Kontakt os






 

Sidste uges seertal
Tirsdag 5. december 2006
Af Karsten Jensen
 
Endnu en dansk tv-kanal er gået i luften om seernes gunst – for dermed at give fuld valuta til annoncørerne. Den nye tv-kanal, TV 2 News har dog oplevet en sløv start og medieforskeren Frands Mortensen siger i B.T., at det ikke er flot, at 75 pct. af de seere, der har mulighed for at se kanalen ikke har brugt et minut på TV 2 News på premieredagen. Frands Mortensen oplyser dog, at den slags kanaler ofte kun har mange seere når der er såkaldt breaking news.
Endnu har hverken TV 2 eller TNS Gallup offentliggjort seertal for TV 2 News, men B.T. beretter dog at 381.000 så mindst et minut af TV 2 News ved fredagens premiere. I løbet af weekenden var 800.000, der så mindst et minut. Den gennemsnitlige seertid var på 14 minutter.

Kigges der nærmere på seertallene afslører de, ikke overraskende, at DR1 ligger i toppen med serien om de populære borgere i Korsbæk. ’Matador’ opnåede lørdag kl. 20 1.474.000 seere.

I top 5 løb TV 2 med resten af pladserne hvor ’Alle Tiders Nisse’ med søndag og fredagsafsnittene tiltrak henholdsvis 1.214.000 og 1.207.000 seere.

4. og 5. pladsen går til komedierne ’Crocodile Dundee II’ og ’Love Actually’, sendt fredag og søndag på TV 2 med henholdsvis 926.000 og 904.000 seere.

Først på en 6. plads findes DR’s nye dramasatsning – julekalenderen ’Absalons Hemmelighed’, som 899.000 valgte at stille ind på fredag-søndag kl. 19.30 ifølge TNS Gallup TV-Meter.

Danske aviser skriver dog, at det svarer til at lidt under halvdelen af dem, der tændte for tv-apparatet mellem kl. 19.30 og kl. 20 så julekalenderen, hvilket gør DR1-chefen, Ulla Pors, godt tilfreds.

317.000 personer så at karakteren ’Nynne’ fandt kærligheden på TV3 mandag kl. 21. TV3 har igen fat i tilhængerne til spændingsserien ’Prison Break, der søndag lokkede 221.000 hen til tv-apparatet.

Mads Vangsø trak i ’Guskelov du kom’s genudsendelse 163.000 seere hvilket blev til rekord for programmet.
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=14299

’Harry Potter’ har ingen problemer med at lokke børn og unge i biografen, men da TV3+ torsdag sendte ’De vises sten’ fandt kun 96.000 vejen forbi troldmanden.

På DR2 er det stadig engelsk krimi som er mest lokkende. 226.000 seere stillede ind på ’Taggert’ torsdag kl. 20.40 mens egenproduktionen og julesatiren ’Jul i Verdensrummet’ fredag-søndag kun blev set af 135.000 seere kl. 22.15

Til sammenligning har Clement Kjærsgaard godt fat i sit publikum med 130.000 besøgende lørdag aften kl. 22.51 i programmet ’Chefredaktørernes Klub – Direkte’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002