Kontakt os






 

Enhedslisten finder grundlaget for opkrævning af medielicens for svagt
Tirsdag 23. januar 2007
Af Knud Hyllested
 
Baggrunden for indførelse af den nye medielicens var, at den gamle radio- og tv-apparatlicens var blevet overhalet af den tekniske udvikling. Der er dog kun kapacitet til, at 1.000 seere ad gangen kan følge med på nettet. Dermed holder grundlaget for medielicensen ikke, mener Enhedslistens medieordfører.
”Beslutningen om at indføre medielicens blev taget ud fra den forudsætning, at man kunne se tv via computer, men den vare leverer DR ikke,” siger Enhedslistens medieordfører, Per Clausen til Politiken og henviser til, at der pt. kun er mulighed for, at i alt 1.000 kan følge med på net-tv ad gangen, og dermed er grundlaget for medielicensen for svagt.

DR-udviklingschef for, Erik Kjeldsen vedgår, at teknologien pt. ikke giver mulighed for mere og understreger, at det kun er et problem ved live-udsendelser. DR undersøger for tiden, om kapaciteten kan udvides ved peer to peer metoden, hvor brugerne selv stiller båndbredde til rådighed.

Venstre medieordfører Ellen Thrane Nørby mener dog ikke, at problemet med den nuværende begrænsede adgang er af en art, der rokker ved medielicensens grundlag. Den handler om meget andet end net-tv, siger Ellen Thrane Nørby til Politiken.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002