Kontakt os






 


Fredag 4. januar 2008
USA, Sverige og NL slår dansk tv-forbrug
Mens danskerne i snit (2. halvår af 2007) ifølge Gallups TV-Meter dagligt brugte 2 timer og 27 minutter foran flimmertossen går de lidt mere til den i nabolandet Sverige, skriver Berlingske Business. Svenskerne ser dagligt 2 timer og 37 minutters tv. I USA er tallet markant højere. Amerikanerne ser i gennemsnit tv i 4 timer og 34 minutter dagligt. Tv-forbruget har siden 2000 været stigende i USA, men faldt en smule i 2007, hvor 16 pct. af indbyggerne nu ser tv via nettet. I Nederlandene faldt tv-seningen i 2007 med ti minutter til 3 timer og 6 minutter, men faldet tilskrives her en varm sommer. (KJ)

Fredag 4. januar 2008
Vi ser mere tv
Danskernes tv-forbrug er steget i andet halvår 2007, viser tal fra TNS Gallup TV-Meter, ifølge Berlingske Tidende. Hver dag så danskerne 2 timer og 27 minutters tv i sidste halvår af 2007. Læs mere

Fredag 4. januar 2008
Tyskland: Skihop populært
Mens man i Danmark var henvist til at se skihop på f.eks. Eurosport eller NRK, så havde ARD (tysk TV1) stor succes med at sende skihop nytårsdag. Udsendelserne havde ca. 7,5 mio. seere svarende til en markedsandel på 34 pct. (AB)

Fredag 4. januar 2008
'Arn' får tv-premiere på Canal+
Canal+ abonnenter bliver de første i Norden, som får den episke heltesaga om Arn at se i tv. Julen 2008 vises 'Arn - Tempelridderen', og et år senere er der tv-premiere på 'Arn - Riget ved vejens ende'. Læs mere

Fredag 4. januar 2008
'P3 Guld' hædrer den danske musik
Med live-koncerter af bl.a. The Raveonettes, Figurines, Ida Corr og The Storms slår P3 Guld endnu et slag for den danske musik i et awardshow. P3 deler priser ud direkte på DR2 – fredag 11. januar kl. 21. Læs mere

Fredag 4. januar 2008
Trådløs HD-standard vedtaget.
Snart er det måske slut med at trække kabler mellem DVD-afspilleren eller computeren og fjernsynet i stuen. En standard for trådløs overførsel af tv-signaler i høj kvalitet er netop blevet vedtaget af et konsortium, som tæller flere af de store navne i elektronikbranchen. Læs mere

Torsdag 3. januar 2008
Ulrik Aarhus fra DR1 til radio
Mandag den 7. januar bliver første dag hvor DR1 værten på forbrugerprogrammet ’Rabatten’, Ulrik Aarhus, igen bliver radiovært. Den 33-årige Aarhus er uddannet journalist og bliver en del af TV 2 Radios morgenprogram. (KJ)

Torsdag 3. januar 2008
’Go' aften Danmark’ nåede milepæl
TV 2’s magasinprogram har år for år klaret sig bedre i den stigende konkurrence, og i 2007 blev ’Go' aften Danmark’ for første gang mere set end TV Avisen målt på de 21-50-årige. Læs mere

Torsdag 3. januar 2008
Flere tekniske fejl i DR fra på mandag
Radioavisen har for længst skåret teknikerne væk fra de fleste udsendelser. Fra på mandag kommer turen til TV-avisen, hvor der bliver afskaffet redigeringsteknikere, kamerafolk og afviklere. I stedet skal journalisterne selv filme, interviewe og klippe deres indslag. Og det vil uundgåeligt give flere fejl, forudser Ulrik Haagerup, der er chef for DR Nyheder. Læs mere

Torsdag 3. januar 2008
DR1 tabte julen - stort
DR1 var i jule- og nytårsperioden klart den største taber i seerandel i forhold til 2006. Selv om DR1 som altid har flest seere til enkeltprogrammer i juledagene og ved årsskiftet (hvor traditionerne står i kø - så som med nytårsklokker, Dronningens nytårstale, 90 års fødselsdagen, nye dramaafsnit), så mistede DR1 seerandele (shares) i stort set alle målgrupper cirka 5 sharepoint i forhold til 2006 i perioden 21. december (hvor julen begyndte med forlænget juleweekend) til 1. januar. Læs mere

Onsdag 2. januar 2008
DR1 vandt julen - stort
I en tid med stadig flere underholdningstilbud fra nye tv-kanaler, spil og internet, så formåede DR1 igen at samle familien Danmark foran skærmen i juleferien. Det viser Gallups seertal for perioden fra lillejuleaften til 1. januar. DR1 tegnede sig for næsten 36 pct. af al tv-sening i primetime mellem 17 og 24 - og DR leverede de 10 mest sete programmer i juleugen. Først på en 11. plads kom et program fra TV 2. Læs mere

Onsdag 2. januar 2008
Tre ugers druk på DR2
Vi er vilde med alkohol i Danmark, og de fleste nyder gerne en lille en, når lejligheden er til det. Og det er den tit. DR2 går tørstens vej i tre uger - fra og med i dag - med en cocktail af film, dokumentarer, debatter og intime samtaler om alkohol. Læs mere

Onsdag 2. januar 2008
Vickie Jo Ringgaard bliver vært på Kanal 5
Den 26-årige danser Vickie Jo Ringgaard bliver Kanal 5’s nye ansigt, når hun til foråret kan opleves som vært på danseprogrammet 'So You Think You Can Dance – Scandinavia'. Sammen med Niclas Bendixen, der er dommer i Kanal 5’s store satsning, kommer Vickie Jo til at repræsentere Danmark ved live programmerne i den skandinaviske dansekonkurrence. Vckie Jo Ringgaard er kendt fra TV 2 programmet 'Vild med dans'.
Læs mere

Onsdag 2. januar 2008
DR2 inviterer det blå segment indenfor
DR2 skal ikke kun være for de kulturradikale og for kronikørerne. Den nye kanalchef Arne Notkin mener DR2 har et større potentiale end det der udnyttes i dag, og vil invitere flere segmenter indenfor. Læs mere

Onsdag 2. januar 2008
DR Byen er for varm til tv-serier
Studierne i der nybyggede DR Byen kan ikke bruges til at indspille de store tv-serier i. De bliver for varme, når projektørerne er tændt. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002