Kontakt os






 

Uffe Holm vært på Kanal 5
Tirsdag 17. juni 2008
Af Karsten Jensen
 
De skøre, overraskende og pinlige historier får frit løb, når Uffe Holm bliver vært i det nye comedy format 'Stå op' til efteråret på Kanal 5.
Som etableret entertainer inden for forskellige genrer har 31-årige Uffe Holm markeret sig i underholdningsbranchen, hvor han er kendt for sin meget ærlige, direkte og charmerende personlighed. Nu bliver han vært på Kanal 5's nye underholdningsprogram 'Stå op'.

”I vores fortsatte bestræbelser på at skabe 5-stjernet underholdning på Kanal 5 er det altafgørende, at vi finder de helt rigtige værter til vores programmer. Vi er derfor meget glade for, at Uffe Holm har sagt ja til at være vært på 'Stå op'. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan tilføre programmet den skarphed, kant og charme, som vi ønsker. Sammen med 'Comedy kuren' bliver 'Stå op' en del af vores comedy satsning på Kanal 5 til efteråret,” siger Kanalchef Thomas Mygind.

Også Uffe Holm ser frem til at kaste sig over det nye tv-projekt:

”Jeg arbejder i forvejen på 'Morgenfabrikken' på The Voice, så jeg er rigtig glad for, at jeg i min nye værtsrolle på Kanal 5 kan blive i SBS-familien. Jeg synes, at 'Stå op' er et sjovt, dejligt og simpelt program. Der er ikke tale om et nyt talent- eller game show, så det bliver rart med et friskt pust," siger Uffe Holm, der ikke kan garantere, at han ikke selv bliver udleveret af vennerne i programmet.

I 'Stå op' kan ingen se sig fredet – alle står for skud, og alt kan ske. Blandt publikum sidder programmets intetanende hovedpersoner. Deres historier er, uden, de selv ved det, blevet tilmeldt af deres venner eller familie.

Ved hjælp af små ledetråde og stikord går Uffe Holm efter den gode, sjove, overraskende eller pinlige historie. Så hvis der er én blandt publikum, der kan genkende en historie som deres egen, skal de rejse sig op og hjælpe Uffe med at fortælle historien færdig.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002