Kontakt os






 

TV 2 tilfreds med konsulent-rapporter
Fredag 21. februar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2s adm. direktør Peter Parbo tager positivt imod konsulent-rapporterne fra Danske Securities og PricewaterhouseCoopers, som har undersøgt økonomi og vilkår i forbindelse med en privatisering af TV 2. Det er en grundig og seriøs analyse af TV 2s situation og muligheder, siger Parbo.
"Rapporterne viser, at TV 2 i privatiseret form vil have økonomi til at levere en programflade af samme kvalitet som i dag. Dermed er den væsentligste forudsætning for privatiseringen indfriet. Og der er derfor ingen grund til at frygte et svækket eller indsnævret public service-udbud", fastslår Peter Parbo (billedet).

Ifølge rapporterne vil TV 2 få råd til højere programomkostninger, bl.a. fordi reklameindtægterne vil stige som følge af liberaliseringen af reklamereglerne.

"Rapporternes konklusioner flugter fint med de beregninger, vi selv har foretaget, og de bekræfter kun min overbevisning om, at TV 2 vil blive en god forretning, hvis vi får de rette ejere, som er villige til at investere i TV 2", siger Peter Parbo og fortsætter: "Med de rette ejere har TV 2 optimale muligheder for at udvikle sig til en medievirksomhed med flere tv-kanaler, radiokanaler og mobile tjenester, og dermed vil TV 2 fortsat have en central position i det danske mediebillede".

Som i dag vil TV 2 også i fremtiden være forpligtet til at levere en alsidig, mangfoldig og kvalitetsbetonet programflade. Forpligtelsen vil være nedfældet i den public service-kontrakt, som i øjeblikket er ved at blive forhandlet mellem Kulturministeriet og TV 2.

Parbo forsikrer, at TV 2 fortsat vil have et meget stærkt fokus på indhold og programmer, og fatslår at kvaliteten simpelthen en en forudsætning for indtjeningen.

Peter Parbo glæder sig til arbejdet, som ligger forude: "Vi har nu et godt grundlag for at komme videre, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at TV 2 i øjeblikket er det mest spændende og perspektivrige medieprojekt i Danmark. Det vidner den store interesse for TV 2 også om".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002