Kontakt os






 


Tirsdag 6. august 2002
Stor piratfangst i weekenden
STOP og Viasat har i weekenden for første gang haft detektiver ude for at afsløre ulovlig visning af tv-programmer fra Viasat på offentlige steder. Detektiverne fandt langt flere steder med ulovlige visninger af tv-programmer, end man havde forstillet sig. Det var særlig udbredt i byer med et fodboldhold i SAS-Ligen. STOP og Viasat har derfor besluttet at ansætte 150 detektiver spredt over hele landet. Læs mere

Tirsdag 6. august 2002
USA: Digitale dekodere i alle fjernsyn
De amerikanske myndigheder med Federal Communications Commission (FCC) i spidsen vil tvinge amerikanske tv-producenter til at installere digitale dekodere i alle nye fjernsyn. Læs mere

Tirsdag 6. august 2002
Murdoch vil lave reality-tv kanal
Rupert Murdoch's News Corporation planlægger at lancere en tv-kanal, der udelukkende sender reality-tv døgnet rundt, skriver Kampanje. Iflg. kilder i USA skal den nye satellit-distribuerede tv-kanal gøres tilgængelig i Storbritannien og andre dele af verden i løbet af nogle år - inden den lanceres i USA i 2005. (SHN)

Tirsdag 6. august 2002
Ny nordisk chef for CANAL +
Amerikaneren James Wells er udnævnt til ny administrerende direktør for CANAL+ Television AB. Wells efterfølger Charles Bornot som går til en tilsvarende stilling hos CANAL+ i Benelux landene. Læs mere

Tirsdag 6. august 2002
Schweiz: Seer-succes for Tele Züri
Hver tredje seer i Zürich ser nu 'Tele Züri', der efterfulgte Roger Schawinskis 'Tele 24'. I juli blev det målt det største antal seere til nyhedsudsendelsen "Züri News", nemlig 230.000 personer i gennemsnit. Det er en stigning på 4,4 % i forhold til rekorden i december 2001. Sammen med Tele Züris øvrige udsendelser nås gennemsnitlig 437.000 personer, hvilket svarer til at hver 3. seer ser stationen (AB)

Tirsdag 6. august 2002
Pay-per-view succes på TV3
TV3s sportschef, Jørgen Madsen, er en glad mand. Hans nyeste satsning med at tilbyde alle SAS–ligakampe som 'pay per view' til danske fodboldfans lader til at blive en succes. I hvert fald ifølge ham selv. Men har vil dog ikke overfor B.T. i dag afsløre, hvor mange seere der er til betalingskampene. Læs mere

Fredag 2. august 2002
Millionunderskud på TV 49
Mediehuset Fyn ApS, der står for produktionen af den lokale tv-station i Odense, TV 49, måtte i 2001 notere et underskud på 937.000 kr. før skat - og dét ud af en omsætning på ca. 3½ mio. kr. Det store underskud skyldtes bl.a. at Mediehuset flyttede adresse, at man afskrev meget hårdt og ekstra udgifter i forbindelse med tilpasning af medarbejderstaben til de mere magre tider. Men det går bedre nu for TV 49, fortæller Tony Cuff fra stationen til tvnyt.com. Allerede nu har man tjent omkring 300.000 kr. i år. Samtidigt havde man også et pænt overskud på driften af selskabets radiostation sidste år. (SHN)

Fredag 2. august 2002
Årets mest beskedne tv-dag
Lørdag den 27. juli i år blevet den dag i året - indtil videre - hvor færrest danskere havde tændt for fjernsynet, oplyser TV 2 medienyt. Det såkaldte PUT-level kl. 20-22 (People Using Television - altså det totale antal seere i procent) var helt nede på 19 %. Resten - 81 % - foretrak sikkert at nyde det gode vejr udenfor. (SHN)

Fredag 2. august 2002
Bruger mere tid på Tour de France
TV 2's dækning af Tour de France fænger hos seerne. I år har danskerne nemlig brugt mere tid på at se ver-dens hårdeste cykelløb på TV 2 end de seneste to år. En dansker i alderen 21- 50 år brugte i år fire timer og 49 minutter på at se Tour de France. Det er 22 minutter mere end i 2001 og en time og 20 minutter mere end i 2000. Også blandt alle seere er seningen steget. I år brugte en dansker nemlig 4 1/2 time foran skærmen, hvilket er 14 minutter mere end i 2001 og 57 minutter mere end i 2000.

Fredag 2. august 2002
Ny omgang Livet er fedt på TV 2
Kampen mod vægten fortsætter i nye afsnit af "Livet er fed" med premiere på TV 2 den 15. august, skriver TV 2 medienyt. I seks nye afsnit rejser Merethe, Marianne, Allan, Susanne, Line og Bente til Lanzarote for at forbrænde kalorier på et stort sportscenter. Her kan de dyrke alt fra boksning til kamelridning, og for første gang siden opholdet på Ubberup Højskole i Vestsjælland har de mulighed for at være sammen.I de nye programmer kommer seerne endnu tættere på deltagerne og deres meget personlige jagt efter at finde frem til de årsager, som får dem til at spise forkert. (SHN)

Fredag 2. august 2002
Rumænien: Hekse truer med hekse-magi
De rumænske hekse er blevet forment adgang til rumænsk fjernsyn, og det har fået Rumæniens nationale sammenslutning af hekse til at true med til gengæld at ville gøre, hvad de finder nødvendigt for at forsvare deres egne interesser. De nye regler, der forbyder reklame for okkulte fænomener, er blevet gennemført som forberedelse til Rumæniens integration i EU. (SHN)

Torsdag 1. august 2002
Anna Nicole Smith nøgen i nyt reality-show
Selv om det i de seneste år ikke ligefrem har vrimlet med tilbud til Anna Nicole Smith, har hun gjort, hvad hun kunne for at holde sig i rampelyset. Nu har Anna Nicole Smith fået sit eget reality-show, hvor seerne kan zappe ind på den barmfagre dames liv flere timer dagligt, skriver B.T. i dag. Iflg. Ekstra Bladet har tv-holdet fulgt den 34-årige model gennem længere tid og har indtil nu stof nok til syv episoder. Showet starter søndag i USA, og ifølge showets producer optræder Anna Nicole Smith nøgen flere gange i showet. Man kan læse mere om det nye show på denne hjemmeside: http://msn.eonline.com/On/AnnaNicole/?msnb (SHN)

Torsdag 1. august 2002
Slipper for at betale tv-licens
Det er lykkedes en familie fra Vendsyssel at slippe for at betale tv-licens - men det tog et halvt år inden det lykkedes, skriver Ritzau i dag. Familien havde fået fjernet kanalvælgeren på tv-apparatet og benyttede det kun til at se videofilm på. DR Licens fastholdt at der SKULLE betales licens, da der jo godt på apparatet ville kunne ses båndede tv-udsendelser. Familien klagede til Kulturministeriet og fik medhold - og samtidigt bøjede DRs generaldirektør sig. Så nu betaler familien i Vendsyssel kun radiolicens. (SHN)

Torsdag 1. august 2002
Natur, vold og porno på TDC's ønskekanal
Kabel-kunder hos TDC/OnCable kan i august måned se frem til bl.a. pikant porno på "Ønskekanalen". Efter afstemning på OnCable's hjemmeside er kabelkundernes ekstra tv-kanal fra og med i dag Viasat's TV6/Playboy. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002