Kontakt os






 

Jeppe Nybroe - nyhedsdirektør i Libyen
Mandag 7. maj 2012
Af Karsten Jensen
 
Jeppe Nybroe er blevet ansat som nyhedsdirektør på Libyens første uafhængige tv-station, Libya Alhurra TV.

Jeppe Nybroe begyndte i sin nye stilling for tre uger siden. Til Journalisten.dk siger han:

”Det er mit livs største udfordring og samtidig et drømmejob uden lige. Det er fantastisk at få lov til at bidrage til opbygningen af demokrati og ytringsfrihed i nyt land,” siger Jeppe Nybroe.

Libya Alhurra TV er blevet symbolet for Libyernes kamp for ytringsfrihed. Stationen blev oprettet den 19. februar 2011 få dage efter optøjerne i Libyen var begyndt.

Libya Alhurra TV startede som små rystede optagelser på nettet, og er i dag en satellitkanal, der kan modtages i hele Mellemøsten. Jeppe Nybroe er chef for nyhedsafdelingen, der beskæftiger 50-55 mænd og kvinder.

Nybroe er, foruden fem jordanere, den eneste udlænding på stationen og han siger han har fået stillingen igennem ”gode kontakter”. Nybroe skal også træne og rådgive de øvrige i nyhedsproduktionen.

Jeppe Nybroe har arbejdet på Nyhedsavisen, BT TV og senest TV2 Øst, men kendes mest fra sin rolle som nyhedsoplæser på TV Avisen, hvorfra han stoppede efter anklager om manipulation af nyhedsindslag.


Foto: Nyhedsvært Ruwaida og Jeppe Nyebroe.

Læs mere:
http://journalisten.dk/jeppe-nybroe-er-blevet-nyhedsdirekt-r-i-libyen
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=19449
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=17608
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=17499
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15785
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15469
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15405
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15404


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002