Kontakt os






 

Boxer skruer op for sendestyrken i KBH
Mandag 3. marts 2014
Af Karsten Jensen
 
Det bliver nu meget lettere for københavnerne at modtage Boxers tv-signaler.

En firedobling af sendeeffekten fra tv-masten på Lynetten kombineret med en helt ny sendeposition på Borups Allé sikrer en markant styrkelse af Boxers dækning af det indre København, og dermed får ca. 150.000 nye husstande i Københavnsområdet adgang til Boxer med en indendørs antenne. Yderligere ca. 250.000 husstande vil potentielt opleve, at deres nuværende modtagekvalitet yderligere forbedres.

Hvor det før kunne være ret svært at få et ordentligt tv-signal med indendørs antenner i visse dele af i byen, især på gadeniveau - dvs. stueetage og første sal - er det nu muligt at modtage Boxers tv-signaler i god kvalitet i 9 ud af 10 husstande i hele byen med indendørs antenne, hævder Boxer i en pressemeddelelse.

”Vi har foretaget en betydelig udbygning af sendestyrken i det meste af København og især i indre by. Det betyder, at langt flere mennesker nu får mulighed for at vælge en ny tv-udbyder,” fortæller Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV A/S.


Få tv med posten

Samtidig med den forbedrede dækning af København bliver det også nemmere at få adgang til et tv-abonnement hos Boxer. På nettet eller hos en forhandler kan man nu købe en startpakke med et kort, et tv-modul til tv'et, kabler samt en lille, indendørs antenne, der i følge Boxer er særlig designet til modtagelse af tv-kanaler i det område, som nu har fået forbedret sendestyrke.

I bedste fald vil man kunne sætte antennen op lige bag fjernsynet, i andre tilfælde skal man have antennen hen i vinduet eller måske sættes fast på vindueskarmen på ydersiden. Men kan man ikke få det til at fungere, er der fuld returret, lover de.

”Den nye antenne, som vi kalder ’Smart-antenne’, er særlig udviklet til indendørs brug i de områder, hvor dækningen er blevet forbedret,” siger Steen Ulf Jensen.

Den nye startpakke vil i en kampagneperiode frem til 1. juli koste 0 kr. ved oprettelse og køb af en Boxer basispakke. Det er risikofrit at prøve startpakken, for hvis ikke det fungerer, kan man få hjælp til installationen eller annullere aftalen inden for 30 dage.


Foto: Boxer TV.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002