Kontakt os






 

Utilfredshed med DR chefs lykønskning
Mandag 18. december 2006
Af Knud Hyllested
 
En 'til lykke-mail', der blev rundsendt af en redaktionschef, umiddelbart efter Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoeds afgang, har skabt utilfredshed både blandt politikere og DR Nyheders egne medarbejdere.
Kort tid efter at Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed onsdag aften var blevet tvunget til at trække sig som minister, udsendte redaktionschef Anders Kappel en mail til medarbejderne på DR’s nyhedsredaktion, hvori han udtrykte ”Et stort til lykke til Kontant-redaktionen”.

En række af DR Nyheders medarbejdere er dog af den opfattelse, at redaktionschefen med sin mail har optrådt alt andet end heldig.

Mangeårig medarbejder på DR’s udenlandsredaktion Hans Jørgen Stadsing tager således ifølge 24 timer i en rundsendt mail skarp afstand fra Anders Kappels mail og anklager redaktionschefen for et forsøg på at gøre opmærksom på sig selv og for ”et pinligt forsøg på at gøre karriere via megafon-selvpromovering.” Hans Jørgen Stadsing påpeger, at ”DR er en anstalt for oplysning og information og ikke politisk propaganda.”

Den konservative gruppeformand, Helge Adam Møller, mener ifølge B.T, at det må være rimeligt, at sagen bliver taget op til drøftelse i DR’s bestyrelse, ”Jeg synes bestemt ikke, at det er mediernes opgave at hovere over, at man har nået et politisk mål,” siger Helge Adam Møller.

TV-Avisens chef Henrik Keith Hansen mener, at kritikken en skudt over målet, ”Anders Kappel har ikke udtrykt begejstring over, at en minister er faldet. Han har udtrykt begejstring over, at DR har lavet en god dækning, som har medvirket til, at en minister har trukket sig,” siger Henrik Keith Hansen.

Der er nu indkaldt til møde i DR’s Nyhedsredaktion for at drøfte sagen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002