Kontakt os






 

Kina: Dødsdømte kinesere er en tv-succes
Tirsdag 6. marts 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Interviews before execution' hedder programmet. Det viser interviews med dødsdømte fanger før deres henrettelse, og hver lørdag i bedste sendetid følger 40 millioner kinesere med, når fangerne angrer og beder om tilgivelse. Det skriver Daily Mail iflg. dr.dk.
Programmet er blevet sendt ugentligt i fem år, og mere end 250 fanger har deltaget i programmerne. I nogle tilfælde foregår interviewet lige før henrettelsen og andre gange et par dage før. Under interviewet sidder fangerne bevogtet og lagt i håndjern og fod-lænker.

"Nogle seere synes, det er ondskabsfuldt at bede en kriminel om et interview, lige før han skal henrettes. På den anden siden ønsker de at blive hørt," siger vært på programmet, Ding Yu.

De interviews der sendes, beskrives som rørende og rystende, men oftest fortælles der om forfærdelige forbrydelser.

"Når jeg sidder ansigt til ansigt med fangerne, føler jeg med dem. Men jeg sympatiserer ikke med dem, for de bør betale en høj pris for de forbrydelser, som de har begået, og de fortjener det. Hvis indbyggerne bliver advaret, kan tragedier blive afværget. Det er godt for samfundet," siger hun ifølge Daily Mail.

Fangerne som deltager i programmet udvælges af myndighederne. Kun fem af de adspurgte fanger har takket nej, skriver dr.dk.

Talspersoner for Kommunistpartiet i Kina mener, at programmet skal fungere som propaganda eller skræmmeeksempel for at vise indbyggerne konsekvenserne af deres forbrydelser.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002