">



Kontakt os






 

Misvisende seertal for 'Vild med dans' i MetroXpress
Torsdag 24. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I går skrev MetroXpress under overskriften "Allan Simonsen-hype giver ikke bedre seertal", at selv om 'Vild med dans' har fået masser af omtale og Allan Simonsen-hype, så falder seerne fra. Det er direkte forkert. Tvært imod har den nuværende sæson både markant flere seere i antal tusinder, en højere share og en voldsom højere vurdering af seerne end i sidste sæson.


Den nuværende 10. sæson af 'Vild med dans' på TV2 klarer sig rigtigt godt sammenlignet med den 9. sæson af 'Vild med dans'. Det viser tal fra Gallup TV Meter ganske tydeligt. Alligevel skrev MetroXpress i går, at "'Vild med dans' seertalmæssigt har en af de svageste sæsoner siden programmets start i 2005."

Det er bare ikke rigtigt. Tvært imod har 'Vild med dans' seertalmæssigt en af de bedste sæsoner.


De rigtige seertal

Her er de faktiske tal fra Gallup: seertal, share (markedsandel af al tv-seening) og vurdering. Alle tal er efter de seks første afsnit i alle 'Vild med dans'-sæsoner. Tallene er gennemsnit for 'Vild med dans' og 'Vild med dans - afgørelsen', som er den mest retvisende måde at gøre det på, idet man på denne måde også kan sammenligne med de første sæsoner, hvor 'afgørelsen' var en del af selve 'Vild med dans'-hovedprogrammet:

2005 forår: 842.000 - 49 pct. - 3,93
2005 efterår: 1.286.000 - 61 pct. - 4,16
2006 efterår: 1.245.000 - 63 pct. - 4,06
2007 efterår: 1.199.000 - 62 pct. - 3,97
2008 efterår: 1.245.000 - 54 pct. - 3,99
2009 efterår: 1.182.000 - 46 pct. - 3,96
2010 efterår: 1.214.000 - 46 pct. - 3,99
2011 efterår: 1.197.000 - 49 pct. - 4,01
2012 efterår: 1.045.000 - 44 pct. - 4,06
2013 efterår: 1.174.000 - 54 pct. - 4,15


Formidabel bedrift

"At 'Vild med dans' vokser i forhold til 2012, og at 'Vild med dans' ligger på samme seermæssige niveau som i årene 2007-2011, er faktisk en formidabel bedrift. Alle andre programserier – stort set uden undtagelse – oplever i disse år faldende seertilslutning i forhold til for et par år siden, fordi konkurrencen er skærpet, fordi flere kanaler er kommet til, og fordi tv-seningen i de seneste år har været vigende," forklarer souschef og redaktør på TV 2 Kommunikation, Michael Hansen, til tvnyt.com. Han fortsætter:

"På alle parametre klarer 'Vild med dans' sig fantastisk godt i 2013. Sharen er stigende og den højeste siden 2008 – hvilket jo betyder, at 'Vild med dans' i år har større interesse hos de danskere, der ser fjernsyn fredag aften, end i årene 2009, 2010, 2011 og 2012.

Samtidig er seernes vurdering af 'Vild med dans' og 'Vild med dans – afgørelsen' i år den næsthøjeste nogensinde efter seks udgaver – og den højeste siden efteråret 2005."



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002