Kontakt os






 

Kongeligt bryllup på TV 2 uden reklamer
Lørdag 1. maj 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Bryllups-krigen om seerne mellem DR og TV 2 er optrappet. TV 2 har iflg. B.T. besluttet sig for at gøre bryllupsdagen tv-reklame-fri og dermed mister TV 2 en millionindtægt på mellem syv og otte millioner kroner.
"Vi har trukket på vores erfaring og mærket efter i vore hjerter, hvad der er det rigtige på sådan en dag, og valgt at gøre dagen reklamefri, bortset fra nogle reklameblokke om morgenen", siger TV 2's informationschef Lasse Bjerre og fortsætter: "Sådan en dag, der samler hele nationen om et kongeligt bryllup, skal man kunne se i sin fulde helhed uden afbrydelser. Den dag er så speciel, at hele nationen gerne vil følge det kongelige bryllup på TV 2, og vores dækning er i særklasse".

Baggrunden for beslutningen er TV 2's erfaringer fra Alexandra og Joachims bryllup, hvor man kunne konstatere, at seerne under reklameblokkene zappede over på DR.

Denne gang vil TV 2 være helt sikre på ikke at irritere seerne til at zappe over til DR, der har udnævnt sig selv til Danmarks royale tv-kanal, skriver B.T. videre. Hidtil har det dog været TV 2, der har været seernes foretrukne valg ved store, kongelige begivenheder og transmissioner.

Men denne gang har DR1's bryllupsgeneral og kanalchef Lars Grarup sat alt ind på at vinde det tabte seerterræn tilbage til DR.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002