Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Herning-nævn afviser Holstebro-kritik om forfordeling af Herning radioer
Tirsdag 5. juni 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Vestjysk Lokalradio Forening der driver lokalradioen Trio FM i Holstebro har på en generalforsamling kritiseret Lokalradionævnet for Herning, Aulum-Haderup, Brande, Holstebro, Ikast og Trehøje kommuner for at være for Herning orienteret. Kritikken har nu fået nævnet til at skrive til borgmesteren i Holstebro.
Borgmester Kurt Nygaard i Holstebro har her i pinsen modtaget brev fra lokalradionævnet. Nævnet afviser den fremførte kritik, som man er ”ked af, fordi den peger mod en negativ udvikling i samarbejdet”. Holstebro er først for nyligt blevet optaget i det store fællesnævn for Herning og omegn.

Vestjysk Lokalradio Forening, der står bag lokalradioen Trio FM, holdt generalforsamling den 31. marts. Af referatet fremgår det: ”Nævnet synes noget Herning orienteret. Det fornemmes at protektionismen stadig lever til gunst for kommende konkurrence i Holstebro området. Tilsyneladende har nævnet søgt en ekstrafrekvens i Holstebro området blot for at tilgodese de to Herning-stationers økonomiske interesser. Vi vil holde et særdeles vågent øje med situationen, og straks melde tilbage til det politiske system i Holstebro kommune, såfremt vi fornemmer der foregår forfordeling fra nævnets side”.

Holstebro har i mange år haft en del ubenyttede lokalradiofrekvenser – bl.a. 87.6, 97.4, 105.1 og 106.2 MHz. Kun 97.4 MHz er blevet benyttet – af Radio Holstebro – i de senere år. For nylig søgte og fik Herning radioen Radio Midtjylland tilladelse til at sende på 106.2 MHz i Holstebro og Vestjysk Lokalradio Forening - Trio FM – fik frekvensen 105.1 MHz. Både MidtVest FM fra Herning og Trio FM forsøgte også at få fingre i 106.2 MHz.

Nævnet skriver til borgmesteren at Vestjysk Lokalradio Forening oprindeligt fik sendetilladelse den 7. maj 1999 – men fortsat ikke var gået i luften den 26. januar 2000, hvorfor tilladelsen blev inddraget den 17. februar 2000. Den 13. december 2000 fik foreningen igen en sendetilladelse betinget af, at programvirksomheden blev påbegyndt senest den 1. marts 2001. Denne frist blev yderligere forlænget til 1. april 2001, og nævnet har stadig ikke i maj måned kunnet konstatere at radioen er begyndt at sende.

Det har man dog – så vidt radionyt.com erfarer - om end noget sporadisk.

Ud fra disse grunde – samt den kendsgerning at Vestjysk Lokalradio Forening allerede havde én frekvens i Holstebro valgte nævnet altså at give den ledige frekvens, 106.2 MHz, til Radio MidtJylland.

Bestyrelsen for Vestjysk Lokalradio Forening består af Egon Jakobsen, Bent Vium, Jakob Busk Sørensen, Tonny Birkkjær og Peder Toft. Suppleant til bestyrelsen er Steen Rasmussen, Thisted, der samtidig er chef for NVR Nordvestjyllands Radio i Thisted – med afdelinger i Struer og Lemvig.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -