Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 28. marts 2001
TV 2 næppe med i opløbet om FM5
TV 2 vil være i ansøgerfeltet om den 5. (næsten) landsdækkende FM kanal. Adm. direktør for TV 2 Cristina Lage siger i dag til Berlingske Tidende: "Men vi er i allerhøjeste grad interesserede, og når vi vælger at søge, er det da, fordi vi tror på, at vi har rigtig gode chancer. Vi har drevet elektronisk nyhedsformidling i mange år, og vi var med til at forandre nyhedsdækningen i forhold til monopoldagene. Men det er da klart, at hvis der kommer nogen, som slet ikke behøver at tænke på overskuddet, og smider en kæmpe pose penge på bordet, så kan vi ikke være med".
Kilder i branchen siger samstemmende at der kommer en stor pose penge på bordet for denne, den første og i mange år eneste landsdækkende kommercielle radio i Danmark. Alt andet ville være helt hen i vejret. TV 2s chancer for selv at få FM5 vurderes derfor som absolut minimale.

Onsdag 28. marts 2001
”Stram” ny radiolov i Zimbabwe
I et forsøg på at overholde den højesteretskendelse der sidste år underkendte regeringens monopol på radiospredning, vil regeringen i Zimbabwe nu introducere en ny ”stram” radiolovgivning. Iflg. de nye regler vil regeringen skulle give sendetilladelse til kun én ikke-statslig radiostation og én ikke-statslig tv-station, der skal sende foruden den statslige Zimbabwe Broadcasting Corporation, skriver Media Network.
Personer der sender illegalt vil kunne imødese op til 2 års fængsel eller en bøde på op imod 750.000 kr.


Onsdag 28. marts 2001
Ny radio i Åbybro
Den 11. april starter en ny lokalradio i Åbybro. Stationen kommer til at hedde Nordjyllands Power FM og skal sende på den nye frekvens 98.9 MHz. Sendetilladelsen er givet til Foreningen Radio Plus ved Torben Kjær – der også er kendt i forbindelse med G-FM i Pandrup, der på søndag bliver til Radio 2 Nordjylland.


Onsdag 28. marts 2001
UK: Kiss FM får fire priser
Det blev London stationen Kiss FM 100 der blev den helt store vinder ved den årlige British Radio Awards. Det blev til hele fire priser indenfor kategorierne årets salgschef, årets programchef, årets adm. direktør og årets studievært.
Se hele oversigten her: http://ukradio.com/news/articles/e3cfbee4ec6a46ceac1a6bb33d5449ba.asp


Onsdag 28. marts 2001
Nyt på nettet: Talk-radio i stedet for chat
Chat på nettet er populært, men det foregår som bekendt skriftligt. Men nu kommer Lycos Talk Radio og giver et nyt tilbud til snakkesaglige internetbrugere.
Terra Lycos, der har arbejdet med projektet i ni måneder, vil lancere Lycos Talk Radio med 20-30 forskellige talk-shows med alle mulige emner. Hvert talkradio show skal sponsoreres og det sker bl.a. ved at der sendes et 15 eller 30 sekunders reklamespot, når internetlytteren (!) stiller ind på en af de nye talk-radio kanaler.
Iflg. den seneste rapport fra Webnoize vurderes det at næsten 40 % af befolkningen i USA i 2003 vil have lyttet til internetradio.


Tirsdag 27. marts 2001
Jens Rohde vil lade DR ændre FM4 profil
”Hvis der bare er en lille smule fornuft tilbage i det her medieforlig, bør man nu sige: OK beslutningen er truffet, men så giv da DR mulighed for at give de fire kanaler rene profiler. For det giver ingen mening, at DR skal lave yderligere en kanal med programmer, som de i forvejen sender på P1 og P2. Det får vi bare dårlig radio ud af,” siger Venstres medieordfører, Jens Rohde, i dag til Berlingske Tidende.
DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, indrømmer da også gerne, at DR gerne selv havde bestemt i stedet for politikerne. DR har i femten år søgt en landsdækkende kanal, som kun sender klassisk musik døgnet rundt.


