Kontakt os






 

Ny DR-redaktion skal grave i data
Torsdag 29. august 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Store mængder af tal skal pilles fra hinanden og analyseres, så dagsordensættende historier kan blive født. Det er målet med den nye redaktion, som DR Nyheder lige nu er ved at stable på benene.
DR skal skabe endnu flere egenproducerede og dagsordensættende nyheder, skriver DR i en pressemeddelelse. Det bliver opgaven for en ny redaktion for undersøgende databasejournalistik, som i disse dage er ved at blive oprettet.

"Redaktionen skal være specialiseret i at grave sig ned i store datamængder, analysere dem og skabe historier, der er relevante for danskerne," siger redaktionschef for DR Nyheder Christian Lindhardt.

Samtidig med at gruppen skal have gang i større graverprojekter, skal de også være i stand til at rykke hurtigt på begivenheder, så de kan sætte perspektiv på den igangværende dagsorden.

Hvorfor initiativet kommer netop nu, og hvad dr.dk skal med en databaseredaktion, har kanalchef for dr.dk Michael Arreboe en forklaring på:

"Nettet er ikke blot til korte telegrammer, som vi beskæftiger os med, når vi er færdige med at producere tv og radio. Det er en selvstændig kanal med sit eget udtryk, virkemidler og fortælleformer. Dem styrker vi nu markant ved at sætte et hold, der udover at skabe egenproduceret kvalitetsjournalistik, skal vise vejen for udviklingen af netjournalistik," siger han.

Michael Arreboe understreger, at den nye redaktion ikke skal erstatte de løbende nyheder, korte telegrammer og citathistorier. Databaseredaktionen skal udnytte flere af netmediets muligheder for research og præsentation.

Redaktionen skal bestå af en redaktør, to journalister, en programmør og en grafiker. Redaktøren er på plads, men den resterede gruppe er endnu ikke fastlagt endnu.

Katrine Birkedal Frich, som den nytiltrådte redaktør hedder, er uddannet journalist og har arbejdet de sidste par år på Ugebrevet A4. Her var én af hendes spidskompetencer netop at jonglere med mange tal og finde hoved, hale og historier i dem.

"Det har altid tændt mig at finde perspektiv og dybde i mine historier ud fra tal og fakta. Jeg ser det som en solid måde at lave historier på. Hvad folk siger, er subjektivt. Tal og data er mere objektive," siger hun.

I Danmark findes endnu ingen lignende redaktioner, der er specialiserede i databasejournalistik.

Redaktion ventes at være klar den 1. oktober, og kommunalvalget skal formentlig som noget af det første igennem dataanalysemøllen, mener hun.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002