Fredag 9. november 2001
Kæmpe fremgang for Radio Fyn; lytterflugt fra The Voice
DRs regionalradio i Odense, Radio Fyn, klarer sig godt. Rigtigt godt endda. Radioen opnår i 3. kvartal en share på hele 39 % af al radiolytning i Odense og omegn mod 26 % i sidste kvartal. Samtidigt svigter fynboerne The Voice og Pop FM i meget stor udstrækning. Læs mere
|
Fredag 9. november 2001
Radio 2 taber pusten i Aalborg; Nordjyllands Radio går frem
Det så imponerende ud, da Radio 2 Nordjylland gik fra ingenting i 1. kvartal til en share på hele 8 % i 2. kvartal, men det holder ikke i 3. kvartal. Her ryger Radio 2 ned på 5 %. Samtidigt går Nordjyllands Radio markant frem fra 23 til 30 % og ANR Hit FM er på vej op igen. Læs mere
|
Fredag 9. november 2001
Radio Sydhavsøerne website på RadioDays
Arrangørerne på radiofestivalen RadioDays, der starter på søndag, har fået øje på Radio Sydhavsøernes website, som sammen med hjemmesiden fra The Voice skiller sig ud som nogle af branchens bedste. Charlotte Cornelius fra FT Online, der har udviklet Radio Sydhavsøernes hjemmeside sammen med radioen selv, er derfor med i panelet på sessionen "Tænk visuelt - ikke kun med ørerne" (SHN)
|
Fredag 9. november 2001
Ny Radio Viborg website
Radio Viborg har netop lanceret en ny hjemmeside, der bl.a. giver mulighed for både at læse og høre nyheder på nettet. Den findes på adressen www.radioviborg.dk og nyt er at der på siden kan findes nyheder fra ind- og udland, og selvfølgelig egne nyheder fra Viborg og de ni omliggende kommuner samt ikke mindst sportsnyheder, der er et af Radio Viborg satsningsområder. (SHN)
|
Fredag 9. november 2001
Radiobold på nettet
Produktionsselskabet Banana Speak & Lyd var med ved årets DM i Lokalradio-fodbold og tilhørende Radiofest i Silkeborg medbringende kamera, og resulta-tet heraf er nu sammenredigeret til et to minutters MPEG indslag og kan hentes fra denne adresse: www.bananagroup.dk/radiobold.mov (SHN)
|
Fredag 9. november 2001
Finland/Belgien: Ny DAB præsident
Annika Nyberg, der er programdirektør for Radio Vega - den svensksprogede del af finske YLE, er blevet valgt til ny præsident for DAB World Forum ved generalforsamlingen i Bruxelles. Læs mere
|
Fredag 9. november 2001
Radio næstvigtigste nyhedsmedie
For danskerne er tv det mest anvendte medie, når det gælder at følge med i nyheder, konkluderer TV 2 Medienyt i dag, idet 76 % af befolkningen ser nyheder på tv dagligt. Derefter komme radionyheder, der dagligt høres af 68 % af befolkningen. Aviser læser 56 % dagligt mens kun 5 % af danskerne bruger internettet dagligt for at læse nyheder. Tallene er hentet fra en interviewundersøgelse som Anker Brink Lund fra Syddansk Institut har stået i spidsen for. (SHN)
|
Fredag 9. november 2001
Sverige: Ny internetradio i gang i dag
Radio.se er både adressen og navnet på en ny svensk radiostation der startede sine udsendelser i dag fredag. Stationen sender udelukkende på nettet, men har alligevel en række kendte studieværter at byde på. Personerne bag projektet kommer fra Radio City, og der meldes om at der kan være hele 20.000 samtidige brugere. (SHN)
|
Fredag 9. november 2001
Norge: Aviser forgyldes, radioer får intet
Forud for det norske stortingsvalg lovede Kristeligt Folkeparti (KrF) at Norges landsdækkende kommercielle radio, P4, skulle pålægges en koncessionsafgift og at pengene fra denne afgift skulle gå til de lokale radiostationer i Norge, der blev hårdt ramt ved etablering af P4 for 8 år siden. I dag fremlagde den nye norske regering et nyt statsbudget og der er ingen afgift til P4, intet tilskud til lokalradioerne men i stedet 54,5 mio. Nkr. ekstra til aviserne, der dermed får et tilskud på 234,5 mio. norske kr. Læs mere
|
Torsdag 8. november 2001
NL: Skiftedag for studieværter
To af Nederlandenes store radioprofiler Corne Klijn og Chiel Montagne skifter radio. Klijn forlader NPS for at gå til TROS, mens Montagne er på vej fra Radio 192 til Radio Nationaal. Læs mere
|
Torsdag 8. november 2001
Norge: Fremgang for radioreklame i 2002
Mens alt tyder på at radioreklameomsætningen i Norge går 12 % i indeværende år, vurderer mediaformidlingsbureauet CIA, at omsætningen indenfor radioreklame i 2002 vil stige med 3 %. Det sker samtidigt med at bureauet venter en samlet tilbagegang i reklameomsætningen på 2 % næste år, skriver radionytt.no. (SHN)
|
Torsdag 8. november 2001
USA: Reklamestyrtdyk efter 11. september
Så er det officielt: Den amerikanske radioindustri fik en 14 % nedgang i reklameomsætningen i september i forhold til samme periode sidste år, skriver R&R Online. År til dato er der tale om en tilbagegang på 8 % - fordelt med 19 % nedgang på national annoncering og kun 4 % på lokal annoncering – så det er med andre ord ikke alene begivenhederne den 11. september der er skyld i de dårlige tal. (SHN)
|
Torsdag 8. november 2001
Nyt nævnssamarbejde på Østfyn
Radio Midt Imellem i Langeskov – og dermed Radio 49 i Odense – har i flere år forgæves søgt at formå Kerteminde, Munkebo og Ullerslev kommuner til at indgå i et fælles radionævn med Langeskov, men nu er det lykkedes, og de fire kommuner vil fra nytår udgøre ét nævn. Kerteminde, Munkebo og Ullerslev forlader dermed samarbejdet med Nyborg og det betyder at Radio Amanda/FMR og Radio Eastcoast derfor ikke – når deres sendetilladelser udløber – længere kan sende i disse tre kommuner. (SHN)
|
Torsdag 8. november 2001
Nyrup og Fogh gæster Pop FM
Pop FMs morgenshow med Elisabeth Wille, Dennis Johannesson og Henrik Foersom, forstår at dele sol og vind lige. På mandag den 12. kl. 08.30 får morgenholdet besøg af Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og mandagen efter gæster Venstres formand og den borgerlige statsminister-kandidat Anders Fogh Rasmussen det morgenfriske trekløver. Læs mere
|
Onsdag 7. november 2001
Jobannoncer på Voice website
The Voice har indgået en partneraftale med jobsitet MatchWork og lancerer den 1. december et nyt elektronisk jobmarked ved navn "The Voice JobJungle" på www.thevoice.fm. The Voice bliver dermed den første radiostation i Europa, der bliver partner i MatchWork. I forvejen har MatchWork 32 partnere i fem lande. (SHN)
|
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>] |