De potentielle købere af TV 2 prøver nu at tale prisen for tv-stationen ned. De mener, at prisen skal opgøres i millioner og ikke milliarder, skriver Berlingske Tidende.
JP/Politikens Hus, der tidligere har vist sig interesseret som køber har set på TV 2’s værdi:
”Vi har ikke regnet på en pris. Men jeg kan godt sige, at TV 2 i dag er mindre værd, end da den var sat til salg for tre år siden,” udtaler JP/Poltikkens Hus’ koncernchef, Lars Munch, til Berlingske Tidende.
Egmont koncernen er også en af de interesserede købere og Egmonts Steffen Krag siger til avisen:
”TV 2 Danmark er interessant, fordi det er en stærk medievirksomhed, men vores interesse afhænger helt af, at der er de rette rammebetingelser for TV 2 ' s videre virksomhed.”
|