Kontakt os






 

Jul og nytår: 11 gudstjenester på DR
Mandag 8. december 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I perioden fra den 24. december til den 1. januar sender DR sammenlagt 11 gudstjenester på DR1, DR K og P1. Bl.a. sendes der juledag en gudstjeneste fra en kostald.


Juleaftensdag kl. 15.00 sender DR1 direkte fra Skivholme Kirke i Galten ved Aarhus. Prædikant er stedets sognepræst Thomas Frøkjær.

"Sidste år sendte vi gudstjenesten juleaftensdag direkte fra Gellerup Kirke, og vi gør typisk det, at vi veksler mellem en gammel landsbykirke og en moderne kirke. I år er det en meget fin gammel landsbykirke vest for Aarhus, vi sender fra, og kirken udmærker sig med meget fornemme kalkmalerier, der blandt andet viser en rørende scene fra stalden i Betlehem, hvor Maria er helt opslugt af den nyfødte i krybben," forklarer tilrettelægger Janne Wibroe fra DR Tro i en pressemeddelelse fra DR.


Gudstjeneste fra kostald

Traditionen tro sender DR1 direkte fra Midnatsmessen i Rom juleaften klokken 23.55, og juledag klokken 14.00 er DR Kirken i taget på landet. Juledags gudstjeneste på DR K bliver sendt fra en kostald på Brunskærgård i nærheden af Kirke Såby, hvor Poul Joachim Stender er præst, Yuzuru Hiranaka er organist, og Bente Vist synger.


Også masser af gudstjenester omkring årsskiftet

Gudstjenesten nytårsnat klokken 00.05 på DR1 – lige efter rådhusklokkerne og fædrelandssange - er optaget i Christians Kirke i København med Flemming Pless, og efter gudstjenesten vil der være nytårshilsner fra repræsentanter fra tre forskellige religioner, nemlig buddhisten Lakha Lama, hospitals-imam Naveed Baig og forhenværende overrabiner Bent Melchior. Søskendeparret Marie Carmen Koppel og Benjamin Koppel medvirker i nytårsnatgudstjenesten – sammen med True Gospel Singers, og det samme gør Dorthe Zielke på trompet og Søren Johannsen på orgel.



Foto: Juledag fejrer DR det største, der - iflg. DR - "nogensinde er sket os mennesker: Gud blev menneske i Jesus Kristus". Det er Poul Joachim Stender der holder gudstjeneste i en kostald. (Fotograf: Conny Kaalund O’Carrol)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002