren Gade (V) har afvist i Folketinget.

TV Avisens indslag, der blev vist torsdag aften, har fået oppositionen i Folketinget til at foretage et stormløb mod forsvarsministeren, som nu retter skytset mod DR.

"Hvis nu DR i går havde valgt at bringe hele mit svar til Folketinget, så ville der i anden del stå, at man ikke kan afvise, at enkelte soldater havde et dannebrogsmærke på skulderen Men DR valgte ikke at bringe anden del af svaret, ligesom DR ikke valgte at bringe et interview med den patruljefører, som førte soldaterne i felten, og som flere gange også har sagt, at hans soldater i forbindelse med operationerne af tilbageholdte afghanere ikke bar identitetsmærker DR har ikke engang gidet at gøre sig den ulejlighed at spørge forsvaret hvorfor man har gjort som man har gjort. Det er tendentiøst," siger forsvarsminister Søren Gade til TV 2 News.

Inden for de seneste måneder har såvel indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som undervisningsminister Bertel Haarder (V) i en række andre politiske sager kritiseret DR Nyheder for at manipulere med fakta og for at udføre en journalistik, som ministrene betegner som tendentiøs.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002