Kontakt os






 

Politisk balance i tv-underholdning
Torsdag 9. september 2004
Af Thomas Nielsen
 
Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, mener, at det er et demokratisk problem med forbigåelse af partier i underholdningsprogrammer. Nu vil DR og TV 2 efterleve en mere ligelig fordeling mellem partierne.
I fem år har politikere fra Dansk Folkeparti (DF) tygget underholdningsprogrammer på DR 1 uden at få øje på en quizzende kollega. Ikke en eneste DF'er har været med, men Søren Espersen, medlem af DRs bestyrelse og pressechef i DF, som har rejst debatten om politisk skævvridning, må konstatere, at andre også bliver forbigået.

Enhedslisten og Kristendemokraterne har heller ikke medvirket i den periode på fem år, som DR har undersøgt på Søren Espersens foranledning. Til gengæld har Det Radikale Venstre været repræsenteret syv gange, skriver Jyllands-Posten.

Tv-direktør Jørgen Ramskov afviser, at DR har prioriteret politisk, og skulle man have gjort det, er mediekolossens linje i hvert fald slingrende. På DR 2 har DF nemlig været repræsenteret seks gange over fem år, Enhedslisten fem gange, mens personer fra Det Radikale Venstre har optrådt syv gange på denne kanal.

"Bestyrelsen har meddelt os, at vi skal være opmærksomme på at få en ligelig fordeling i fremtiden, og det arbejder vi ud fra nu", er Jørgen Ramskovs korte bidrag til debatten.

Beskeden er sendt videre til Skandinavisk Filmkompagni. Selskabet står bag produktionen af 'aHA', der med Jarl Friis-Mikkelsen som vært er sendt 60 gange på DR 1 de seneste fem år. Af 240 gæster har 11 været politikere. Fem af dem var radikale.

"Vi vælger ikke ud fra partifarve, men efter hvem vi tror, der kan fungere godt sammen. Vi forsøger at skabe en god stemning som omkring et middagsbord, og her er DF'erne og folk fra Enhedslisten åbenbart svære at matche med andre", siger redaktionschef Jens Ole Rasmussen, der bemærker, at man dog har påtænkt at invitere Louise Frevert med.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002