Kontakt os






 

'Monte Carlo' i nyt dagligt live-show på DR3
Fredag 3. oktober 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra den 20. oktober er 'Monte Carlo'-drengene aktuelle med et nyt live-show på DR3 mandag til torsdag kl. 22.00-22.30. Begivenheder fra ind-og udland vil blivee vendt og drejet, og de to makkere garanterer for politik, kultur, statistik og hologrammer i rigelige mængder.


'Monte Carlo'-drengene Peter Falktoft og Esben Bjerre har været fast inventar på P3 alle hverdage i over to år frem til maj 2014. De har indkasseret DRs sprogpris, og flere andre tv- og radiopriser. De har taget DR3's seere med til Rusland, Israel og USA. Og nu er Monte Carlo-drengene så klar med et helt nyt live-program på DR3 mandag til torsdag klokken 22.00-22.30.

Programmerne tager de dagsordensættende emner op og på 'Monte Carlo's sædvanlige facon får seerne det vigtigste fra dagens nyhedsstrøm – plus det løse.

"Vi kan næsten ikke vente med at sætte os til rette i vores spritnye studie. Der er masser af nyheder, som bare venter på at blive fortalt - uden det filter, som altid er rundt om dem," siger Esben Bjerre.

Peter Falktoft supplerer: "Vores program er et alternativ til de etablerede nyhedsudsendelser. Vi har simpelthen kigget rundt i landskabet og vurderet, at omgivelserne skriger efter et program som dette. Så vi har gjort os umage."

"Det nye liveprogram med 'Monte Carlo' er med til at få debat og aktualitet ind i DR3's flade. De tager begivenheder op, der er dagsordensættende og foregår lige her og nu, og derfor kan Peter og Esben sætte deres præg på den daglige nyhedsdækning. Peter og Esben har om nogen vist, at de med deres humor, og skæve måde at tænke på appellerer til de unge, på en sådan måde, at de får det yngre publikum til at diskutere og forholde sig til stofområder, som de ellers ikke ville beskæftige sig med," siger Julie Schytte Ralund, der er redaktør på DR3.


Foto: Peter Falktoft og Esben Bjerre. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002