Kontakt os






 

Håndboldherrerne slog 'Borgen'
Mandag 14. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Rigtig mange danskere fulgte håndboldherrerne på TV 2 lørdag og søndag. Søndag så 1.878.000 danskere med i de afgørende minutter, da Danmark slog Rusland.
Rigtig mange danskere fulgte de danske håndboldherrers indledende kampe ved VM i håndbold mod Qatar og Rusland i weekenden. Kampen mod Qatar lørdag havde i snit 1.113.000 seere, og 1.414.000 seere fulgte med i de afgørende minutter.

Kampen mod Rusland søndag trak endnu flere seere og blev i snit fulgt af 1.415.000 danskere. 1.878.000 så med i de afgørende minutter søndag, hvor Danmark slog Rusland, men kampen tiltrak mange seere allerede fra starten, på trods af at den blev spillet i samme tidsrum som DR1's 'Borgen', der med 1.156.000 seere også måtte se sig slået af håndboldherrerne.

"Det er en forrygende start på håndbold-VM, der vidner om, hvor godt et produkt de danske håndboldherrer er, og hvor væsentlige de store sportsrettigheder er for TV 2. Nu håber vi, at drengene kan holde kadencen og glæder os til fortsat at følge dem til VM," siger Frederik Lauesen, sportschef på TV 2.

Niklas Landin, Mikkel Hansen og co. vender tilbage til TV 2 i kampen mod Makedonien 18. januar. Her bliver det endeligt afgjort, hvem de danske håndboldherrer skal møde i en eventuel VM-ottendedelsfinale.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002