Tirsdag 27. marts 2001
Politikerne vil have kvalitet fra DR – ikke nødvendigvist høje lyttertal
Dagbladet Aktuelt har spurgt de mediepolitiske ordførere om de synes, at det er et problem at DR har vigende lyttertal, og om det skal få indflydelse på licensen. Med en enkelt undtagelse siger medieordførerne, at det først og fremmest drejer sig om at DR leverer gode udsendelser af høj kvalitet - DR er vigtig for danskerne og det danske samfund - uanset antallet af lyttere. Læs mere

Tirsdag 27. marts 2001
Norge: Radio Korgen får årets lokalradiopris
Redaktør Halldor Vassdal fra nordnorske Radio Korgen modtag lørdag årets lokalradiopris fra Norsk Lokalradioforbund på forbundets landskonference i Ålesund.
Prisen er en påskønnelse til personer eller radiostationer, som har gjort en særlig indsats for at fremme lokalradioens rolle i samfundet.
Radio Korgen har været med siden nærradioens spæde start i Norge i 1981, og er fortsat et betydningsfuldt lokalt medie, hvor alle stemmer fra lokalsamfundet høres. Radioens organisering er bl.a. blevet beskrevet i bogen ”Nærradiohåndboka” og har på denne måde dannet skole for opbygningen af mange nærradioer i Norge.


Tirsdag 27. marts 2001
Svensk radioreklamebranche fordobler informationsbudget til 5 mio. kr
Svensk Radioreklam, SRR, fordobler sit informationsbudget til 5 mio. svenske kroner. Grunden er at mediebureauerne køber for lidt radioreklame. Læs mere

Tirsdag 27. marts 2001
FM4 ansøgning var rent tidsspilde
En af de markante og overraskende ansøgninger til FM4 kom fra Danmarks tre store morgenaviser, Berlingske Tidende, Dagbladet Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten, der havde indgået et historisk samarbejde og ansøgt med Radio 1 A/S. Men det var altså forgæves, og det ærgrer Jørgen Ejbøl, ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Jyllands-Posten:
”Det er et fantasiløst valg, hvor politikerne igen forspilder muligheden for at få ny og anderledes radio til lytterne. Det virker som tidsspilde for både nævnet og for de andre ansøgere,” siger han i dagens udgave af Jyllands Polsten.
Jyllands-Posten og de andre dagblade vil nu overveje, om de vil byde på den femte radiokanal senere på året. Samme besked kommer fra det særlige samarbejde mellem A-Pressen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og TV 3-ejerne fra MTG, der sammen havde ansøgt om at drive Radio PS på den fjerde radiokanal.


Tirsdag 27. marts 2001
Norge: 109 deltagere til lokalradio landskonference
Et rekordstort antal deltagere - i alt 109 - samt omkring 12 udstillere har været samlet i de sidste fire dage i Ålesund til landskonference for de norske lokale radiostationer, oplyser NLR. Læs mere

Tirsdag 27. marts 2001
DAB på hylden i Sverige
Svenskerne har lagt DAB på hylden. Det står klart, efter at kulturminister Marita Ulvskog har præsenteret den svenske regerings seneste public service-lovforslag, skriver MediaWatch.
Der er kun 23 mio. kr. til DAB, hvilket er noget mindre end de 150 mio., som SR hidtil har investeret i projektet. Trods de store investeringer er DAB dog stadig en fiasko, da kun ganske få husstande har anskaffet en digital modtager.
Den svenske kulturminister vil nu få udarbejdet en parlamentarisk udredning om problematikken, hvilket imødeses af direktøren for SR, Lisa Söderberg, iflg. Vision.

Tirsdag 27. marts 2001
Radio Als indgår journalistoverenstkomst
Dansk Journalistforbund og Radio Als i Nordborg har netop indgået netop indgået overenskomst for stationens tre medarbejdere, oplyser DJ. Det drejer sig om en to-årig aftale, hvorefter minimumsløn bliver på 16.000 kr. pr. måned plus personligt tillæg, 6 ugers ferie, en pensionsordning, som følger industriens overenskomst, fuld løn ved barsel og adoption i de første 12 uger samt en aftale om, at parterne i løbet af aftaleperioden kan diskutere en deltagelse i Pressens Uddannelsesfond og dermed indføre ret til efteruddannelse.
Aftalen skal nu til urafsteming blandt de tre medlemmer og skal godkendes i DJs faglige udvalg.

Tirsdag 27. marts 2001
Holland: Sky Radio mister lyttere
Nye lyttertal fra Continu for perioden januar-februar viser en markant tilbagegang for Sky Radio, der dog bevarer en solid førsteplads blandt alle radiostationer i Nederlandene. Læs mere

Mandag 26. marts 2001
Ingen overraskelse at DR fik FM4
Resignation og utilfredshed kendetegnede holdningen hos de mediepolitiske ordførere i den borgerlige lejr, da det i dag stod klart, at DR skal drive FM4. Både den konservative Brian Mikkelsen og Venstres Jens Rohde tog udgangspunkt i, at det seneste medieforlig har »skræddersyet« eller »designet« kanalen til DR, skriver Politiken. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -