Kontakt os






 

Kritik af Boxer TV i 'Kontant' var i orden
Tirsdag 8. maj 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den 6. marts handlede DR1-programmet 'Kontant' om Boxer TV. Efterfølgende klagede teleanalytiker John Strand over programmet, men den klage er nu blevet afvist af DR, fordi John Strand fejlfortolkede udsendelsens præmis og tillagde 'Kontant' et indhold, som programmet ikke havde.
Lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup, har indstillet til generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at klagen over DR1-programmet 'Kontant's behandling af Boxer TV afvises, og den indstilling har generaldirektøren valgt at følge.

Den skarpe klage fra John Strand gik bl.a. på, at man i 'Kontant' skulle have sagt, at man kun kan se TV 2, hvis man er kunde hos Boxer. Men det blev der slet ikke sagt i programmet. Her hed det blot, at Boxer har monopol på at sende TV 2 til de 450.000 husstande med antenne (læs: almindelig UHF-antenne).

John Strand mente også, at udsendelsens case vedr. Leif Bigum var urimeligt fremstillet, da der blot var tale om et problem, som er en naturlig konsekvens af teknologi-skift.

Men problemet, der blev fremstillet i 'Kontant', var - iflg. Jacob Mollerup - de tusindvis af tilfælde, hvor Boxer ikke kan leve op til sin egen markedsføring. Den kritiske pointe i 'Kontant' var, at det ikke fremgår af Boxers egne reklamer, at kundens antenneforhold spiller en stor rolle og kan fordyre adgangen til TV 2 betragteligt.

Kritikken af de medvirkende i 'Kontant' - herunder bl.a. hvordan Knud Erik Skoubys udtalelser var blevet klippet - afvises også.


DRs afvisning af John Strands klage kan læses her:
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/3B87E340-8E4B-4E5F-B3C4-6A680E29CFF1/3790401/John_Strand.pdf


Hele John Strands klage og tvnyt.coms omtale af sagen kan læses her:
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=20128
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=20130
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=20152




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002