Kontakt os






 

UK: Tv-serie om tsunamien sårer følelserne i Thailand
Torsdag 8. juni 2006
Af Thomas Nielsen
 
Britiske BBC har fået ørerne i maskinen i Thailand. Med en total mangel på følsomhed, annoncerer selskabet efter statister til at spille lig.
BBC er sammen med HBO (Home Box Office) i gang med at optage en serie om flodbølgen, der ramte Thailand og andre lande i regionen for halvandet år siden.

Det sker ifølge den thailandske avis The Nation i stor hast for at have serien klar til premiere på to-årsdagen 2. juledag. Det sker også uden at involvere lokalbefolkningen, der er oprørt over optagelserne, skriver Jyllands-Posten.

Serien handler om en engelsk kvinde, der leder efter sin mand og sit barn efter flodbølgerne. Derudover omhandler serien også skæbnen for en ambitiøs journalist, en nødhjælpsarbejder og en overbebyrdet medarbejder fra den britiske ambassade.

Thaierne er kun med som statister. I Krabi i det sydlige Thailand er der sat plakater op, der annoncerer efter statister til at spille lig:

"Offer, mand, kvinde, pige, alle aldre, alle nationaliteter. En masse mennesker!" lyder noget af teksten på plakaten.

BBC kritiseres også for at tilbyde en lavere betaling for medvirkende thaiere, end vestlige statister og skuespillere.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002