Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 1. august 2002
Allan Tang tilbage til Skala i Kolding
Allan Tang tilbage til Skala i KoldingAllan Tang (billedet) er i dag tiltrådt i stillingen som programchef på Skala stationerne med hovedsæde i Kolding. Dermed vender Allan tilbage til Skala, og Radio Skala’s direktør Jesper Johansen, glæder sig over Allans tiltrædelse på Skala; "Allan kommer ind på et tidspunkt hvor vi står overfor en spændende konkurrencesituation, der åbner for udvikling i fladen. Allan Tang, der senest har arbejdet som konsulent for Station Fyn (Radio 49), kommer i det daglige til at fungerer i et tæt samarbejde med Bo Linde om den daglige programledelse. (SHN)

Torsdag 1. august 2002
Per Fanefjord til Sky Radio
Efter ni år som konsulent for TV3-systemet forlader journalist Per Fanefjord Laursen nu tv-huset i Wildersgade. Per Fanefjord fortsætter sin private kommunikationsvirksomhed som hidtil, men får fremover base hos Sky Radio. Her skal han bl.a. varetage Sky Radios kommunikation og deltage i produktudviklingen af Sky Radio i forbindelse med, at radioen i de nærmeste måneder skal udvikles til en landsdækkende radiostation. (SHN)

Torsdag 1. august 2002
ABC gruppen populærest i lokalområde
ABC gruppen populærest i lokalområdeI Randers-Djursland området stiller 50.8 % af alle hver dag ind på en af ABC gruppens tre stationer, Radio ABC, Radio Alfa eller Solo FM. Det kan ingen andre matche, hvis vi kigger på de kommercielle lokale radiostationer. I Viborg området stiller nu kun 41.3 % ind på Radio Viborg eller Viborg Guld FM og det er tale om en stor tilbagegang i forhold til 1. kvartal 2002. Dén enkeltstation der har størst opbakning lokalt nu er Radio Victor, der går frem i 2. kvartal 2002 til en reach på 36.3 %. Læs mere

Torsdag 1. august 2002
Pop FM i Århus godt fra start – men ingen lyttere mere på Easy FM
Pop FM i Århus godt fra start – men ingen lyttere mere på Easy FMDen nye SBS station i Århus, Pop FM, kom godt fra start og fik i 2. kvartal 2002 et dagligt lyttertal på 21.000. Til gengæld var der stort set ingen lyttere tilbage på Easy FM, hvor det daglige lyttertal iflg. Gallup Radio Index faldt fra 22.000 for et år siden til nu bare 4.000. Det gik heller ikke så godt for Voice Århus (tilbage fra 62.000 til 50.000 daglige lyttere). Fremgang er der i stedet for til bl.a. Radio 2, VLR, Radio Alfa, fynske Radio 3 og ikke mindst Sky Radio. Tilbagegang er der for bl.a. Uptown, Radio 2 Nordjylland, Radio Køge, NRJ og Radio SLR. Læs mere

Torsdag 1. august 2002
Lytterfremgang for de kommercielle
Efter flere kvartaler, hvor DR har kunnet konstatere stødt stigende lyttertal vender billedet nu, og DR må notere end nedgang i den samlede radiolytning i Danmark fra 67.8 % i 1. kvartal 2002 - til nu 66.5 % i 2. kvartal. Dermed er DR tilbage på samme niveau som 2. halvår 2002 - og dog fortsat pænt over DR’s lytterandel i år 2000. Det er især P4 der mister en stor del af lytningen – mens P3 kan notere fremgang. Hos de kommercielle – der samlet set går frem til en share på 30 % - er der fremgang for alle de store stationer – både SBS, Radio Jylland og Clear Channel. Læs mere

Torsdag 1. august 2002
Radio Diablo styrker nyhedsdækningen
Radio Diablo styrker nyhedsdækningenRadio Diablo i Svendborg har fra og med i dag ansat den nu tidligere nyhedsvært på Radio 3, Martin Larsen til at varetage nyhederne på Diablo. "Vi har valgt at satse stærkt på flere og bedre lokale nyheder," siger Ulrik Storm fra Radio Diablo til radionyt.com. Læs mere

Torsdag 1. august 2002
UK/Irland: TeamTalk 252 er lukket
Der er tavst på langbølge 252 kHz. I går eftermiddag lukkede TeamTalk 252. Teamtalk købte for godt et halvt år siden popstationen Atlantic 252 og dermed frekvensen af RTL Group for bare to mio. pund og lancerede Teamtalk 252 i marts månedr, men det blev en lyttermæssig fiasko og udgifterne steg bare. TeamTalk blev solgt til UK Betting for kort tid siden,og er nu i forhandlinger med den irske statsradio RTE om overtagelse af frekvensen. (SHN)

Torsdag 1. august 2002
ONR Odense starter 15. august
Den nye kanal i Odense, ONR, gik i luften i går på 87.9 MHz - men der er kun tale om prøveudsendelser for at afprøve stabiliteten i signalet, understreger direktør Steen Mogensen overfor radionyt.com. Der sendes det samme program som på Radio 3's øvrige tre frekvenser på Fyn (98.9, 101.0 og 105.7), men når den nye station går i luften omkring 15. august bliver det en selvstændig station, fastslår Steen Mogensen. (SHN)

Torsdag 1. august 2002
NL: Radio Nationaal nu kun med nonstop
NL: Radio Nationaal nu kun med nonstopSom en konsekvens af, at samtlige FM-frekvenser i Nederlandene skal udbydes i en auktion - og at det først sker næste år, har mellembølgestationen Radio Nationaal valgt at fyre alle sine studieværter og fra 1. august udelukkende sende nonstop musik. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -