Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Pop FM i Århus godt fra start – men ingen lyttere mere på Easy FM
Torsdag 1. august 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den nye SBS station i Århus, Pop FM, kom godt fra start og fik i 2. kvartal 2002 et dagligt lyttertal på 21.000. Til gengæld var der stort set ingen lyttere tilbage på Easy FM, hvor det daglige lyttertal iflg. Gallup Radio Index faldt fra 22.000 for et år siden til nu bare 4.000. Det gik heller ikke så godt for Voice Århus (tilbage fra 62.000 til 50.000 daglige lyttere). Fremgang er der i stedet for til bl.a. Radio 2, VLR, Radio Alfa, fynske Radio 3 og ikke mindst Sky Radio. Tilbagegang er der for bl.a. Uptown, Radio 2 Nordjylland, Radio Køge, NRJ og Radio SLR.
I sidste kvartal fik SBS koncernens radiostationer et rigtigt dårligt lyttertal. Man havde på ét år mistet 117.000 daglige lyttere og røg ned på 373.000 daglige lyttere – det laveste i flere år. Nu går det igen i den rigtige retning for SBS stationerne, Voice, Pop FM og Kiss FM. I 2. kvartal 2002 er det daglige lyttertal i flg. Gallup oppe på 403.000. Det skal dog sammenlignes med 462.000 for et år siden, så der er fortsat tale om en samlet tilbagegang for SBS. Tilbagegangen er jævnt fordelt over SBS’s forskellige stationer i København, Odense og Århus.

Sky Radio klarer sig – sædvanen tro – godt. Det samlede daglige lyttertal er nu oppe på 138.000 mod 48.000 for et år siden og 129.000 i 1. kvartal 2002. Dermed når Sky 1/3 så mange lyttere dagligt som SBS stationerne.

Der er også fremgang for stationerne i Clear Channel koncernen. For et år siden var det samlede daglige lyttertal på 311.000. Det er nu steget til 341.000, men den positive udvikling skyldes alene at Clear Channel har udvidet antallet af stationer med Danmarks Erhvervsradio – nu Nyhedskanalen 24-7 og Radio Fredericia. Selv om lyttertallet for Radio 2 stationerne går meget frem i forhold til sidste år (fra 223.000 daglige lyttere til nu 254.000), så opvejes det af en markant tilbagegang for Radio Uptown (fra 99.000 til nu kun 63.000). Eneste Radio 2 station med tilbagegang er i øvrigt Radio 2 Nordjylland (tilbage fra 27.000 for et år siden til nu 18.000).

Radio NRJ må se noget af en nedgang i øjnene. Sidste år var der 58.000 daglige lyttere til den franskejede station. Nu er der kun 43.000.

ANR stationerne må notere en tilbagegang i forhold til situationen for et år siden (ned fra 163.000 til 145.000), men set i forhold til 1. kvartal 2002 er der kun tale om beskedne udsving. De to Radio Viborg stationer går en smule tilbage i forhold til sidste år (fra 107.000 til nu 103.000).

Radio ABC går lidt tilbage, mens Radio Alfa går lidt frem. Interessen for ABC Solo FM falder fortsat, og denne nye nonstop station har nu kun 11.000 daglige lyttere. Samlet set viser lyttertallet for ABC-gruppen en lille stigning, og gruppen har nu i alt 110.000 daglige lyttere. Radio Skive stiger fra 10.000 til 15.000 daglige lyttere.

De to VLR stationer går lidt frem (fra 50.000 for et år siden til nu 56.000 daglige lyttere) og der er også tale om fremgang i forhold til 1. kvartal 2002.

De tre Radio Victor stationer (Radio Victor, Victor Guld og Radio Holsted) går til gengæld tilbage (fra 81.000 for et år siden til nu 73.000 daglige lyttere).

Der er lidt fremgang for Skala stationerne – der nu samlet har 45.000 daglige lyttere mod 40.000 for et år siden.

Der er også fremgamg for Radio 3 Fyn (fra 31.000 for et år siden til nu 35.000 daglige lyttere), og sydfynske Radio Diablo klarer sig lidt bedre denne gang (4.000 lyttere for et år siden; nu 12.000).

Det går skidt for Radio Køge og Radio SLR i Slagelse. For et år siden havde Køge 16.000 daglige lyttere, i sidste kvartal var der 20.000. Nu er der kun 10.000. I Slagelse er faldet fra 36.000 til 26.000 daglige lyttere.

Både Radio Mega i Hillerød, Radio Upstairs i Roskilde, Radio Sydhavsøerne i Nykøbing F. og Radio Mojn i Aabenraa har dårlige tal i forhold til samme kvartal 2001, men i forhold til sidste kvartal er situationen nogenlunde uændret.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -