Kontakt os






 

Mere direkte tv fra Folketinget på DR TV
Torsdag 27. maj 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra næste folketingsår får DRs seere bedre muligheder for at følge Folketingets arbejde på tæt hold. DR og Folketinget har netop indgået en transmissions-aftale, der betyder, at DR 2 fra oktober 2004 begynder at sende direkte fra forhandlingerne i folketingssalen og fra udvalgte høringer.
Hidtil har DR 2 ikke sendt om formiddagen og først på eftermiddagen, men med aftalen har DR sagt ja til at transmittere fra Folketinget på alle mødedage fra klokken 9.00 til 16.00 - onsdage og torsdage dog indtil klokken 17.00.

Transmissionerne kommer til at basere sig på de tv-produktioner, som Folketinget i forvejen laver, men DR har programansvaret for udsendelserne og har sikret sig, at man kan supplere billederne med yderligere informationer efter DRs valg.

"Det var Folketinget, der kontaktede DR om sagen, og vi har fundet, at henvendelsen var meget interessant. Vi kan se mulighederne i at udvide dækningen af det politiske stof, og når vi slår til nu, er det fordi transmissionerne passer godt ind i vore øvrige prioriteringer for den politiske dækning i fremtiden," siger tv-direktør Jørgen Ramskov fra DR.

Transmissionsaftalen mellem DR og Folketinget er ikke eksklusiv, og den gælder indtil videre til udgangen af 2005.

"Aftalen med DR er af stor betydning, fordi den styrker Folketingets mål om at være et åbent parlament, hvor borgerne nemt kan følge med i de politiske debatter. Med de daglige direkte transmissioner på DR 2 får endnu flere borgere end hidtil muligheden for at følge med i debatten i folketingssalen," siger Folketingets formand Christian Mejdahl.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002