Kontakt os






 

Patientforening afviser at hjælpe TV 2
Fredag 26. september 2008
Af Karsten Jensen
 
Ægteparret Morten og Ninka-Bernadette Mauritson vil sammen med TV 2 og produktionsselskabet Eyeworks samle familier med børn med ADHD eller autisme til forvandlingsprojektet, der skal følges af snurrende kameraer over 12 måneder.
Forvandlingen skal foregå via kostændringer: Minimum et år helt uden mælk, e-numre, sukker og gluten.

"Et enkelt fejltrin kan betyde måneders spildt arbejde," pointerer Ninka-Bernadette Mauritson, som er forfatter til bogen Kernesund familie sådan!

I ADHD-foreningen har formand Anne Worning afvist at hjælpe med at finde egnede familier med ADHD-børn til programmet. "Jeg kan ikke se nogen som helst argumenter for kostomlægning, hvad angår ADHD-børn. Der er ingen evidens for, at det overhovedet virker," siger hun.

Hun får opbakning fra professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, som er en af landets førende ADHD-eksperter. "Der er ikke noget, som tyder på, at kosten har nogen betydning for ADHD," siger Per Hove Thomsen.

Ifølge tilrettelæggeren af programmet, Jan Dirchsen fra Eyeworks, har mange familier meldt sig til casting.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=16697

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten via www.handicap.dk/handiklip.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002