Kontakt os






 

Mere top-cykling på TV 2 Sport
Onsdag 27. april 2016
Af Redaktionen
 
For kort tid siden kunne vi fortælle, at TV 2 havdre sikret sig rettighederne til VM i alle cykeldiscipliner indtil 2024. I dag oplyses det så, at TV 2 Sport også - frem til 2012 - har købt rettighederne til EM i cykling, som er en nyskabelse på den internationale sportsarena.
Fra og med i år byder sportskalenderen - som noget helt nyt - på europæiske mesterskaber i cykling. Og denne nyskabelse vil kunne følges på TV 2 Sport og TV 2 Play.

TV 2 har nemlig sikret rettighederne til EM-cykling på landevej, bane, BMX, mountainbike og cykelcross. Aftalen med den europæiske cykelunion (UEC) er kommet i stand via EBU og gælder for årene 2016-2021.

"Top-cykling hører hjemme på TV 2's kanaler, og når en stor nyskabelse som EM etableres, er vi med. EM-cykling styrker vores portefølje af meget stærke cykelrettigheder, siger TV 2s sportschef", Frederik Lauesen, og fortsætter:

"Europa er det absolut vigtigste kontinent for international cykelsport, og EM-cykelkonkurrencerne kan være med til at videreudvikle europæisk cykling. Det glæder vi og vores dedikerede cykelkommentatorer os til at dække – til gavn for de mange seere og brugere på TV 2's tv-kanaler og på TV 2's digitale platforme."


Stor interesse for klassikere og etapeløb

TV 2 og TV 2 Sport er i forvejen kendt for dækningen af bl.a. forårsklassikere og store etapeløb som Tour de France, Giro d’Italia og La Vuelta a España. 2016 bliver et rekord-cykelår på TV 2's kanaler, og for nylig har TV 2 sikret rettighederne til VM i cykling frem til 2024.

TV 2 Sport oplever generelt særdeles god seerinteresse for cykeltransmissioner, oplyser TV 2. I fredags var TV 2 Sport f.eks. Danmarks tredje mest sete kanal efter DR1 og TV 2 i det tidsrum, hvor kanalen transmitterede fjerde og sidste etape af Giro del Trentino, og det samme var tilfældet, da kanalen søndag den 17. april transmitterede forårsklassikeren Amstel Gold Race.


EM på landevej i Nice

Blandt de EM-cykelløb, som dækkes på TV 2 Sport i år, bliver EM på landevej i Nice i dagene den 14.-18. september, EM på bane i Frankrig i perioden den 19.-23. oktober og EM i BMX i Verona i juli.

EM på landevej bliver landevejsrytternes første styrkeprøve efter OL i Rio i august. I år foregår VM i landevejscykling nemlig i Qatar, og på grund af de høje temperaturer i Qatar er VM-landevejsløbene, der traditionelt foregår i september, skubbet til midten af oktober.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002