Kontakt os






 

Mercur-serie sætter seerrekord
Tirsdag 7. marts 2017
Af Redaktionen
 
Dramaserien 'Mercur', der er baseret på den virkelige historie om radiomonopolbruddet i 1958, blev mandag set af 621.000 på TV 2 Charlie. Det er næsten dobbelt så mange seere som Charlies tidligere rekord, men dog kun en lille del af de 1.5 mio. der så 'Badehotellet'.


Første afsnit af 'Mercur' begyndte på TV 2 Charlie i nærmest samme sekund som rulleteksterne på sidste afsnit i fjerde sæson af 'Badehotellet' mandag aften løb over skærmen på TV 2 - og med massiv reklame på TV 2 for den nye serie på TV 2 Charlie - lykkedes det at få i alt 621.000 til at se første afsnit af 'Mercur' på Charlie. Til sammenligning havde 'Badehotellet' 1.530.000 seere.

Men for TV 2 Charlie var seertilslutningen til kanalens hidtil største satsning på tv-dramarik historisk høj og oversteg kanalens egne forventninger. Seertallet på 621.000 er næsten dobbelt så højt som kanalens hidtidige seerrekord på 367.000, der blev sat 3. september sidste år under 'Charlies Revygalla 2016'.

Mens 'Mercur' blev sendt på TV 2 Charlie, var kanalens Danmarks mest sete - også foran TV 2 og DR1.

"Med premiere-tallene på 'Mercur' overgår vi i dén grad vores vildeste forventninger. Serien sprænger på alle måder rammerne for kanalen, hvor vi aldrig tidligere er nået ud til så mange seere med vores indhold. Vi er utroligt stolte over, at seerne har taget fortællingen om 'Mercur' til sig", siger kanalchef Sune Roland Jensen, TV 2 Charlie, og fortsætter:"

"En af målsætningerne med at satse så stort med dansk drama på Charlie er at forkæle vores trofaste og elskede seere samtidig med, at vi gerne vil invitere nye seere ind på kanalen. Det må vi i dén grad sige er lykkedes, og nu håber vi så, at folk også finder ind til serien de næste ni søndage."


Passer godt til kanalen – og til den tid, vi lever i

Da idefolkene bag ’Mercur’, Adam Price og Jesper Malmose, kom til TV 2 Charlie med tanken om den nye dramaserie, tog det ikke kanalen lang tid at sige ’ja’.

"Det er ikke tit, man får ting mellem hænderne, som på én gang passer så godt på en kanal og samtidig passer så godt ind i den tid, vi lever i. For det helt fantastiske ved 'Mercur' er, at det er en stor fortælling, der både omfavner nostalgien om det, der var engang, og omfavner mange af de samme ting, som kendetegner tiden i dag, f.eks. medievaner i opbrud," mener Sune Roland Jensen.

Næste afsnit af 'Mercur' kan ses på TV 2 Play allerede nu og på TV 2 Charlie på søndag den 12. marts kl. 20.45. De efterfølgende afsnit sendes ligeledes søndage kl. 20.45.


Foto: Anne-Marie (Neel Rønholt) gør klar til den store premiere, når Radio Mercur går i luften første gang. (Fotograf: Christian Geisnæs / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002