Kontakt os






 

TDC åbner for direkte tv på mobilen
Onsdag 3. januar 2007
Af Karsten Jensen
 
Danmarks største teleudbyder, TDC, er nu klar med det mest omfattende tv-tilbud på mobiltelefonen, der endnu er set i Danmark. Seks af de mest populære danske tv-kanaler kan nu ses direkte på mobiltelefonen. Det er DR1, DR2, TV 2, TV 2 News, Kanal 4 og Voice TV. Men prisen for at se tv på mobilen er høj og svarer næsten til halvdelen af licensen.
”Direkte tv på mobilen er en banebrydende nyhed. Det betyder, at du med en mobiltelefon i hånden altid har adgang til det, du ellers hidtil kun har haft i dit hjem; nemlig tv, musik, e-mail og mulighed for at tale med dine venner og familie,” siger vicedirektør Anders B. Christjansen, TDC Mobil.

Adgangen til TDC Mobil TV sker via mobilportalen Fly. Det er foreløbig kun TDC’s mobilkunder, der kan bruge muligheden, der også forudsætter en 3G mobiltelefon. Tv kan kun ses i områder, der er dækket af TDC Mobils 3G-net. Som introduktionspriser koster ubegrænset forbrug på dagsbasis 29 kroner, på ugebasis 49 kroner og på månedsbasis 69 kroner.

”Vi ser, at forbrugerne gerne vil bruge mobilen til tv og musik og de ting, de ellers plejer at gøre på deres pc. Derfor introducerede vi for nylig muligheden for download af musik på mobilen, og nu har vi taget næste afgørende skridt, som er live-tv. Både musik og tv er datatunge tjenester, og det er først med udbygningen af 3G-nettet, at vi kan levere dette i en tilfredsstillende kvalitet,” forklarer Anders B. Christjansen.

Introduktionen af tv på mobilen sker samen med søsterselskabet TDC Kabel TV, der blandt andet bidrager med aftalerne med programleverandører, en opdateret tv-guide og distribution af tv-signalerne.


--

Analyseinstituttet Zapera har forud for TDC’s introduktion af tv på mobilen lavet en undersøgelse for TDC, der overordnet viser, at:

o 70 pct. af de 725 adspurgte har interesse for tv på mobilen
o generelt er interessen størst i Storkøbenhavn
o det er primært nyhederne og vejret, de adspurgte ønsker at se, men også sport og musik scorer ret højt
o specielt vil de se tv på mobilen i transport- og ventetidssituationer – men også på ferier.


· Omkring 50 af de største danske byer er i øjeblikket dækket af TDC’s 3G-net. Det svarer til knap 50 procent af befolkningen. Dertil kommer over 700 hotspots. Se den nøjagtige dækning på tdcmobil.dk/3g


· TDC forhandler i øjeblikket over 30 forskellige mobilmodeller, der kan bruges til det nye tv-tilbud.

· Teknikken bag TDC’s mobil-tv kaldes streaming. Dvs. at der er tale om en lyd- og/eller billede-strøm direkte til den enkelte mobil - også kaldet unicast.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002