Kontakt os






 

Netflix bestiller 4. sæson af 'The Killing'
Mandag 18. november 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Netflix har bestilt en fjerde og afsluttende sæson af 'The Killing' – den amerikanske udgave af danske 'Forbrydelsen'. Den fjerde sæson skal være en slags konklusion på serien.


Den fjerde sæson vises eksklusivt for alle Netflix’ over 40 mio. medlemmer på verdensplan. Alle seks afsnit i den afsluttende fjerde sæson fra Fox Television Studios (FTVS) bliver tilgængelig for alle Netflix streaming-medlemmer på en gang.

"Den fantastiske fortælling i 'The Killing' trives godt på Netflix, og vi mener, at det er helt på sin plads at give Sarah Linden og Stephen Holder en ordentlig afsked," fortæller Cindy Holland, vicepræsident for originalt indhold på Netflix. "Vi ser frem til at tilbyde fans - både eksisterende og nye - en serie, som vi ved egner sig perfekt til on-demand seer-vaner."

David Madden fra Fox Television Studios kommenterer:

"Det er et skulderklap til skaberen af 'The Killing' Veena Sud, at fans verden over har været så passioneret over serien. Vi er glade for, at vores partnere hos Netflix giver os mulighed for at fuldføre historien på en måde, som jeg er sikker på vil glæde seriens publikumder vil være tilfredsstillende for vores loyale publikum."

De første tre sæsoner af 'The Killing' er nu tilgængelige på Netflix.


Foto: Mireille Enos og Joel Kinnaman i 'The Killing'. (Fotocredit: AMC)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002