Kontakt os






 

TV 2 udvider dækning af VM i bueskydning
Tirsdag 28. juli 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Sport sender tirsdag, onsdag og torsdag fra de afgørende eliminationskampe ved VM i bueskydning, der afholdes i Sundby Idrætspark. Finalerne fra Christiansborg Slotsplads den 1. og 2. august sendes live på TV 2's hovedkanal.


Dansk bueskydning har gennemgået en stor udvikling i de senere år og blomstrer nu for alvor. Dén udvikling – og Danmarks medaljechancer ved det verdensmesterskab, som netop er gået i gang i København – får de danske tv-seere endnu større mulighed for at følge i de kommende dage, oplyser TV 2 i dag.

VM i bueskydning har nemlig udvidet samarbejdet med TV 2. Oprindeligt skulle TV 2's hovedkanal transmittere weekendens finaler, som foregår med Christiansborg Slotsplads som den ikoniske ramme. Men i sidste øjeblik har TV 2 valgt at udvide dækningen, så TV 2 Sport sender direkte fra de afgørende eliminationskampe i Sundby Idrætspark.

Tv-seerne kan hermed se frem til mere end 15 timer bueskydning fra de indledende skydninger, hvor verdens bedste bueskytter har mulighed for at kvalificere sig til OL i Rio i 2016.

Sendeplanen for VM i bueskydning på TV 2 Sport i dag og de kommende dage kan ses her: http://play.tv2.dk/nyeste/


Danske bueskytter topper verdensranglisten

Når VM rykker skiverne til Christiansborg Slotsplads, rykker tv-transmissionen over på TV 2's hovedkanal, som viser mere end tre timer live fra finalerne lørdag den 1. august og tre timer live søndag den 2. august.

Og skal man tro den seneste verdensrangliste fra det internationale bueskydningsforbund World Archery, er der god grund til at være optimistisk med hensyn til de danske medaljechancer. Danmark ligger nemlig nummer 1 i både herre compound-hold og mix compound-hold.


Foto: Danske Maja Jager er forsvarende verdensmester i recurve, og hun er naturligvis udtaget til VM i bueskydning i København. (Fotocredit: Das Büro Team Danmark / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002