Kontakt os






 

Intern kritik årsag til TV 2-formands afgang
Onsdag 20. oktober 2004
Af Thomas Nielsen
 
Det var kritik fra et flertal i TV 2s bestyrelse, der fik formanden, Erik Ross Pedersen, til at beslutte sig for at gå af. Og det skete ikke uden dramatik. Ifølge Ross Pedersen tog han beslutningen under bestyrelsesmødet.
Kritikken af Ross Pedersen er især gået på, at han ikke løbende har sørget for, at bestyrelsen var godt nok informeret om privatiseringsprocessen, herunder bl.a. sagen om ulovlig statsstøtte. Politiken erfarer, at der i bestyrelsen også har været voldsom kritik af, at medlemmerne har fået for lidt at vide om økonomi og ansættelser.

- Da et flertal mente, at jeg ikke informerede godt nok, sagde jeg, at jeg så ville ringe til ministeren, siger Erik Ross Pedersen til Ritzau.

I sætningen "ringe til ministeren" lå, at Ross Pedersen vil bede kulturministeren Brian Mikkelsen (K) om at finde en ny formand. Det gjorde ministeren omgående, da han pegede på den 61-årige direktør for Københavns Lufthavne, Niels Boserup, som ny bestyrelsesformand.

Erik Ross Pedersen understreger dog, at han under alle omstændigheder havde trukket sig fra posten inden for relativt kort tid.

- Det her har så bare fremskyndet min beslutning måske én til tre måneder. Min opgave var at gøre stationen klar til privatisering, og det er den nu, siger Erik Ross Pedersen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002