Kontakt os






 

Tusindvis har slukket for Monte Carlo på DR3
Onsdag 26. november 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Seertallet for 'Monte Carlo på DR3' med Esben Bjerre og Peter Falktoft falder voldsomt. Hos DR er man imidlertid ikke bekymret.


Da de to tidligere radioværter - Monte Carlo-drengene Esben Bjerre og Peter Falktoft - gik på tv og begyndte med 'Monte Carlo på DR3' i oktober var der omkring 80-100.000 seere pr. program i den første uge, men hurtigt begyndte seertallet at falde. MetroXpress skriver i dag, at seertallet igennem de efterfølgende uger lå på gennemsnitligt 55.000 seere, og at 'Monte Carlo på DR3' så i mandags ramte det hidtidige lavpunkt med blot 24.000 seere.

Hos DR kan man dog ikke få øje på nogen krise.

"Vi er meget glade og fuldt ud tilfredse," siger DR3-redaktør Julie Schytte Ralund til MetroXpress og fortsætter: "Vi er jo i gang med et forsøg på at formidle aktualitet på en ny måde. Vi bygger noget nyt op, så det er simpelthen for tidligt at bedømme."

Første sæson af 'Monte Carlo på DR3' bliver sendt frem til slutningen af december, men allerede nu er det besluttet, at der også kommer en sæson to.




Se også: http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=23480


Foto: Peter Falktoft og Esben Bjerre vender aktuelle begivenheder fra ind -og udland i det 30 minutter lange live-program 'Monte Carlo på DR3' hver aften mandag til torsdag kl. 22.00. (Fotograf: Theis Mortensen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002