Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 7. juni 2001
The Voice – 17 år og næsten myndig
I morgen fredag den 8. juni fylder radiostationen The Voice 17 år og på trods den høje alder, er The Voice store succes ikke til at tage fejl af. For at fejre begivenheden har The Voice valgt at hente nogle af de ”gamle” kendinge tilbage foran mikrofonen. Læs mere

Torsdag 7. juni 2001
Sverige: Elendig april for radioreklamer
Radio, outdoor, dagblade og tv blev de store tabere i april måned, som bød på en stor samlet tilbagegang i annonceringen. Iflg. IRMs månedsindex faldt radioreklameomsætningen i Sverige med 9.3 % i forhold til samme måned sidste år, og radio var dermed dét medie, der faldt mest. Tv faldt med 7.8 %. Eneste vindere var fagblade og biografannoncering, skriver Dagens Media. (SHN)

Torsdag 7. juni 2001
Lasse Roldkjær og Mikkel Westerkam til Sky
Sky Radio i Danmark har pr. 1. juli ansat to Radio NRJ medarbejdere som producere: Lasse Roldkjær og Mikkel Westerkam. De kommer dog oprindeligt begge fra Radio Uptown – præcis som Sky’s danske direktør Kasper Kryger. Læs mere

Onsdag 6. juni 2001
P3 chefer afviser musik-kritik
DR P3 spiller ikke musik som de kommercielle. P3 ”spiller mindst 30 % dansk musik – ofte navne der er rent chancespil” og desuden spiller P3 en bredere variation af musik end de kommercielle. Det skriver musikredaktør Eik Frederiksen og P3 redaktør Henrik Heide i dag i en kommentar i Information. Læs mere

Onsdag 6. juni 2001
USA: 60.000 kr. i bøde for at spille Eminem
FCC har givet KKMG i Colorado Springs en bøde på 7.000 dollars (60.000 kr.) for at spille Eminem’s "The Real Slim Shady" – og det selv om radiostationen havde fjernet de mest provokerende og sjofle dele af teksten. Bøden kommer kun to måneder efter at FCC strammede op på reglerne: nu er bare dét at antyde eller insinuere forbudt. Læs mere

Onsdag 6. juni 2001
Ny sælger på Radio 2 Nordjylland
Nordjysk Reklame Radio K/S, der står for reklamesalget på Radio 2 Nordjylland og Power FM, har pr. 1. juni 2001 ansat Malene Aagaard som ny mediekonsulent. Hun har tidligere arbejdet for ANR og BNR. (SHN)

Onsdag 6. juni 2001
DR startede ny radiokanal i dag – i dybeste hemmelighed
Da DR startede tv-kanalen ”DR 2” blev den kaldt den ”hemmelige tv-kanal” fordi kun godt 50 procent af befolkningen kunne modtage kanalen. I dag startede DR en ny radiokanal – ”DR P-Plus”, der end ikke kan modtages af én procent af de danske radiolyttere. Men kanalen startede også uden nogen form for "offentlighed". Læs mere

Onsdag 6. juni 2001
Anders Nyholm ny chef for Radio Samfund
Redaktionssekretær Anders Nyholm i DR Nyheder er i dag blevet udnævnt til ny chef for DR Radio Samfund. Anders Nyholm som er 51 år, har en bred og lang program- og produktionserfaring bag sig. Læs mere

Onsdag 6. juni 2001
Radio Hvidovre flytter
Radio Hvidovre (FM 95.2) har ifølge Hvidovre Avis fået tildelt et etablerings- tilskud på 5.000 kr. af Hvidovre Kommune. Radioen havde nemlig pr. 1. april fået råderet over kommunale lokaler i den gamle Strandmarksskole på Hvidovre Enghavevej, hvor også Hvidovre Nærradio har boet i mange år. (EL)

Onsdag 6. juni 2001
NL: Arrow Classic Rock køber Country FM
På trods af 5.5 mio. potentielle lyttere i det hollandske kabelnet var Country FM tæt på kollaps for kort tid siden. Redningen kom i form af mellembølge- stationen Arrow Classic Rock, hvis direktør er den fra 60'erne så kendte Willem Van Kooten. Arrow Classic Rock meddeler, at de har købt Country FM - og at dennes direktør Ruud Kegel fortsætter som daglig leder af den populære country station. (PF)

Tirsdag 5. juni 2001
FMR1 snyder amtspolitiker for løn
Selskabet bag driften af den nu lukkede lokalradio i Nyborg FMR1 i Mellemgade, Media Fyn ApS, der har direktør Lise Thomsen og daglig leder Mogens Bregnholt som topfigurer, er i civilretten blevet dømt til at betale den tidligere journalistiske medarbejder, amtsrådsmedlem Poul Erik Hansen, Nyborg, godt 90.000 kr. plus renter. Læs mere

Tirsdag 5. juni 2001
Arnsbo Media åbner i København
Et af de mest succesfulde speaker- og reklameproduktionsselskaber, Århus-firmaet Arnsbo Media åbner nu også afdeling i København. Læs mere

Tirsdag 5. juni 2001
Herning-nævn afviser Holstebro-kritik om forfordeling af Herning radioer
Vestjysk Lokalradio Forening der driver lokalradioen Trio FM i Holstebro har på en generalforsamling kritiseret Lokalradionævnet for Herning, Aulum-Haderup, Brande, Holstebro, Ikast og Trehøje kommuner for at være for Herning orienteret. Kritikken har nu fået nævnet til at skrive til borgmesteren i Holstebro. Læs mere

Tirsdag 5. juni 2001
Fem mio. i uddannelsestilskud til lokalradio og lokal-tv fordelt
Medie- og Tilskudssekretariatet i Kulturministeriet har fordelt 5 mio. kr. til lokale radio- og tv stationer til uddannelsesformål. Af de 1.3 mio. der direkte er gået til lokalradioer havner kun godt 400.000 kr. udenfor hovedstadsområdet. Ikke uventet tegner de socialdemokratiske fagforeningsradioer på Kommunikationscentret sig for en stor del af samtlige midler – her i blandt til en station, der reelt ikke eksisterer. Læs mere

Tirsdag 5. juni 2001
Norge: Lokalradioer på pinebænken
Statens Medieforvaltning havde oprindeligt planlagt den 1. juni at offentliggøre vinderne af nye koncessioner for lokalradio, men det er nu udsat til den 1. juli. Interessen for at drive lokalradio i Norge er med 455 ansøgere rekordstor, skriver Kampanje. Det sker på trods af et magert reklamemarked. Omsætningen gennem mediebureauerne faldt med 18 % i første kvartal 2001 sammenlignet med samme periode sidste år. I alt 71 mio. norske kroner (knap 60 mio. danske kroner) blev øremærket radioreklame i 1. kvartal. Der er pt. 274 lokalradioer i Norge. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -